​Det har aldrig været sikrere at føde i Danmark. Alligevel er vores viden om kvinders fødsler og alt det, der knytter sig til at stå med et nyt liv i hænderne, fortsat fyldt med huller. For fødsler handler om liv og død og er derfor vanskelige forskningsobjekter. Randomiserede forsøg med lodtrækning om behandlingsformer kan i mange tilfælde ikke med etikken i behold gennemføres, og læg så hertil, at fødsler ikke involverer det historisk set primære forskningsobjekt, nemlig manden – og det bliver tydeligt, at forskningen stadig mangler facetter.

– Graviditet og fødsel opfattes som en naturlig livsproces, og forskning i kvindespecifikke forhold, som reproduktion, cyklus og bevægelsen fra fertil alder til overgangsalder, har ikke været genstand for den store interesse. Gennem hele min forskerkarriere har jeg oplevet, at det er ekstremt svært at rejse fondsmidler til forskning i klinisk obstetrik, og ikke mindst registerforskning. Det er forhåbentlig ved at ændre sig, efter at der i den offentlige debat er kommet fokus på vores manglende viden om kvindesundhed, siger Lone Krebs, der er professor og overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.

Antallet af børn, der dør ved fødslen, er lavt i Danmark og er de seneste 100 år markant reduceret, fordi jordemødre og læger konstant har arbejdet med at forbedre obstetrik, neonatal behandling, omsorgen for mor og barn, og ikke mindst: møjsommeligt har registreret de data, forskningen i fødsler bygger på.

Lone Krebs' forskning har særlig fokus på perinatal epidemiologi, som er studiet af sundhed og sygdomme hos mor, foster og spædbarn omkring fødslen. Med udgangspunkt i data fra primært de nationale registre er den kliniske kerne i hendes forskning undersøgelser af, hvordan fødslen bliver så sikker som mulig, samtidig med at kvinden, barnet og partneren får den bedst mulige start.

– De gode gamle dage findes ikke i obstetrikken, og vi kan hele tiden blive endnu bedre. Vores nationale guidelines har mindsket forskelle mellem landsdele og fødesteder, og de to ultralydsscanninger, som tilbydes til alle gravide, betyder, at misdannelser stort set kendes før fødslen. Siden 2011 har vi anbefalet igangsættelse 10-12 dage efter termin. Det har medført et lille fald i dødeligheden og forekomsten af cerebral parese. Også den behandling, vi giver de for tidligt fødte børn, har flyttet sig markant. Tidligere var overlevelsen meget lav før 28 uger. Nu giver vi støtte til nyfødte fra omkring uge 23. Alt sammen er store landvindinger, men vi har stadig huller i vores viden om fødsler og de kliniske dilemmaer i obstetrikken, siger Lone Krebs.

Et kejsersnit har mange elementer

Lone Krebs forsker særligt i kejsersnit, hvor frekvensen i Danmark gennem de sidste årtier har ligget stabilt omkring 20 procent. Der ligger den "nogenlunde godt", mener Lone Krebs, for selv om man måske kunne presse niveauet et par procent ned, så er der, som hun pointerer, mange elementer i et kejsersnit, lige fra omsorg og rum til kvindernes perspektiv. Vi mangler dog stadig viden om, hvordan et kejsersnit udføres bedst, både hvad angår kirurgisk teknik og omsorg i forbindelse med indgrebet. Skal man sy livmoderen i ét eller to lag? Skal alle have antibiotika ved kejsersnit, og hvornår skal den gives? Hvordan påvirker selve kejsersnittet, og den medicin, vi anvender, barnets immunsystem? Og ligger der også i ønsket om et kejsersnit en overset social slagside, når kvinder med ringere sociale kår tilsyneladende kan have større tilbøjelighed til at ønske kejsersnit uden indikation end kvinder fra højere sociale lag?

–  Skal man fx ved sædestilling stile mod vaginal fødsel eller planlagt kejsersnit, når vi ved, at det kan give komplikationer ved efterfølgende fødsel, hvis første fødsel er foregået ved kejsersnit, spørger Lone Krebs. Flere af hendes studier har vist, at planlagt kejsersnit i den situation er lidt sikrere, men at de meget sjældne senkomplikationer kan være alvorlige i form af, at livmoderen kan briste ved næste fødsel, eller at moderkagen kan vokse dybt ind i arret fra livmoderen.

– Fordi komplikationerne heldigvis er sjældne, lavede vi studier med data fra alle de nordiske lande. I dag er min holdning, baseret på den forskning, at et planlagt kejsersnit ved barn i sædestilling er lidt sikrere end en planlagt vaginal fødsel. Men vi skal altid huske at se valgene i et livsperspektiv, hvor vi inddrager forældrene og giver dem et godt grundlag for at træffe den beslutning, der er rigtig for dem, siger Lone Krebs om studierne, der løbende har bidraget til Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis retningslinjer for blandt andet sædestilling og kejsersnit.

Data på fødsler

Danmark har siden begyndelsen af 1970'erne registreret data om hver eneste fødsel: om mor, far og barn, om graviditetskomplikationer, fødselsmåde, indgreb som kejsersnit og sugekop, bristninger, barnets vægt og længde og Apgar-score, altså barnets tilstand efter fødslen. De mange data gør det, trods tung adgang og færre ressourcer til vedligeholdelse af registrene, muligt at forske i fødsler og undersøge konsekvenserne af den behandling, hospitalerne tilbyder. Implementering af nye matematiske modeller og AI i klinisk forskning og praksis åbner mulighed for langt mere individuel behandling.

Lone Krebs har blandt andet været med til at udvikle en app, som estimerer sandsynligheden for vaginal fødsel efter kejsersnit ud fra data om den tidligere fødsel. Den er endnu ikke implementeret i klinikken, men tanken er, at læger, jordemødre og forældrene kan bruge den som støtte til at træffe en beslutning. AI er også hjernen i det helt nye forskningsprojekt, hvor gravide kvinder skal sikres hurtig og korrekt hjælp, når de ringer til fødeafsnittet.

AI skal sikre hurtig og rigtig hjælp

Udgangspunktet for projektet, PregAI, som er et samarbejde mellem mange aktører med Lone Krebs som leder, er de flere hundrede daglige opkald fra gravide kvinder. Jordemødrene skal hver gang vurdere, om kvinden skal ind på hospitalet, har brug for råd, information eller måske skal kontakte egen læge. Formålet er at kortlægge, hvordan telefonvisitationen fungerer, også når der er sprogbarrierer, eller når symptomer kan høre til flere sundhedsfaglige specialer. Innovationsfonden har støttet projektet med ni mio. kroner, og for at kunne udvikle AI-løsningen vil projektet analysere tusindvis af opkald fra gravide og nybagte mødre til Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelserne for gravide på hospitalerne i Hvidovre og Herlev.

– Vi vil fange de få tilfælde, hvor mor eller barn kræver hurtig behandling, fx ved svangerskabsforgiftning, moderkageløsning eller truende for tidlig fødsel. I dag er det i høj grad erfaringen hos den enkelte jordemoder eller personalet i 1813, der afgør, om kvinden får hurtig og korrekt hjælp, men hvis symptomerne ikke nødvendigvis stammer fra graviditeten eller fødslen, kan der være risiko for, at vigtige tegn bliver overset eller fejlfortolket. Vi vil sikre, at sundhedspersonalet får stillet de rigtige spørgsmål og bedre kan vurdere, om mavesmerter er forårsaget af en blindtarmsbetændelse, plukkeveer eller en truende for tidlig fødsel. Det kan især være svært, hvis sproget også er en barriere, siger Lone Krebs.

Lighed og individuel behandling

Projektet arbejder nemlig også med en "voicebot", der skal hindre misforståelser, når etniske minoriteter med manglende danskkundskaber kontakter hospitalet eller 1813. Og derfor er en indbygget præmis i projektet også at sikre mere lige adgang til kvalificeret vurdering og behandling.

– Vi ønsker at bidrage til at mindske ulighed i sundhed ved at kombinere sundhedspersonalets erfaringer med de nye teknologiske muligheder. Det er særligt udfordrende at vurdere, hvordan vi bedst giver den rette hjælp, hvis vi også har en sprogbarriere.

De store mængder data, vi har samlet ​i vores sundhedsregistre, kombineret med AI-drevne værktøjer, åbner mulighed for at fremme kvinders sundhed ved at tilbyde en mere individuel behandling. Kliniske retningslinjer er helt nødvendige i obstetrikken, men de fører også til, at store grupper behandles ens. Målet er, at vi fremover kan give alle kvinder individualiserede vurderinger, fx med hensyn til, hvornår vi skal anbefale, at en fødsel bliver sat i gang, eller når vi skal afveje fordele og ulemper ved et kejsersnit.​