​Hvordan har din erfaring og karriere formet din holdning til uddannelse og kompetenceudvikling samt den kvalitet, hospitalet skal levere?

– Grundlæggende tror jeg, at mennesker går på arbejde og gør deres bedste, og jeg tror også, at de fleste har lyst til at udvikle sig fagligt og personligt. På et hospital er det dødsensfarligt at stå stille, for det gør vores omverden ikke, og hvis vi skal leve op til de store forandringer i sundhedsvæsnet, herunder sundhedsreformen, skal vi forny os og organisere os på nye måder. 

– Min forståelse af kvalitet er ret konkret, nemlig at man er fagligt og professionelt klædt på til opgaven, men at kvalitet ikke kun er det, der kan læses i en retningslinje. Kvalitet er også måden, man arbejder sammen i afdelingen, når der er travlt, når noget er svært. Den faglige refleksion i hverdagen er vigtig. Det er her, man kan drøfte udfordringer og indimellem turde sige, at "det her er jeg faktisk i tvivl om. Kan vi kigge på det sammen?" Vi skal uddanne os, træne i praksisfællesskabet, spørge, lytte, justere og arbejde evidensbaseret i en hverdag, der hele tiden ændrer sig. 

– Kvalitet handler i høj grad om den daglige kompetenceudvikling. Vi har "Fem faglige minutter", hvor man videndeler, og på vores lungeafsnit har de hver dag kl. 11 en "timeout", hvor de gør status: Hvordan ser det ud? Hvor skal vi især hjælpe hinanden? Er der nogen, der er i tvivl? Det lyder simpelt, men det opbygger kompetencer og skaber en kultur, hvor det er legitimt at være i tvivl og være nysgerrig. Vi har ikke brug for superhelte i sundhedsvæsnet, men brug for medarbejdere, der tør stille spørgsmål og blive dygtigere. 

Du kommer selv fra sygeplejen, og sygeplejerskerne er langt den største faggruppe på hospitalet. Hvilke typer videreuddannelse er afgørende for at løfte faget?

– En kombination af formel uddannelse og den mindre formelle læring i hverdagen, hvor sidemandsoplæring er essentiel, men ikke må stå alene, for i værste fald lærer man det forkerte, hvis man er sammen med den forkerte. Sidemandsoplæring skal bygge på "best practice", nyeste viden og evidens, gerne koblet til kompetencekort og en fælles model, så man ved, hvad der skal læres, og hvordan progressionen ser ud. 

– Vi arbejder med struktureret kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og har kompetenceudviklingsprogrammer for sygeplejersker, fysioterapeuter, radiografer og social- og sundhedsassistenter, og meningen er, at alle sundhedsfaglige medarbejdergrupper fremover skal have et struktureret kompetenceudviklingsprogram. Vores model giver fælles retning og sikrer, at vi arbejder systematisk, struktureret og transparent og forholder os til de krav, vores omverden stiller til os. Modellen arbejder med tre kompetencetrin, basis, kyndig og specialiseret, og med 10 kompetencer, der ikke kun er faglige, men også sociale og relationelle. 

​– Jeg er meget optaget af, at videreuddannelse ikke skal være lig med at uddanne sig væk fra patienten, som der har været en tendens til, og jeg vil gerne udfordre, at karriere er noget, der trækker én væk fra det kliniske. Derfor er specialuddannelser og efteruddannelser, der kvalificerer i klinikken, helt centrale. Vi er også et stort uddannelseshospital og har brug for kliniske vejledere og undervisere med et højt fagligt niveau. Vores evalueringer fra de studerende ligger rigtig fint, og de seneste tre år har vi fået Praktikprisen, så det forpligter og betyder også meget for vores muligheder for at rekruttere.  

Kan uddannelse og kompetenceudvikling flytte noget i forhold til rekruttering og fastholdelse? 

– Ja. I rekruttering er det essentielt, at vi har et højt fagligt uddannelsesniveau og involverer de studerende i det praktiske fællesskab i afdelingerne. Det kan vi se i evalueringerne: mange, omkring 80 procent, svarer, at de kan tænke sig at komme tilbage og arbejde her, så et godt uddannelsesmiljø er faktisk et rekrutteringsgreb. 

– I fastholdelse handler det om at have et kontinuerligt fokus på udvikling. Vi samarbejder fx med Københavns Professionshøjskole, hvor vi tilbyder kompetenceforløb for erfarne sygeplejersker. Det er ofte medarbejdere, der har været mange år i faget, som ikke lige har mod på en formel uddannelse, men som savner ny inspiration. Forløbet ligger her på hospitalet og tager fat i temaer og problemstillinger tæt på deres egen afdeling. Når jeg møder deltagerne, mærker jeg en tydelig glæde og stolthed hos de dygtige, erfarne sygeplejersker, der har sat sig ind i nye områder. Det gør noget ved arbejdsglæden. Vi er ofte meget opmærksomme på at få nyuddannede medarbejdere godt med ombord, men vi må ikke glemme de dygtige medarbejdere, der har arbejdet dedikeret og trofast i mange år. Der er også en retfærdighedsfølelse i forhold til at få mulighed for at udvikle og uddanne sig, og den skal vi tage alvorligt. 

Du har sagt, at det kræver benhårdt arbejde at skabe faglige miljøer af høj kvalitet, hvor trivsel og arbejdsglæde kan gro. Hvad mener du med det?

– Faglige miljøer af høj kvalitet kommer ikke af sig selv på et supertravlt akut hospital, men kræver, at vi hele tiden italesætter uddannelse og udvikling og følger op. Travlheden spænder indimellem ben, og trods de gode intentioner bliver medarbejdere trukket hjem fra uddannelse og tilbage i driften. Det er også vores virkelighed, men de afdelinger, der på trods af travlheden holder fast i de små daglige greb, får på sigt bedre trivsel og mere ro. Fordi man understøtter hinanden og bliver dygtigere sammen og holder fagligheden i klinikken levende. 

Hvilke nye roller, uddannelser og kompetencer bliver helt nødvendige, når hospitalet skal bidrage til de store forandringer i sundhedsvæsnet? 

– Vi er inde i en kæmpe transformation i sundhedsvæsnet, og skal implementere både en uddannelsesreform og en sundhedsreform, og arbejde meget mere digitalt. Teknologiforståelse bliver en helt central kompetence, og vi har blandt andet derfor lavet et netværk for teknologiforståelse for vores sundhedsfaglige grupper med mellemlange videregående uddannelser. Det kom direkte af en dialog med medarbejdere, der oplevede barrierer i forhold til det teknologiske og stillede spørgsmål ved, om man kan yde god sygepleje gennem en skærm? Det er et reelt spørgsmål og et godt udgangspunkt for at arbejde med at inddrage ny teknologi. Den kæmpestore transformation, vi står overfor, kræver, at vi organiserer os klogt og lytter til det, der rører sig ude i klinikken. Det er i de samtaler, jeg bliver klogere.