Gå til hovedindhold
Carsten Dirksen, Berit Heitmann og Maria Saur Svane

​​​Professor Berit Heitmann, professer Carsten Dirksen og kirurg og klinisk lektor Maria Saur Svane.

Foredrag: Overvægt i en ny tid - Medicin, myter og muligheder

​OBS: FOREDRAGET ER NU HELT "UDSOLGT", men det er muligt at komme på venteliste i tilmeldingsprocessen.​ 
Kom og hør tre af vores eksperter fortælle om overvægt, herunder behandlingsmuligheder, stigmatisering og forebyggelse. Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding.  

Overvægt har i de senere år fyldt dagsordenen, ikke mindst i forbindelse med lancering af vægttabsmedicin til behandling af svær overvægt. 

Samtidig forskes der hele tiden i årsager til overvægt, forebyggelse og behandling. Så hvad er overvægt egentlig, hvorfor kan det være et problem, og hvad kan vi gøre ved det?

​Dette – og meget mere – vil tre eksperter i overvægt, behandling og forebyggelse fortælle om til dette foredrag:

  • Behandling af overvægt gennem historien – fra 1976 frem til i dag v. Carsten Dirksen, professor og overlæge i endokrinologi (Hormon- og Stofskiftesygdomme) på Amager og Hvidovre Hospital med særligt fokus på behandling af svær overvægt. 
  • Viden og forebyggelse – herunder overvægt hos børn og stigmatisering af overvægtige v. Berit Heitmann, professor i ernæringsepidemiologi (læren om hvordan sygdomme relateret til ernæring fordeler sig i en befolkning) ved Københavns Universitet, forskningschef ved Parker Instituttet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og forperson i Vidensråd for Forebyggelse. 
  • Overvægtskirurgi: Hvem kan blive opereret, og hvordan virker det? v. ​Maria Saur Svane, kirurg og klinisk lektor i Gastroenheden på Amager og Hvidovre Hospital. 

Der bliver plads til spørgsmål og debat, og der er en pause undervejs med lidt at spise og drikke.  

​Tidspunkt

Tirsdag den 22. september 2026 kl. 16.30 til 18.30.

Sted

Hvidovre Hospital
Indgang Øst
Kettegård Alle 30
2650 Hvidovre

Foredraget holdes i Auditorium 3 og 4. 

​Find vej

Find vej på Hvidovre Hospital


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden