Carsten Dirksen blev desværre ikke overrasket, da han i slutningen af 2025 så en fremskrivning af antallet af danskere med svær overvægt over de kommende 10 år. For selv om man, som han påpeger, altid skal tage den slags fremskrivninger med et gran salt, så er det langt fra sikkert, at vi har nået toppen af kurven.  

– Skrækeksemplet har i mange år været USA, og sammenlignet med USA står Danmark stadig godt på overvægtsområdet, men det indebærer desværre også en risiko for, at det kan blive værre. For omkring 10 år siden var der indikationer på, at vi måske var ved at knække kurven blandt de unge, men ændringen er udvisket igen, og det er bekymrende, siger Carsten Dirksen, der er speciallæge i endokrinologi og overlæge på Afdelingen for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme, herunder afsnittet for Overvægt og Ernæring.  

Da han som ung læge i 2008 kom til Hvidovre Hospital, var forskning i svær overvægt allerede et fokusområde, men trods store fremskridt, og vel at mærke mange mennesker, der er hjulpet af med svær overvægt, er erkendelsen i dag, at problemet stadig er stigende. Og ikke mindst at overvægt er et mangefacetteret problem, der ikke kan reduceres til definitionen "et BMI over 30". 

– I dag ved vi, at man godt kan leve med et højt BMI og samtidig være sund, men også at overvægt spiller en stor rolle for udviklingen af udbredte sygdomme, som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft samt fysiske gener i hverdagen som smerter i led og nedsat mobilitet.  Overvægt er et komplekst problem, som ikke kan reduceres til individuelle valg. Det er nært forbundet med sociale forhold, familiære forhold og gener, og her sidder vi alle sammen med forskellige kort på hånden, siger Carsten Dirksen. 

Det er din egen skyld

​Da forskningen i overvægt for alvor tog fart, var den herskende folkelige forestilling, at den nok var helt gal med selvbeherskelsen hos de tykke. Folk blev fede, fordi de selv havde valgt at spise for meget og røre sig for lidt. Skam og moral var stærkt til stede, problemet var individuelt, og området stadig nichepræget, da Hvidovre Hospital åbnede i 1976, og professor Flemming Quaade ankom med sin interesse for overvægt, herunder de første danske erfaringer med overvægtskirurgien.  

Dengang i 1970'erne gik slankekure deres sejrsgang hos især kvinder, lige fra ugebladenes ekstreme diæter som Ananaskuren og Hvidvinskuren, til receptpligtige slankemidler, ofte med problematiske bivirkninger. Flemming Quaade og hans team satte sig for at udvikle effektive alternativer, og resultatet blev pulvermåltider med få kalorier, men med alle nødvendige næringsstoffer, vitaminer, mineraler og fibre. Hvidovrekuren, i dag kendt som Nupo, kom i 1981 til salg i butikkerne og forbandt for altid hospitalets navn med en stadig storsælgende succes. 

I 1990'erne havde professor Sten Madsbad taget over og indledte et videnskabeligt særdeles frugtbart samarbejde med bl.a. professor Jens Juul Holst på Panum Instituttet. Forskningens fokus flyttede delvist mod type 2-diabetes og tarmhormonet GLP-1, som viste sig effektivt til blodsukkerregulering, og i et afgørende studie fra 2002 var forskerne på Hvidovre med til at påvise, at en kontinuerlig infusion af GLP-1 medførte et markant fald i blodsukkeret hos patienter med type 2 diabetes. Som et bifund tabte forsøgspersonerne sig også omkring to kg over de seks uger, forsøget varede.

Det efterfølgende år begyndte forskerne på Hvidovre at have en stigende interesse for udviklingen inden for overvægtsoperationerne, den bariatriske kirurgi, hvor det hurtigt viste sig, at ikke bare GLP-1, men også andre tarmhormoner spillede en afgørende rolle både for blodsukkerreguleringen, men i endnu højere grad for appetitten og dermed det store vægttab som følger efter operationerne. Denne erkendelse inspirerede til udviklingen af de tarmhormonbaserede lægemidler til vægttab, som over de senere år har gået sin sejrsgang verden rundt. Trods det, mener Carsten Dirksen at kirurgien fortsat har sin berettigelse. 

– Vi ved, at kirurgien er sikker, at den giver store vægttab, og vi kender efterhånden dens langsigtede positive og negative effekter. Man kan leve et helt liv efter kirurgi, og selv om vi de senere år har fået nye tarmhormonbaserede lægemidler som Wegovy og Mounjaro, kan medicinen ikke stå alene hos alle patienter. Og vi kender heller ikke endnu de langsigtede effekter af medicinsk behandling, siger Carsten Dirksen. 

​Stadig meget, vi ikke ved 

Aktuelt leder Carsten Dirksen forskningsprojektet LightCOM (Lighthouse Consortium on Obesity Management), som er et strategisk internationalt forskningssamarbejde mellem forskere fra Oxford Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Amager og Hvidovre Hospital og udvalgte kommuner i Region Hovedstaden. Projektet er støttet af en bevilling på 180 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, og en hjørnesten i projektet er samarbejdet mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler. I projektet afprøves to programmer: Et intensivt vægttabsprogram, der skal medvirke til et stort og vedvarende vægttab og forbedring af både fysisk og mental sundhed. Og et vægttabsneutralt program med fokus på kropsaccept, spisemønstre og fysisk aktivitet frem for vægttab. 

– Vi er på mange måder stadig ved at opbygge en forståelse for alle de faktorer, som påvirker vores vægt. Medicinen åbner nye behandlingsmuligheder, men vi kan ikke bare begynde at behandle den femtedel af landets befolkning, som har et BMI over 30. Medicin alene er ikke løsningen på problemet. Vi skal have flere reelle og individualiserede tilbud til mennesker med overvægt, siger Carsten Dirksen, der pointerer, at kurven næppe knækkes uden politiske og strukturelle initiativer:  

– Forebyggelse kræver strukturelle tiltag, og glemmer vi at identificere de forhold i samfundet, der driver udviklingen af overvægt, vil vi fortsat se en stigning. Stigma og forestillingen om, at man bare skal tage sig sammen, hænger stadig ved, og samtidig har vi valgt en efter danske forhold atypisk vej, når det gælder egenbetaling for medicinen. Et presset sundhedsvæsen kan ikke rulle dyre lægemidler ud til så mange mennesker med overvægt, men som læge er jeg bekymret for, at lægemidlerne kan blive brugt skævt og ikke når ud til de mennesker, som har det største behandlingsbehov, siger Carsten Dirksen.  

Et skævt Danmarkskort 

​Kigger man på Danmarkskortet og finder de kommuner med mest udskrevet vægttabsmedicin, springer de store strukturelle forskelle da også i øjnene. For selv om svær overvægt er mere udbredt blandt lavindkomstgrupper, stiger brugen af vægttabsmedicin markant med indkomst, og relaterer man udskrivelsen af slankemedicin til forekomsten af overvægt, bliver uligheden endnu tydeligere. Landets rigeste kommune, Gentofte, har fx langt flere brugere af vægttabsmedicin end mere socialt belastede kommuner, og i 2024 konkluderede Danmarks Statistik i en analyse, at det peger på en tydelig social og geografisk skævhed.  

– Det peger på en strukturel ulighed i adgangen til sundhed for personer med overvægt, og også derfor skal vi i vores forskning og kliniske arbejde søge samarbejdspartnere uden for hospitalet og dermed bidrage til at mindske uligheden. Vi vil stadig se nye og forbedrede behandlinger, som vil kræve politiske prioriteringsdiskussioner. Det er er vigtigt, at vi som eksperter med mange års erfaring tager del i dem, siger Carsten Dirksen.