Det var stort. Faktisk helt enormt. Sådan husker Mogens Vyberg Hvidovre Hospital i 1976, da han havde sin første arbejdsdag i Patologiafdelingen, hvor han var ansat i en uddannelsesstilling.
“Der var mange, der var glade for at komme på Hvidovre Hospital, fordi det var moderne og havde nyt udstyr. Laboratoriet var velforsynet og godt udstyret, og man havde haft mulighed for at håndplukke laboranterne fra Kommunehospitalet,” fortæller Mogens Vyberg om sine minder fra den første tid på det spritnye hospital.
Patologen på løbehjul
Tæt på operationsstuen fik Patologiafdelingen også et lille laboratorium, hvorfra de kunne sidde og besvare frysesnitundersøgelser direkte fra operationsbordet. Ulempen var dog, at det ekstra laboratorium lå 300 meter fra Patologiafdelingen.
“Det var smart at kunne give svar hurtigt, men der var langt at gå fra vores afdeling, så i stedet måtte patologen og laboranten tage løbehjul i brug for at nå frem. Det var lidt besværligt at skulle bruge tiden på at løbe frem og tilbage, og i dag er det en portør, der transporterer prøven,” fortæller Mogens Vyberg.
Nu er patologien blevet digital
En stor milepæl for patologien generelt har været, at arbejdet er blevet mere digitalt.
“Det er et stort plus, at vi nu kan diagnosticere på pc-skærm og ikke længere skal transportere mikroskopiglas med risiko for at tabe dem eller miste dem i posten,” siger Mogens Vyberg om transformationen, der på Amager og Hvidovre Hospital fandt sted i begyndelsen af 2025.
Et 50 år langt forhold
Selvom Mogens Vyberg fra 1982 og frem til 2020 boede og arbejdede i den anden ende af landet, så kom han alligevel tilbage til dér, hvor det hele startede. Hvidovre Hospital.
Kort efter sin ansættelse i 1976 mødte han også den bioanalytiker, som senere skulle blive hans hustru, og som han om to år kan fejre guldbryllup med. Sammen har de to børn og fem børnebørn, hvoraf to af dem er kommet til verden på Hvidovre Hospital.