Demens er en voldsom sygdom, som rammer både patienter og pårørende meget hårdt. Det ved læge og ekspert i ældresygdomme, Martin Schultz, fra sit arbejde med ældre patienter på Amager og Hvidovre Hospital og sin tid på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet.
Alle kan I princippet få demens, men typisk ser han, at manden bliver syg, mens konen forsøger at holde sammen på det hele, og det kan være meget hårdt.
"Det er trist at være vidne til, og det har fået mig til at tage en beslutning om, at jeg vil gøre alt for at mindske risikoen for selv at blive ramt – primært for min families skyld," siger han.
Kom til foredrag med Martin Schultz
Onsdag den 27. maj 2026 kan du opleve et foredrag med Martin Schultz på Hvidovre Hospital, hvor han fortæller mere om, hvordan man kan forebygge demens.
Derudover vil han fortælle:
- Hvad demens er.
- Hvilke behandlingsmuligheder, der er.
- Hvordan man lever bedst med sygdommen.
Tidspunkt
Onsdag den 27. maj 2026 klokken 16.30 til 18.30.
Der vil være en pause med lidt at spise og drikke.
Sted
Hvidovre Hospital
Indgang Øst
Kettegård Alle 30
2650 Hvidovre
Foredraget holdes i Auditorium 3 og 4.
Find vej
Find vej på Hvidovre Hospital
En del af Hvidovre Hospitals 50-års jubilæum
Foredraget er en del af fejringen af Hvidovre Hospitals første 50 år. Hospitalet blev indviet i marts 1976, og det fejres bl.a. ved, at borgere bliver inviteret inden for til foredrag om tre store emner, der både er aktuelle i dag, men også har en lang historie bag sig.
De tre emner er:
- "Demens" ved læge og ekspert i ældresygdomme på Amager og Hvidovre Hospital, Martin Schultz.
- ”Overvægt” ved professor og overlæge Carsten Dirksen og gæster – dato følger.
- "Kvinders sundhed" ved professor og overlæge Henriette Svarre Nielsen og gæster – dato følger.
Jubilæet markeres også med et jubilæumssite, hvor du bl.a. kan se fotos fra hospitalets historie og læse interviews med medarbejdere og eksperter. Find det hele på hvidovrehospital.dk/50.