​Hvordan forandrer menneskets hjerne sig fra de første år til livets afslutning? Hvordan kan lillefingerens småbitte, sofistikerede bevægelser genereres i hjernen? Og hvordan kan billeder af hjernen medvirke til bedre diagnosticering og behandling?

Hartwig Siebner har ikke de endegyldige svar på alle spørgsmålene. Men sammen med sit team – og et batteri af MR-skannere – leder professoren i præcisionsmedicin på Amager og Hvidovre Hospital efter de tegn, der skal gøre os endnu bedre til at forstå, hvordan hjernen er bygget op, måden den arbejder på, og hvordan "kablerne" i vores hjerne forbinder sig.

– Som neurolog har jeg altid været fascineret af bevægelse. Jeg startede med at forske i Parkinsons sygdom, og senere blev jeg mere interesseret i at forstå hjernen som et stort, komplekst netværk: Hvordan taler de forskellige områder i hjernen, fra hjernebark til de dybe kerner, sammen? Hvordan bliver de forskellige områder integreret og koordineret? Hvordan lærer vi nye ting? Og hvordan kan vi se forandringer i hjernen, der måske kan føre til sygdom, siger Hartwig Siebner, der er forskningsleder på DRCMR, Danish Research Centre for Magnetic Resonance – eller på mere mundret dansk: MR-skanning – som er placeret på Hvidovre Hospital.

Skanninger af hjernen er afgørende, når man ønsker at forstå de fingeraftryk, sygdomme afsætter i hjernen, og hvordan den enkelte patient påvirkes. På centret skanner forskerne hjerner ved hjælp af magnetisk resonans og kan fx "fotografere" individuelle profiler af hjerner, følge forandringer fra den spæde til den gamle hjerne eller – som i et af afdelingens forskningsprojekter – undersøge sammenhængene mellem læsioner i hjernebarken og sklerose.

Parkinson og præcisionsmedicin

Danmarks første MR-skanner indtog Hvidovre Hospital i 1985, og siden er MR-skanning – der skaber ekstremt detaljerede billeder af kroppens indre ved hjælp af kraftige magnetfelter og radiobølger – blevet fast forskningsinventar i kortlægning og forståelse af sygdomme. Teknologien er konstant raffineret og forfinet både på hardwaresiden, og også i høj grad på softwaresiden, hvor AI og avanceret billedbehandling bliver vigtigere og vigtigere, når enorme datamængder skal behandles, og i 2015 fik hospitalet sin avancerede 7 Tesla skanner med ekstrem høj billedopløsning og følsomhed. Hospitalet stiller skanneren til rådighed for forskere fra hele landet, og forskerne på Hvidovre har blandt andet – som nogle af de første i verden – brugt skanneren til at se meget detaljeret på de dybe kerner i hjernen, der bliver ramt ved Parkinsons sygdom.

– Ved at zoome så detaljeret ind kan vi fange de allerførste forandringer og – når vi kan aflæse den enkelte patients individuelle særtræk og sygdom – også bedre vurdere behandlingen af netop denne patient, siger Hartwig Siebner om et andet af afdelingens store forskningsområder: præcisionsmedicin, hvor man giver informationerne fra skanningerne videre til læger, kirurger og andre behandlere.

I andre og mere grundforskningsprægede projekter undersøger man fx i disse år babyers hjerner ved at lægge en mæt og sovende baby i skanneren. Studiet støttes økonomisk af en fond, der arbejder med cerebral parese, og de metoder, man udvikler her, skal hjælpe andre hospitaler med metoder til skanning af selv helt små børn.

Til direkte gavn for patienterne

– DRCMR fungerer som et videnscenter, hvor vores dygtige fysikere kan optimere metoderne helt ned i detaljen, men helt overordnet ser vi os som et udviklingssted for ny forskning, og vi inviterer gerne samarbejdspartnere og andre hospitaler ind til at forske med os i Hvidovre, siger Hartwig Siebner, der pointerer, at forskningen – trods den eksperimentelle karakter – skal have direkte gavn for patienterne.

Et projekt vurderes altid på den potentielle gevinst, og sammen med klinikerne bruger man fx MR-skanningen til at diagnosticere og optimere behandling for multipel sklerose, hvor MR-skanningerne bruges til at vurdere, om medicin A virker lige så godt som medicin B, om den giver færre bivirkninger – og måske endda er billigere. Den viden kommer, som Hartwig Siebner pointerer, patienter over hele verden til gode. Det samme gælder centrets forskning i hjernestimulation og psykoterapi, hvor man blandt andet har lavet studier med kognitiv adfærdsterapi for OCD, hvor man skanner før og efter terapien for at se, hvordan hjernen ændrer sig. Det gælder også for studier i depression, hvor man undersøger, om bestemte netværk efter intervention er normaliseret og tættere på det, man ser hos raske.

– Hjernestimulation er mit særlige hjertebarn, fordi det passer så godt sammen med MR, og i disse år får vi mange nye, mere målrettede metoder, som er langt mindre voldsomme end det klassiske elektrochok. Den helt store revolution er, at vi begynder at gøre op med den klassiske opdeling af hjerne og krop og vores tendens til at tænke dem som adskilte. Jeg håber, at vi om 10 år er kommet meget længere i den forståelse, og vi er allerede pænt i gang, siger Hartwig Siebner.

Nej til "parcelhustænkning"

Centret, der i dag har cirka 80 medarbejdere plus studerende og bachelorer fra 20 forskellige nationer, arbejder tværfagligt. Mange har dobbeltansættelse på fx Københavns Universitet og DTU, og fagligt spænder medarbejderne fra ingeniører, fysikere og psykologer til læger, sygeplejersker, bioanalytikere og radiografer – indimellem med en økonom eller en forsker, der undersøger, hvorfor hjernen oplever, at en vin er bedre end en anden, eller en bygning smukkere end en anden.

Generelt er man på centret "åbne for meget, så længe det kan kobles til hjernen og billeddannelse", som Hartwig Siebner udtrykker det.

– Vi bryder os ikke om "parcelhustænkning" og vil gerne have, at nye forskere bringer deres forståelse af symptomer og patienter med til Hvidovre. De kliniske miljøer ville være fattigere uden den dimension, vi kan tilføre forskningen. Og det samme ville patienterne, siger Hartwig Siebner.