Hvordan har sygdommen og behandlingen udviklet sig i befolkningen de seneste 50 år?
- Når vi snakker om folkesygdomme inden for lungeområdet, er vi nødt til både at tale om astma og om KOL, selv om prognosen for de to sygdomme er meget forskellig. KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, er karakteriseret ved et varierende omfang af permanent forsnævrede luftveje og ødelagt lungevæv, som fører til åndenød, hoste og slim. I Danmark og mange andre lande er tobaksrygning den hyppigste årsag. Vi regner med, at i hvert fald 300.000 danskere har KOL, og hvert år bliver 12-13.000 indlagt med en akut forværring i KOL, så det er en gruppe af patienter, der bliver set meget både hos de praktiserende læger og på hospitalet.
- I mange år var det sådan, at når rygere gik og hostede og ikke rigtig kunne få vejret, kaldte man det astma, og så tænkte man ikke så meget mere over det – og i øvrigt var det noget, de selv var ude om, fordi de havde røget så mange cigaretter. I dag er vi bedre til at diagnosticere patienter med KOL, der er stadigt bedre behandlingsmuligheder, og mange med KOL lever længere, selv om en del fortsat allerede har betydeligt nedsat lungefunktion, når de får stillet diagnosen.
- I dag ligger gennemsnitsalderen på patienter, der bliver henvist til lungetransplantation, omkring 65 år. Tidligere var de betydeligt yngre, så vi har formentlig forsinket processen noget, men rigtig mange dør stadig af KOL. Dødeligheden svarer stort set til, at der falder et charterfly på vej til Mallorca ned om ugen – uden at det får ret meget opmærksomhed.
- Vi regner med, at 300.000-400.000 danskere har astma. I barnealderen frem til puberteten er det hyppigst drenge, der udvikler astma – ofte kombineret med allergi – mens ny astma efter puberteten er hyppigere hos piger og unge kvinder, og her er allergi ofte af langt mindre betydning. Da inhalationssteroiderne kom på markedet i midten af 1970'erne, var det en fuldstændig "gamechanger", og jeg har læst journaler fra dengang, hvor astmapatienter nærmest kom dansende ind til kontrol i ambulatoriet og udtrykte deres store glæde over den effektive forebyggende behandling.
- Ikke mindst de senere år har vi også fået biologiske lægemidler til behandling af svær astma, som giver betydelig mulighed for at reducere risikoen for akutte forværringer med behov for behandling med binyrebarkhormon. Og vi kan blandt en stor del af gruppen med svær astma reducere risikoen for bivirkninger til behandlingen, som knogleskørhed, forhøjet blodtryk og type 2-diabetes.
Hvordan ser de næste 50 år ud?
- Vi kommer i meget højere grad til at kigge på den enkelte patient: Hvilke biomarkører ser vi, og i hvilken retning peger de? Det betyder, at vi bliver bedre til at målrette behandlingen og fravælge medicin, hvor balancen mellem effekt og bivirkninger ikke er god. Vi vil også se flere nye lægemidler til KOL-patienterne, men det er ikke sikkert, at de vil være den samme "gamechanger" for KOL-patienterne, da patienterne har en permanent beskadigelse af lungerne.
- Patientgruppen er stor, men penge til forskning er det ikke let at få. Her er vi i den lungemedicinske verden langt bagud i forhold til f.eks. hjertelæger og diabeteslæger, når det handler om at tiltrække forskningsmidler. Hvis vi kigger på sammenhængen mellem dit lungefunktionsniveau og risikoen for at få en blodprop i hjertet, så er sammenhængen ellers meget stærkere end sammenhængen mellem dit kolesteroltal og din risiko for at få en blodprop i hjertet, men "hjertefolkene" har bare været meget bedre til at sælge kolesteroltallet, end vi andre har været til at sælge lungefunktionsniveauet som en vigtig markør for sygdom uden for lungerne. Lungesygdomme er simpelthen ikke sexede nok. Og der hænger nok også noget stigma ved, især ved KOL og rygning.
Hvilken betydning har sygdommen for folkesundheden generelt?
- KOL skyldes meget ofte rygning, men har også en tydelig social slagside: Der er ingen tvivl om, at dem med lang skolegang/uddannelse bedre tåler at ryge end dem, der kommer med en baggrund præget af kortere skolegang og kortere uddannelsesforløb. Selv om vi har færre rygere end tidligere, så bliver der stadig røget utrolig meget i Danmark, og i sammenligning med Vesteuropa og en del af Østeuropa har vi den højeste forekomst af KOL blandt kvinder under 40. Så selv om det er godt, at kvinderne i 1960'erne kom ud på arbejdsmarkedet, så begyndte de desværre også at ryge lige så meget som mændene, og en række studier viser, at kvinder tåler tobaksrygning dårligere end mænd, når det kommer til at udvikle ryge-relaterede sygdomme. Medicinsk behandling, rehabilitering og behandling af andre samtidige sygdomme har forbedret prognosen, men behovet for nye behandlingsmuligheder til patienter med KOL er stort, og i forhold til antallet af patienter med KOL, forårsaget af tobaksrygning, skal vi formentlig hen omkring 2050, før det rigtigt begynder at vende.
- I forhold til astma kunne flere få det bedre, hvis vi sammen kunne gøre det bedre. Rigtig mange patienter glemmer at tage den forebyggende medicin i de perioder, hvor de ikke har så mange symptomer. Vi ser tit unge, der bliver indlagt, fordi de har glemt at købe den forebyggende medicin i en længere periode, og så bliver de forkølede, der kommer græspollen i luften, eller også er de i kontakt med en kat – eller hvad der nu trigger deres astma. Hvis vi kan gøre KOL- og astma-patienter stabile, kan flere af dem blive ved med at yde deres bidrag til samfundet og vores fælles husholdningskasse i mange flere år, og der ville være meget at vinde i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet og sygefravær, hvis vi fik bedre fat i de mange patienter med mildere astma. Vi må også kigge på andre livsstilsfaktorer end rygning og se til lande som Italien og Spanien, som trods mange rygere har mindre KOL. Det har sandsynligvis noget at gøre med kosten, hvor Middelhavskosten indeholder langt flere antioxidanter i form af grøntsager, fisk og olivenolie.
– Ånden på Hvidovre Hospital er karakteriseret af, at vi tager os bedst muligt af ALLE patienter.