​– Det er jo fuldstændig grotesk, udbryder Ove Andersen og ser i den grad ud, som om han mener det. For når forskningschefen på Amager og Hvidovre Hospital tæller forskningspublikationer om akutte patienter, så sniger antallet sig kun op et sted mellem fem og syv procent. Og den fordeling er helt skæv, mener Ove Andersen.​

– Det handler ikke om, at vi skal forske i blå blink. Den slags kan man håndtere alle steder. Men naturligvis skal et akuthospital fokusere på kerneopgaven, nemlig akutte patienter med kroniske sygdomme. På Amager og Hvidovre Hospital skal vi forske for og med vores patienter, siger Ove Andersen, der også er professor i infektionssygdomme og akutmedicin – og i samme åndedrag understreger, at han bestemt ikke ønsker grundforskningen forvist til skammekrogen. Men når læger og sygeplejersker i mange år primært har forsket i planlagte patientforløb, så afspejler det hverken hverdagen på hospitalet eller behovene hos de mange patienter, der møder hospitalet uplanlagt og uforberedt. Og derfor hedder Amager og Hvidovre Hospitals forskningsstrategi for årene 2025-2030 da også slet og ret "Forskning for patienter og med patienter".

 Strategien skal være bagtæppe for al forskning på Amager og Hvidovre Hospital, og ambitionen er at blive et førende forskningshospital, der forbedrer menneskers liv ved at skabe og omsætte ny viden, sammen med patienterne, for patienterne, og for samfundet. De sammenhængende patientforløb skal styrkes, og hospitalets specialister skal blive endnu skarpere på at integrere deres grundvidenskabelige og kliniske forskningsmetoder på tværs af hospitalet, og også gerne uden for betonmurene. For som Ove Andersen pointerer, har et hospital kæmpestor værdi for den samfundsvidenskabelige forskning, fordi man her møder patienterne, taler med dem og har data på dem:

– På Amager og Hvidovre Hospital har vi ansvaret for den akutte og specialiserede behandling for et stort, mangfoldigt og repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning, men damen på Hvidovrevej lever stadig fem til seks års mindre end damen i Hellerup, der bor 12 kilometer herfra. Derfor handler vores arbejde også om lighed, og om at vi som hospital også skal tage ansvar for at flade den sociale gradient ud ved at lave forskning sammen med dem, der ikke selv råber op eller har en patientforening, der taler deres sag.​

Fra involvering til deltagelse

For mange år siden deltog Ove Andersen i et stort møde i Region Hovedstaden, hvor han fortalte om patientinvolvering i forskningen. På et tidspunkt tog en af de andre deltagere ordet og sagde: "Når I taler om involvering, taler I ud fra jeres eget forskerperspektiv. Jeg ville hellere, at vi talte om patientdeltagelse".

 – Det var godt set, og den tog jeg til mig. For patientens stemme er vigtig, det har vi sagt i mange år. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi lytter til den, siger Ove Andersen, der godt ved, at alle forskere nok ikke er ellevilde med det perspektiv, forskningsstrategien lægger op til. For forskning i akutte patienter og kronikere har ikke været forbundet med stor prestige, men faktisk går forskningsstrategien glimrende hånd i hånd med den nye sundhedsreform, der skal flytte sundhedsvæsnet tættere på borgerne, have fokus på patienter med kroniske sygdomme, skabe mere lige adgang til sundhed og fremme den sammenhængende behandling med ophæng i lokale sundhedsråd.

 – Problemet er altid pengene. Sundhedsreformen løser ikke alle problemer, men nogle af de barrierer, der har afholdt os fra at arbejde tættere på og med patienten, bliver dog rykket. Jeg mener, det på sigt vil spare penge og være til gavn for både trivsel og arbejdsglæde, men allermest for patienterne, siger Ove Andersen.

PURE og patenter

På den lange gang uden for forskningschefens kontor snor resultaterne af et kvart århundredes forskning sig på væggene. Her er tydelige milepæle: 1999, hvor Klinisk Forskningscenter blev etableret med en lille stab, og laboratorieforskningen var den altdominerende. 2003, hvor Ove Andersen blev forskningschef, og fokus begyndte at rykke sig. 2006, hvor afdelingen modtog en pris for sin forskning i ældre patienter med mange sygdomme, og som Ove Andersen understreger, 10-15 år før den slags forskning ellers var i fokus.

En af milepælene hedder slet og ret PURE, for da en lille softwarevirksomhed for cirka 20 år siden kontaktede forskningsafdelingen med en idé til en softwareløsning, der kunne samle overblikket over danske forskere og deres forskning, slog forskningsafdelingen til. Idéen blev til forskningsportalen PURE, og siden har hospitalets forskere, uden at give køb på fagligheden, som Ove Andersen understreger, også i samarbejde med private virksomheder udtaget adskillige patenter, der i dag tjener penge til hospitalet.

I dag er forskningsafdelingen vokset til et stort tværfagligt center med omkring 50 forskere med vidt forskellige kompetencer: fra læger og sygeplejersker til forskere fra DTU og samfundsvidenskaberne, fysioterapeuter, antropologer, psykologer, m.fl. Enheden driver både egen forskning og er infrastruktur for resten af hospitalets forskning, hvor de tværfaglige projekter med samfundsvidenskabeligt islæt har fået mere plads.

Fællesskab og individer

I et aktuelt forskningsprojekt samarbejder forskningsafdelingen fx med et socialt boligbyggeri i Valby om at undersøge, om stærkere fællesskaber kan mindske sygdom og øge trivsel. Projektets forskere har her rykket de sundhedsfaglige briller lidt ned på næsen og givet plads til et mere antropologisk blik på opsporing af ensomme beboere og etablering af nye fællesskaber, som fx cykelværksteder og klubber. Forskerne har talt med mere end 200 mennesker, og blandt samarbejdspartnerne er også en gruppe praktiserende læger, der nu kan henvise patienter, som slås med ensomhed, social fobi og mangel på fællesskab, til en brobygger i kommunens frivilligcenter.

I et andet projekt leder Amager og Hvidovre Hospital, i regi af en Clinical Academic Group (CAG), hvor forskere og klinikere lægger deres viden og data sammen, et projekt om menneskers biologiske alder. Målet er at videreudvikle og forfine målingen af biologisk alder ved hjælp af et avanceret computerprogram, baseret på medicinske og sociologiske data. Og ultimativt kunne tilbyde patienter en mere differentieret og individuel behandling. Fx skal to 60-årige kvinder, som begge kommer ind på Akutmodtagelsen med en smertefuld urinvejsinfektion og identiske kliniske symptomer, ikke nødvendigvis behandles på samme måde. For den ene, med en biologisk alder på 55, kan få anvist en medicinsk behandling og derpå sendes hjem, mens den anden, med en biologisk alder på 85, bliver nogle dage på hospitalet i et forløb, der forhåbentlig hindrer, at hun må genindlægges.

– Det her er forskningsprojekter, som ligger år foran driften. Og netop dér skal forskning ligge. Om 10 år håber jeg, at Amager og Hvidovre Hospital er det akuthospital, der har formået at bruge data langt klogere end i dag, så sygeplejersker og læger kan koncentrere sig om de patienter, der har mest brug for det. Det er for dem og sammen med dem, et hospital som vores skal forske, siger Ove Andersen.