Gå til hovedindhold

​​​

Kompetencedagen

​Kompetencedagen giver uddannet plejepersonale mulighed for at blive opdateret på nyeste viden, gældende instrukser og kliniske procedurer gennem praktisk træning og refleksion. ​​​

Formål
Formålet med kompetencedagen er at understøtte patientsikkerhed og høj faglig kvalitet ved at styrke medarbejdernes kliniske kompetencer, opdatere deres viden om gældende instrukser samt træne tekniske færdigheder i et trygt læringsmiljø.

Læringsmål

Efter deltagelse på en eller flere skillsstationer kan deltageren:

  • Anvende opdateret viden og gældende instrukser inden for det valgte emneområde.

  • Udføre relevante kliniske procedurer med øget sikkerhed og kvalitet.

  • Reflektere over egen klinisk praksis og handle kompetent i konkrete patientsituationer.

  • Bidrage til øget patientsikkerhed gennem korrekt anvendelse af kliniske færdigheder og procedurer.

Målgruppe

Kurset er henvendt til autoriseret plejepersonale ansat på Amager og Hvidovre Hospital. Da undervisningen er praksisnær og tager udgangspunkt i konkrete arbejdssituationer, anbefales deltagelse primært til medarbejdere, som har behov for og mulighed for at anvende kompetencerne i deres daglige arbejde.

Forudsætninger 

Deltagerne anbefales at orientere sig i relevante gældende instrukser (VIP) inden deltagelse på de valgte skillsstationer.

Varighed, tidspunkt og sted

Hver skillsstation varer 50 min og gennemføres på Hvidovre Hospital.

Skillsstationerne afholdes parallelt hver time og deltagerne kan frit tilmelde sig relevante stationer på de tidspunkter, der passer bedst.

Kompetencedagen udbydes 4 x årligt.

Antal deltagere

Der er maksimalt 8 deltagere pr. skillsstation.

Evaluering

Vi indhenter kursisternes evalueringer via SurveyExact til løbende kvalitetsudvikling af kurset med fokus på målgruppens udbytte, indholdets relevans og sammenhængen mellem læringsmål, undervisningsform og klinisk praksis.​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden