Forskning i sygepleje er tæt knyttet til den faglige udvikling af sygeplejen, men i mange år regnedes sygeplejerskers arbejde ikke som et fag, der var værd at forske i. Det gjorde en række pionerer på blandt andet Hvidovre Hospital dog deres for at lave om på.  

Forskning har brug for visionære hoveder. Og Amager og Hvidovre Hospital har, som professor i sygepleje Ingrid Poulsen peger på, været begunstiget af at have en række stærke og stædige sygeplejersker ansat, som insisterede på at forske i et fag, der ellers længe blev regnet for en ikke-videnskabeligt baseret profession, især kvinder kunne gå og hygge sig med.  

– Det helt særlige ved Amager og Hvidovre Hospital er, at her i mange år har siddet en sygeplejerske i en central position tæt på direktionen med ansvar for udvikling og senere også forskning. En af de første var Anne-Lise Salling, som senere blev den første professor i sygepleje i Danmark. Hun var pioner og havde det ikke let, for forskning i sygepleje var ikke noget, man gik meget op i dengang. Men "nogen måtte jo gøre det", som hun senere selv forklarede sine valg, fortæller Ingrid Poulsen, der i 2022 blev professor i klinisk sygepleje på Amager og Hvidovre Hospital og Aarhus Universitet, senere RUC. 

Anne-Lise Sallings doktorafhandling fra 1990 handlede om stimulation af patienters aktivitet og udvikling, og meget af hendes arbejde foregik i praksis på Hvidovre Hospital, hvor hun var ansat som forskningssygeplejerske fra 1986. Det var kun ti år efter hospitalets åbning, og hun sad centralt og sørgede for udvikling og forskning, længe før der fandtes egentlige formelle rammer for sygeplejeforskning.  

– Opfattelsen af sygeplejersker som lægens assistenter satte langt op i 1970'erne og 1980'erne præg på den langsommelige forskning i sygeplejen. At Hvidovre havde en forskningsstilling til en sygeplejerske, siger noget om en direktion, der tidligt har ønsket at prioritere sygeplejen og sygeplejeforskning og ikke kun den traditionelle medicinske forskning. Siden Anne-Lise Salling har andre sygeplejersker siddet i lignende centrale stillinger, og det adskiller hospitalet fra mange andre, siger Ingrid Poulsen.  

Lægerne måtte støtte  

Faktisk havde Hvidovre allerede kort efter sin indvielse gjort sig stærkt bemærket som fortaler for forskning i sygepleje, da forstander for hospitalets sygeplejeskole og en af de første mandlige sygeplejersker i Danmark, Anders Christian Jensen, sammen med tre andre visionære ledende sygeplejersker tog initiativ til UCSF, som stod for Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning.  

Det var en kamp at stable centret og støtten til det på benene, for hvorfor skulle nogen uden for Dansk Sygeplejeråd og uddannelsesinstitutionerne beskæftige sig med udvikling af sygeplejen, lød det fra modstanderne. Men sygeplejerskerne insisterede på, at der var brug for forskning med udgangspunkt i den sygeplejefaglige praksis.  

- Dengang var der ikke forskning i grunduddannelsen, så ville man noget i den retning, måtte man lære det bagefter, siger Ingrid Poulsen, der peger på, at forskning og udvikling hænger tæt sammen.  

Tradition frem for evidens 

– I mange år udførte sygeplejersker procedurer på grund af tradition, ikke fordi man havde evidens for dem. Et godt eksempel er behandlingen af tryksår. Da jeg blev uddannet, var massage omkring et tryksår en helt almindelig procedure, der viste sig at være helt forkert. Det havde en svensk sygeplejerske og ph.d. allerede vist i et studie, men ofte tager det år at ændre praksis, siger Ingrid Poulsen, hvis egen forskning har to overordnede mål, nemlig at patienterne modtager sygepleje med udgangspunkt i deres individuelle behov, og at patienterne og deres familier oplever øget livskvalitet. 

Da hun for 20 år siden i Lund skrev sin ph.d.-afhandling i sygepleje, var svenskerne langt foran naboerne i Danmark, når det kom til forskning i sygepleje, og selv om situationen i dag er anderledes, tager implementering af ny forskning i praksis stadig lang tid – i gennemsnit omkring 17 år, og kun 14 procent af al ny forskningsviden bliver implementeret.  

– Vi har brug for mere forskning, og vi har brug for meget praksisnær forskning, der tager udgangspunkt i patienternes behov. Enkelte sygeplejersker har historisk forsket i ting, der interesserede dem, og det har medvirket til at styrke den sygeplejefaglige identitet, men skal sygeplejen blive endnu mere evidensbaseret, skal praksis og patienter være omdrejningspunktet for forskningen. Derfor tager vores forskningsstrategi udgangspunkt i både udviklingen i sundhedsvæsnet generelt, i patienters og borgeres behov og i implementering, siger Ingrid Poulsen. 

Patienterne er omdrejningspunktet 

I dag arbejder Ingrid Poulsen både i egne projekter og som vejleder for ph.d.-studerende med at invitere patienter og pårørende ind som aktive medskabere af løsninger.  

 – Patienter og pårørende er et kæmpe aktiv i forskningen, fordi de kan give helt uvurderlige input og ændre vores forståelse af god sygepleje. Derfor håber jeg også, at forskningen på Amager og Hvidovre Hospital fremover bliver endnu mere personcentreret og opmærksom på de patienter, som ikke passer ind i standardpakkerne. Behandler vi alle ens, skaber vi ulighed. For ikke alle passer ind i "modellen", heller ikke her på Vestegnen, hvor man kan have særlige behov. Det er de mennesker, deres liv, og ikke kun deres diagnoser, sygeplejen og forskningen i den skal tage udgangspunkt i, siger Ingrid Poulsen. 

Fokus på patienten 

På Amager og Hvidovre Hospital har stort set alle afdelinger i dag kliniske sygeplejespecialister med kandidatgrad eller mastergrad, og gruppen af forskende sygeplejersker er meget aktiv. Mange af forskningsmidlerne kommer i dag fra Novo Nordisk Fonden, der for en del år siden valgte at øremærke forskningsbevillinger inden for sygeplejefaget, og i det hele taget er interessen for sygeplejeforskning stigende. 

– Hvis vi ikke forskede i sygepleje, ville patienterne dø af ting, der kunne forebygges, fx af urinvejsinfektioner, tryksår, og af underernæring. Det kan lyde småt, men det er livsvigtigt for sårbare mennesker, for sygeplejen spiller en stor rolle, når patienter skal komme sig efter fx en operation. Sygeplejeforskning kan favne bredt, men den skal holde fokus på kerneopgaven, nemlig patienternes behov og deres liv, siger Ingrid Poulsen.