​"Det er naturens gang. Prøv igen!"

Henriette Svarre Nielsen har ikke tal på, hvor mange gange, hun har hørt den opfordring, når en kvinde har aborteret ufrivilligt, og indimellem efterfølges opfordringen ligefrem af en henvisning til "naturens egen kvalitetskontrol". Men som overlægen og professoren på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling konstaterer, så er det af mange grunde en sær argumentation. For ikke blot er kernen i lægernes arbejde faktisk ofte at hindre naturens gang, fx ved kræftsygdomme og diabetes. Og tabte graviditeter koster ikke bare den enkelte kvinde og hendes partner sorg. Det koster også samfundet mange penge, når kvinders sygdomme reduceres og bortforklares.

– Når det gælder graviditetstab, konkluderer vi på baggrund af påfaldende lidt viden om en medicinsk tilstand og ofte helt uden blik for, at en graviditet skal ses i en kontekst: Det kan tage lang tid at blive gravid, man har måske oplevet gentagne tab, og sorgen over at miste igen kan være stor. Det handler ikke om længden på et foster, men om at opleve, at man heller ikke blev mor og far denne gang, siger Henriette Svarre Nielsen, der blandt andet er initiativtager til forskningsprojektet Copenhagen Pregnancy Loss.

Projektet, der skal kortlægge de mange årsager til graviditetstab, er et godt eksempel på et bredt forskningsfelt, der i mange år har været nærmest negligeret. For mænds kroppe har været, og er til dels fortsat, standardmodellen, når det gælder medicinsk forskning, mens kvinders kroppe anses for komplekse og besværlige. Eller som Henriette Svarre Nielsen formulerer det:

– Helt kort adskiller kvinder sig fra mænd ved, at de menstruerer, bliver gravide og går i overgangsalder. Det blev tidligere opfattet som "støj" i forskningen, og derfor brugte man manden som referencemenneske. Variationen over menstruationscyklus, graviditet og overgangsalder blev anset for besværlig, og derfor mangler vi biologisk forståelse af kvinder og kvindesygdomme. Det syn har vi udfordret.

"Ikke rigtig videnskab"

Henriette Svarre Nielsen og hendes kollegaers forskning på Amager og Hvidovre Hospitals Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling udfordrer flere gamle dogmer: De insisterer på data på områder, hvor der historisk næsten ikke har været noget at måle på, fx årsager til tidlige graviditetstab. De flytter forskningen tættere på klinikken, så ny viden bliver omsat til praksis for patienterne. Og de taler åbent om ulighed og et forskningsfelt, der hidtil har kæmpet med at få politisk og økonomisk bevågenhed.

Da Henriette Svarre Nielsen for 25 år siden begyndte at søge penge til forskning i graviditetstab, blev hun mødt af en mur af manglende interesse. Hendes projekt var ikke "rigtig videnskabelig forskning", andre kollegaer påpegede, hvor besværlige kvinder er at forske i, og at man i forhold til graviditetstab nok bare skulle lade naturen gå sin gang. Men i 2017 fik hun første fondsbevilling til projektet, senere kom flere midler til, blandt andet 18 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens BioInnovation Institute, og i 2023 blev projektet kåret til det mest innovative forskningsprojekt i Danmark.

I dag har projektet en kohorte på 3.000 kvinder og er det første store forskningsstudie i verden, der undersøger fosterets genetik via moderens blod i tidlige graviditetstab. Et af de mest markante fund er, at omkring halvdelen af de undersøgte fostre ikke har større genetiske afvigelser, men at tilstande hos kvinden som fx endometriose og PCOS (Polycystisk Ovariesyndrom) kan være årsagen til graviditetstabet. Projektet inddrager også mændene og har i det hele taget et bredere perspektiv på graviditetstab end det traditionelle, hvor udredning først tilbydes efter tre tab i træk.

– Det er en tung proces for dem, der bruger mange år på at blive en familie, og måske også gennemgår en dyr fertilitetsbehandling. Når hver fjerde graviditet går tabt, har vi som samfund interesse i at udvikle metoder til at forebygge disse tab, siger Henriette Svarre Nielsen, der peger på, at den ny viden rækker langt ud over graviditetstab, da der i den store kohorte også er en stor forekomst af bl.a. infertilitet, PCOS, endometriose og adenomyose.

Studier har også vist, at kvinder med svangerskabsforgiftning, graviditetsdiabetes eller tidlige graviditetstab har øget risiko for senere hjertesygdom, og at den reproduktive historie altså er tæt knyttet til senere helbred. Det giver oplagte muligheder for forebyggelse, hvis man kan identificere risikotegn 10–20 år, før sygdommen opstår.

Transplantation af bakterier

Henriette Svarre Nielsen og hendes kollegaer har i mere end 10 år arbejdet med at forstå sammenhængen mellem tilstande hos kvinder og de cirka 1,5 kilo mikroorganismer, som bakterier, svampe, vira og parasitter, der lever i og på os. Hvis der er ubalance i bakteriesammensætningen i skeden, er der set sammenhæng med infertilitet, graviditetstab og for tidlig fødsel, og inspireret af transplantationer med fæces har Henriette Svarre Nielsen og hendes team været med til at gennemføre det første randomiserede projekt med vaginal mikrobiomtransplantation.

Mens projektet kørte, så Henriette Svarre Nielsen i klinikken for gentagne graviditetstab en kvinde, der havde oplevet to dødfødsler og et sent graviditetstab. Kvinden havde svære vaginale symptomer som udflåd, svie og kløe, og symptomerne blev værre under graviditet. Behandling med antibiotika og antisvampemidler var forgæves, men Henriette Svarre Nielsen søgte tilladelse til at give eksperimentel behandling, og kvinden fik en vaginal transplantation med sunde vaginale mikroorganismer fra en donor. Efter en uge havde hun ingen symptomer, hun blev fulgt tæt af lægerne, og i lang tid var kvinden stabil, men da hun blev gravid igen, vendte de dårlige bakterier tilbage. Derfor fik hun donation nummer to og var stabil under hele graviditeten. Hun fødte en levende søn, og de gode donorbakterier kunne stadig findes hos hende 450 dage efter, hvor opfølgningen sluttede.

– Jeg synes, det er et eksempel på, at forskning både kan forandre liv og inspirere nye løsninger. Og i dette tilfælde er et dansk startup i gang med at udvikle og teste et mere skalerbart produkt. Det giver rigtig god mening at undersøge og finde behandlinger for de sygdomme, der rammer kvinder, ikke bare fordi det er et eksempel på åbenlys ulighed, men også fordi det har et stort potentiale for hele vores samfund, siger Henriette Svarre Nielsen. 

Ulighed er dyr for samfundet

Fx lever kvinder i gennemsnit ni år mere med sygdom og dårligt helbred end mænd. Og det er ikke kun, fordi kvinder bliver ældre, for kvinder, der burde være i fuld vigør på arbejdsmarkedet, døjer også med sygdomme, der hidtil ikke har været interesse og forskningsmidler til. Og derfor er det, som Henriette Svarre Nielsen pointerer, et stort samfundsproblem, når man ikke kan behandle de sygdomme, der rammer kvinder.

– Der er en åbenlys økonomisk gevinst at hente her. Både på arbejdsmarkedet, men også når det gælder mulighederne for at løfte forskningen til patenter og et muligt nyt dansk iværksættereventyr. Kvindesygdomme koster samfundet dyrt i sygedage, tabt arbejdskraft, lavere livskvalitet, mens kvinders lighed er gavnlig for samfundet, vækst og velfærd, siger Henriette Svarre Nielsen.

Hun pointerer, at de økonomiske bevillinger, der i dag gives til forskning i kvinders sygdomme, fortsat er blandt de mindre, men i efteråret 2025 meldte regeringen ud, at man vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed, hvor 160 mio. kr. over fire år er afsat til at koordinere forskningsindsatser i kvinders sygdomme og være med til at sikre mere lighed i sundhedstilbuddene.

Supercomputeren

– Forskning er en langsom proces, men vi har vist, vi kan levere resultater, siger Henriette Svarre Nielsen, der peger på det tværfaglige team med fysikere, dataeksperter, biologer, læger, jordemødre, sygeplejersker og farmaceuter som en af forudsætningerne for forskningen. Og på de helt nye muligheder, supercomputeren Gefion åbner.

De fleste af de forskningsprojekter, Henriette Svarre Nielsen er involveret i, bruger Gefion, Danmarks supercomputer for AI, til at analysere datasæt om kvinders sundhed, fx undersøgelser af livmoderen, genetik, menstruationscyklus, ændringer i tarmbakterier, barnløshed, graviditetskomplikationer, og sygdomme som endometriose og PCOS og adenomyose, og Gefion leverer meget hurtigt resultater til forskerne.

– Om ti år håber jeg, at Amager og Hvidovre Hospital er et flagskib i forskningen i kvindesundhed, og at vi markant har reduceret kvinders sygdomsbyrde gennem konkret forståelse og nye behandlinger. En ny generation, også af læger, accepterer ikke længere, at kvindesygdomme negligeres. Det handler ikke om, at mænd ikke også er udsatte, men om lighed til gavn for hele samfundet.