"Udskrivelsen starter ved indlæggelsen" står der på side 1 i Kommunikationsaftalen fra 2019, som skal sikre den tværsektorielle kommunikation mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden. Det har betydning for samtlige sengeafsnit og akutmodtagelser på Amager og Hvidovre Hospital. Men særligt i de korte patientforløb under 48 timer mangler dokumentationen.
"Vi er for tiden ved at lave audit på patientforløb i Akutmodtagelsen her på Hvidovre Hospital, så vi har endnu ikke de specifikke data. Til gengæld viste en stikprøve på udskrivelser af patienter over 65 år i en syv-dages periode, at kun seks udskrivningsrapporter var sendt, hvor der skulle have været sendt 23," fortæller Tina Krüger-Jakins, som er fysioterapeut og projektleder på "Samarbejde med primær sektor om udskrivelse og behandling tæt på borgerens hverdag", ét af de ni kliniske afprøvningsprojekter, der skal forbedre patientforløb og optimere arbejdsgange på hele Amager og Hvidovre Hospital.
Et led, der ikke må springes over
Der kan være flere årsager til, at udskrivningsrapporterne ikke bliver sendt. Arbejdsgangsanalyser peger på to faktorer, der kan have betydning:
"Vi kan se, at manglende kendskab til Kommunikationsaftalen og hvilke dokumentationsopgaver, der er vigtige, når patienter udskrives efter kortere forløb, er afgørende" siger Tina Krüger-Jakins og nævner også den relativt store personaleomsætning i akutmodtagelsen som en faktor, der kan have betydning.
"I Akutmodtagelsen er tempoet højt – der samarbejdes på tværs af specialerne, der triageres, vurderes og udredes. Mange patienter bliver indlagt og udskrevet indenfor samme døgn, og derfor kan det nogle gange synes irrelevant at bruge tid på en udskrivningsrapport," siger hun og tilføjer, at der nok skal en kulturændring til for at få udskrivningsrapporten ind som en rutine.
"Målet for projektet er at skabe sikre og trygge patientforløb. Og derfor er det enormt vigtigt, at den enkelte medarbejder forstår, hvor vigtig et led man er i patientens forløb fra indlæggelse, til patienten modtages i eget hjem," understreger Tina Krüger-Jakins.
Når patienter udskrives uden udskrivningsrapport, går det ud over koordineringen i kommunen, når patienten skal modtages i hjemmet til hjemmepleje eller serviceydelser. Det er vigtig information, der mangler, og derfor er den kommunale hjemmepleje nødt til at kontakte udskrivende afdeling telefonisk for at få den nødvendige information.
"Det er både besværligt og tidskrævende og noget, som kan og bør undgås," slår Tine Krüger-Jakins fast.
Det behøver ikke være besværligt
Projektet har udover udskrivningsrapporten også fokus på den indlæggelsesrapport, som bliver sendt fra kommunen til hospitalet, når patienter indlægges. Det er et vigtigt kommunikationsværktøj, men kan tilsyneladende være vanskelig at finde i Sundhedsplatformen, men en opdatering har gjort det nemmere:
"I storyboardet øverst til venstre ved patientens navn og foto er der kommet en lille "e-knap", som fortæller, om der ligger dokumentation fra kommunen, f.eks. en indlæggelsesrapport på patienten", forklarer Tina Krüger-Jakins.
E-knappen gør arbejdsgangen nemmere for medarbejderen, fordi den både fungerer som en påmindelse på, at der er relevant dokumentation på patienten og som en genvej.
Projektet kommer dog ikke ellers til at justere på arbejdsgange i Sundhedsplatformen. Men at der er brug for mere undervisning, som er håndgribelig og relevant for den enkelte medarbejder, står helt klart, og fokus med projektet vil derfor også være at se på kompetenceudviklingen for sygeplejerskerne i de enkelte afsnit.
DE NI KLINISKE AFPRØVNINGSPROJEKTERDet gode patientforløb sætter rammen for ni kliniske afprøvningsprojekter, som undersøger, om nye principper, arbejdsgange, tankegange, rutiner og kulturer kan være med til at gøre opholdet på hospitalet endnu bedre for patienter og deres pårørende.
De hedder kliniske afprøvningsprojekter, fordi de alle skal testes i klinikken af klinikerne. Det er små som store forandringer, som skal give mening for medarbejderne og gøre en forskel for patienterne. Alle afprøvningsprojekter er gennemført med god bistand fra chefkonsulenterne Rikke Hollesen og Arjen Stoop fra PS!Improve, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
I marts 2022 vil erfaringerne fra afprøvningerne blive opsamlet i en afrapportering.
Denne artikel er en del af en artikelserie, der kort præsenterer hvert enkelt kliniske afprøvningsprojekt og projektlederen bag.
Læs også:Flere videokonsultationer i ambulatorierne
Inden for fire timer er planen lagtFlere faggrupper om hver patientDer skal være gode grunde til at flytte patienterneVi skal behandle abstinenser - ikke afhængighed
Overlæge: "Jeg syntes egentlig selv, at jeg var ret godt til at kommunikere med patienten"
Video: Hvad er rammerne for fremtidens hospital?