Program for Åbent Hus

Søndag d. 1. september fra kl. 10 til 13:30 kan du tage venner, kolleger og familie med til et smugkig bag byggehegnet ved Hvidovre Hospital. Der er både rundvisninger, kaffe og kage og et væld af oplæg og aktiviteter.

RUNDVISNING PÅ BYGGEPLADSEN



  • Kom ned i en underjordisk regnvandstank, hvor regnvand bliver opsamlet og genbrugt.
  • Hør om fremtidens akutmodtagelse, og hvad den vil betyde for patienterne.
  • Se en (næsten) færdig ensengsstue.
  • Kom ind i maskinrummet og se de store ventilationsanlæg, som skal sikre godt indeklima.
  • Kom med op på toppen af nybyggeriet, hvor du har udsigt over hele Storkøbenhavn.



OBS: Turen er ikke egnet for gangbesværede, klapvogne og lign., og vi anbefaler, at du bærer lukkede sko.

Tilmelding: Tilmeld dig rundvisning ved ankomst. Maks. 20 personer pr. rundvisning.
Sted: Byggepladsen
Varighed: Ca. 60 min.
Tid: Kl. 10:30, 11:30 og 12:30

RUNDVISNING PÅ BYGGEPLADSEN
- for hele familien


  • Hør, hvad der sker, hvis du brækker en arm eller får en flænge ved øjet. Hvordan hjælper de dig på fremtidens akutmodtagelse?
  • Kom med ned i en underjordisk regnvandstank, der kan rumme, hvad der svarer til 2,2 mio. mælkekartoner.
  • Kom op på toppen af nybyggeriet, hvor du har udsigt over hele Storkøbenhavn.
  • Bagefter kan du bl.a. møde hospitalsklovnen Stella, sortere affald, komme ind i en ambulance - se mere nedenfor.

OBS: Turen er ikke egnet for gangbesværede, klapvogne og lign., og vi anbefaler, at du bærer lukkede sko.

Tilmelding: Tilmeld dig rundvisning ved ankomst. Maks. 20 personer pr. rundvisning.
Sted: Byggepladsen
Varighed: Ca. 40 min.
Tid: Kl. 10:30, 11:30 og 12:30

BIG DATA HJÆLPER PATIENTER


Dorthe og Marie er begge 35 år. Men selvom de to kvinder er jævnaldrende, er Dorthes krop fem år ældre end Maries. Hvordan kan det være?
Ved at kende patienters biologiske alder kan man behandle dem bedre og mere effektivt. Ved hjælp af Big Data arbejder hospitalet med at bestemme patienters biologiske alder. Hør hvordan ved forskningschef Ove Andersen.

Sted: Byggepladsen
Varighed: Ca. 5-7 min.
Tid: Kl. 10:30, 11:30 og 12:30

MØD HOSPITALSKLOVNEN STELLA


Mød hospitalsklovnen Stella, som arbejder for at gøre livet som indlagt en smule sjovere.

Sted: Byggepladsen
Tid: Kl. 10-13

KOM IND I EN AMBULANCE


Se en ambulance indefra, hør om regionens akutberedskab og mød en af dem, som til dagligt bringer syge borgere sikkert frem til hospitalerne.

Sted: Byggepladsens forplads
Tid: Kl. 10-13

ER DU GOD TIL AT SORTERE?


Når vi bygger, bygger vi grønt og bæredygtigt. Derfor affaldssorterer vi også alt byggeaffald. Men har du egentlig styr på at sortere affald? Få udleveret en spand med blandet byggeaffald, og se om du kan finde de rigtige containere (for børn).

Sted: Byggepladsens forplads
Tid: Kl. 10-13:30

EN SNAK MED DEM DER STÅR BAG


Hvorfor bygger vi? Hvordan skaber vi de bedste rammer for patienter og pårørende i fremtiden? Hør regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen byde velkommen kl. 10.10 og få en snak med hospitalets direktion. Gode ideer er altid velkomne.

Sted: Byggepladsen
Tid: Kl. 10-13:30

KOM OP I EN GRAVEMASKINE


Har du nogensinde prøvet at sidde i en gravemaskine? Og styre den? Det kan du få muligheden for nu (for børn og barnlige sjæle).

Sted: Byggepladsens forplads
Tid: Kl. 10-13

TEGN FREMTIDENS HOSPITAL


Hvordan forestiller du dig fremtidens hospital? Hvad skal det kunne? Tegn dit forslag og vind fede præmier (for børn).

Kl. 13:30 kårer vi de tre flotteste og mest kreative tegninger af fremtidens hospital.

Sted: Byggepladsen
Tid: Kl. 10-13 (Vinderne kåres kl. 13:15)

PATIENTERNES STEMME


Hospitalets Patient- og Pårørendepanel kommer med gode råd til hospitalet om alt fra indretning af venterum til kommunikation. Mød medlemmerne, og tag en snak med dem om deres arbejde.

Sted: Byggepladsen
Tid: Kl. 10-13:30

GRATIS KAFFE OG KAGE


Få en kop kaffe, et glas juice og et stykke hjemmebagt kage. Og lækre kaffespecialiteter fra Kalles Kaffe.


Sted: Byggepladsen
Tid: Kl. 10-13