​Det rumler i apparaturets mave, men ellers gør Danmarks største kræftforebyggende foranstaltning ikke meget opmærksom på sig selv i laboratoriet på Patologiafdelingen. Resultaterne på afdelingens helt centrale forsknings- og udviklingsområde, nemlig HPV-relateret diagnostik, kræftforebyggelse og tidlig opsporing, er ellers overbevisende, og internationalt er Amager og Hvidovre Hospitals forskning vidt og bredt anerkendt. Men som seniorforsker og leder af laboratoriet Jesper Bonde bemærker, "så er det nok de færreste herhjemme, der er opmærksomme på, at det screeningsprogram, vi tilbyder alle kvinder mellem 23 og 64 år, er den største enkeltindsats mod kræft i Danmark."

Livmoderhalskræft skyldes infektion med HPV (human papillomavirus) og adskiller sig, som Jesper Bonde pointerer, fra andre kræftformer på tre væsentlige punkter: Den skyldes en seksuelt overført virus og er altså en usynlig risiko, alle voksne kvinder bærer med sig. Der findes ingen skånsomme, avancerede behandlingsformer; behandlingen er stadig kirurgi, stråle- og kemoterapi. Og sygdommen rammer relativt unge kvinder ofte mellem 35 og 50 år.

– Når en mor rammes af en alvorlig kræftdiagnose, rammes hele familien. Det er kernen i vores HPV-forskning og drivkraften bag 15 års kontinuerlig udvikling i at forhindre dette. Vi udvikler, afprøver og implementerer teknologier, der kan opspore sygdom, længe før den bliver til kræft, samtidig med at vi arbejder systematisk på at undgå unødvendige indgreb og overbehandling, siger Jesper Bonde.

40 år med forebyggelse

Forebyggelse af livmoderhalskræft gennem screening har i over 40 år været en sundhedsfaglig og sundhedspolitisk prioritet i Danmark – og er en succeshistorie om målrettet indsats og tidlig opsporing som midler til effektivt at nedbringe risikoen for alvorlig sygdom og død. Sundhedsstyrelsen formulerede de første danske anbefalinger for livmoderhalskræftscreening i 1986, hvor celleprøver (cytologi) var hjørnesten i opsporingen. Siden er sammenhængen mellem HPV og livmoderhalskræft blev dokumenteret – og hædret med en Nobelpris – og fra 2021 har man i Danmark brugt screening med HPV-test, der med stor præcision kan fastslå, om virus er til stede eller ej.

Det molekylære gennembrud og implementeringen i 2021 var et kvantespring, for HPV-test er markant bedre til tidlig opsporing af forstadier, end den celleprøve man benyttede tidligere. På Hvidovre Hospital analyseres hvert år ca. 150.000 prøver fra livmoderhalskræftscreeningen, og at Region Hovedstaden og Amager og Hvidovre Hospital er teknologiførende har medvirket til at reducere forekomsten af livmoderhalskræft med 50 procent i regionen de seneste 10 år.

– Vi laver anvendt klinisk forskning, hvor vores rutine er vores forskning, og vores forskning er vores rutine. Dette feedbackloop betyder, at vi udvikler, kvalificerer og implementerer diagnostiske metoder, som direkte kommer patienterne til gode. Vi leverer diagnostik til tiden, og halvdelen af vores screeningssvar udgår allerede dagen efter, vi har modtaget prøven. Dagen efter! Det betyder, at kvinder ikke skal gå i dage og uger med bekymringer om, hvad deres screeningsprøve viser ligesom for få år siden, siger Jesper Bonde om patologiafdelingen, der har landets største andel af screeningsprøver.

Et stærkt forskningsmiljø

Alligevel har man de seneste 15 år skabt et stærkt forskningsmiljø, og afdelingen er internationalt anerkendt som et forskningsfyrtårn og en af verdens førende innovative enheder. Delegationer fra mere end 40 lande har gennem årene besøgt afdelingen, herunder Indonesien, der bl.a. inspireret af Amager og Hvidovre Hospitals HPV-hjemmetest planlægger at teste 9 mio. kvinder, stigende til 35 mio. årligt, når landets nye screeningsprogram er fuldt implementeret.

Også Sydafrika, England, Frankrig, Belgien, Canada, Spanien, Mexico, Singapore, Brasilien og andre arbejder på at indføre hjemmetesten og har besøgt Patologiafdeling på Hvidovre Hospital for inspiration, og i den globale indsats mod livmoderhalskræft er afdelingen anerkendt af og rådgiver centrale sundhedsaktører som EU-Kommissionen og WHO.

Senest har afdelingen endnu engang raffineret metoden og taget patent på en ny børste til hjemmetesten, som, Jesper Bonde håber, vil få endnu flere kvinder til at tage en test. Det skal være let, simpelt og sikkert, for omkring 25 procent af kvinderne i Region Hovedstaden deltager ikke i screeningsprogrammet, og siden 2014 har Amager og Hvidovre Hospital derfor tilbudt hjemmetest til de kvinder, der ikke reagerer på indkaldelse til undersøgelse. 30 procent tager imod det tilbud, og det er vigtigt, for omkring halvdelen af alle nye tilfælde af livmoderhalskræft diagnosticeres hos kvinder, der ikke deltager i screeningen.

På kvindens præmisser

– Vi ved, at mange kvinder finder gynækologiske undersøgelser hos lægen ubehagelige, og at det for mange grupper af kvinder kan føles som et overgreb at skulle gennemgå en gynækologisk undersøgelse for prøvetagning. Hjemmetest gør det muligt at blive screenet på kvindens egne præmisser, siger Jesper Bonde, der også peger på, at hjemmetest giver muligheder for strukturelle besparelser i sundhedsvæsenet, fordi prøven flytter fra lægens konsultation til eget hjem og dermed frigør ressourcer til andre patientgrupper.

– For få årtier siden ville det have lydt utænkeligt, men vi kan i dag realistisk tale om at eliminere en kræfttype og altså reducere sygdomsbyrden for kvinden, familier og samfund, siger Jesper Bonde, der håber, at fremtidens HPV-screening bevæger sig væk fra en “one size fits all", hvor alle kvinder stort set følger samme screeningsprogram uanset individuel risiko, alder, vaccinationsstatus eller genetisk og molekylær profil.

Personlig medicin

Afdelingens mål er at skabe en personlig, målrettet forebyggelse af livmoderhalskræft, hvor screeningen tilpasses den enkelte kvindes risikoprofil og sundhedshistorie. Personlig HPV-screening vil gøre det muligt at identificere de kvinder, der har størst risiko for at udvikle forstadier eller kræft, og samtidig kan kvinder med lav risiko screenes sjældnere.

– Personlig HPV-screening kan reducere overdiagnosticering, unødig angst og behandling og er samtidig et konkret eksempel på, hvordan teknologi, forskning og fokus på patienten kan gå hånd i hånd. Sammen med HPV-vaccinationsprogrammet udgør screeningen den afgørende forudsætning for, at livmoderhalskræft kan udryddes som folkesundhedsproblem, siger Jesper Bonde.