Gå til hovedindhold
Udendørs arealer omkring Center A på Hvidovre Hospital

Grønne områder ved Center A på Hvidovre Hospital

Grønne hjerterum til ro og heling

I Hvidovre Hospitals nye tilbygning er natur, dagslys og frisk luft ikke pynt, men bærende elementer i en arkitektur, som skal fremme heling og daglig trivsel. 

Da Mads Kaltoft var 19 år, sendte en sportsskade ham på Hvidovre Hospital. Det var hans første møde med hospitalet, og selv om han dengang ikke var ret optaget af god hospitalsarkitekturprintede de frodige grønne haver midt i al betonen sig stærkt i den senere arkitekts bevidsthed 

– Jeg så de her fantastiske haver og det indre gårdrum, som dengang var enormt frodigtHaverne ligger som en integreret del af den modernistiske arkitektur, som ellers er stærkt præget af tankerne om hurtig service, effektivitet, og at du kan køre din bil direkte ind i bunden af hospitalet og så stige direkte op og modtage behandling. Men så er der de her gårdrum med lys og luft midt i al effektiviteten. Et eller andet sted har de været i min bevidsthed siden dengang, siger Mads Kaltoft, der er arkitekt og partner i Schmidt Hammer Lassen, som tegnede de 43.000 nye kvadratmeter til Nyt Hvidovre Hospital, som i 2024 blev lagt til det gamle hospital. 

Foyeren i Center A
Foyeren i Center A

Center A's fire etager rummer ny hovedindgang, en ny akutmodtagelse, børne- og fødeafdeling og hjerteafsnit, og for arkitekterne var opgaven både at skabe sammenhæng med det gamle hospital og at nyfortolke og opdatere 70'er-arkitekturen. Faktisk var Center 5 en del af den oprindelige plan for hospitalet, men pengekassen løb tør mellem ambitionerne og indvielsen i 1976, hvor oliekriser og økonomiske tømmermænd havde indhentet velfærdssamfundets store drømme. Derfor manglede hospitalet fra begyndelsen sin sidste centerarm – som altså blev til fire effektive etager, koblet på flowet i det eksisterende hospital 

Lys, luft, adgang til noget, der minder om natur, er bærende elementer i designet og i tankerne om det, Mads Kaltoft kalder et "helende hospitalsmiljø". Arkitekturen skal understøtte rekreation og velværeog bekymrede og stressede patienter og pårørende skal sammen med travle medarbejdere omfavnes af ro og overskuelighed.  

 Ro og overskuelighed 

– Designet er funderet på fem nøgleprincipper: klarhed, fleksibilitet, respekt, grønne haverum og rumlig variation. Alle patientstuer og fællesområder har udsigt til grønne uderum, og de nye haver danner grønne hjerterum, der forbinder bygningens etager og trækker dagslys helt ned til nederste niveau. Vi var nødt til at være lidt behændige, for vi ville gerne massere nogle ret store afdelinger sammen, uden at de nye kvadratmeter kom til at virke uoverskuelige. Vi valgte en slangemodel, hvor gangene set oppefra snor sig, og det betyder, at bygningen virker mindre, end den er. Og det lykkedes også at få skåret dagslys ind i næsten alle gangene, siger Mads Kaltoft, der understreger, at dagslys er helt grundlæggende for vores velbefindende. 

Udsigten fra Center A
Dagslys er en måde at skabe ro og tryghed på, ikke mindst for mennesker i en sårbar eller stresset
situationAt kunne kigge igennem et rum og se lyset udenfor giver en intuitiv fornemmelse af ro og overskuelighed. Det gør, som Mads Kaltoft formulerer det, "noget ved vores nervesystem", mennesker mister ikke orienteringen, og selv om det i sig selv er praktisk på et hospital, at man ikke hele tiden skal spørge om vej, så er "wayfinding" også et element i et design, der fremmer både heling og trivsel.  

 – Jeg vil tro, at man kan måle det på pulsen, når vi færdes i dagslys og grønne omgivelser frem for i kunstigt lys og mørke, siger Mads Kaltoft, der peger på, at det også var en ambition at reducere fornemmelsen af institution og hospital og gøre det lidt mere "hjemligt". neonatalafdelingen er der fx tænkt på nærvær, og sengestuerne er indrettet med et tilstødende værelse, så begge forældre har mulighed for at overnatte og være tæt på deres barn. Her er direkte udgang til nogle af de i alt 15 gårdhaver, og fra sengestuerne længere oppe i huset er der udsigt til grønne tage. Nærværet og roen er også afspejlet i materialevalget, hvor det efter nogle sværdslag om hygiejne lykkedes at bygge facader og vinduesnicher træ.  

Informationen på Hvidovre Hospital

Informationen på Hvidovre Hospital

 Hjemligt og roligt 

– Naturligvis skal hygiejnen være i orden på et hospital, og træ er faktisk nemmere at holde bakteriefrit end plast, det gælder også vores skærebrætter i køkkenet derhjemmeDer er desværre mange myter om træ, så jeg er meget glad for, at det lykkedes os at få vinduerne og nicherne i huset i træ. Det er det varme, gennemgående element – som i øvrigt er standardvinduer af fyrretræ og derfor ikke fordyrende for projektet, siger Mads Kaltoft, der pointerer, at udgangspunktet for designet ikke bare er patienter og pårørende, men i høj grad også personalet.  

  Adgang til lys og luft smitter jo også af på personalet og deres trivselDet hele skal helst opleves som et lille venligt og roligt hospital, selv om du faktisk færdes på 43.000 kvadratmeter.  

Et byggeri med forhindringer
Udvidelsen af Hvidovre Hospital strakt
e sig over en længere årrække og var undervejs blandt andet påvirket af entreprenørkonkurser, covid-19-pandemien samt en omfattende vandskade i den sene fase, som betød, at dele af byggeriet måtte demonteres og genopføres.

På et tidspunkt opsagde
 Region Hovedstaden samarbejdet med totalrådgiveren Schmidt Hammer Lassen og LINK arkitektur og overtog selv styringen af projektet, som på det tidspunkt var forsinket, havde overskredet budgettet og var under skærpet tilsyn. Med en revideret tidsplan blev Center A afleveret i foråret 2024 og taget endeligt i brug i efteråret samme år. 
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden