Da Simon Spies i 1983 spurgte overlæge Einer Kragh, hvad der i realiteten ville gøre størst gavn for Hvidovre Hospitals patienter, var svaret klart: en helkrops-MR-skanner. Teknologien var ny og kostbar og fandtes kun få steder i verden, men Simon Spies, der var en flamboyant rigmand og ejer af et stort rejsebureau, var flere gange indlagt med alvorlig sygdom på Hvidovre Hospital og så rørt over den omsorg, han mødte der, at han besluttede at forære hospitalet en skanner.

Det var en donation, der dengang skilte sig ud. For store private bidrag til hospitaler var ikke almindelige, og Københavns Kommunes Hospitalsdirektorat sagde først nej, beslutningen blev senere ændret, og efter Simon Spies' død i 1984 overgav hans enke Janni Spies et beløb på 20 millioner kroner til indkøbet.

Hospitalet gik i gang med forberedelserne, og i maj 1985 blev Danmarks første 1,5 Tesla MR-skanner installeret på Hvidovre Hospital. Det krævede omfattende ombygninger, blandt andet store jernplader for at stabilisere det kraftige magnetfelt, og på det tidspunkt var skanneren én ud af kun fem lignende skannere i USA og Vesttyskland. Simon Spies Fonden finansierede også et professorat, så fondens største donation nogensinde gav derfor ikke blot hospitalet adgang til ny teknologi, men også muligheden for at skabe et miljø, hvor forskning på tværs af fx neurologi, psykiatri og intern medicin kan integreres.

– Simon Spies-skanneren startede det hele. Uden den skanner ville vi ikke være, hvor vi er i dag, for med den blev der bygget en struktur op omkring MR, og nu, 40 år efter, er vi en drivkraft for MR-udvikling og et af de førende centre i Skandinavien, siger professor Hartwig Siebner, der i dag er leder af DRCMR – Danish Research Centre for Magnetic Resonance.