Udlån af hjælpemidler
Der udlånes hjælpemidler af Hvidovre Hospitals Hjælpemiddelcenter til brug under indlæggelse eller til midlertidig brug i hjemmet efter udskrivelse.
Hjælpemidler kan være kørestole, rollatorer, krykker m.m., som udleveres til patienter i samarbejde med hospitalets ergo- og fysioterapeuter.
Brugeren, der låner hjælpemidler, er forpligtet til at passe på dem, samt returnere de lånte hjælpemidler til hospitalet efter brug.
Returnering af hjælpemidler
Returnering af hjælpemidler kan ske alle dage kl. 8.00-21.00 i hospitalets indgang Øst, Kettegård Alle 30. Når du kommer ind ad indgangen gå til højre.