Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

C-EWS - Klinisk vurdering og handling

​Den opdaterede C-EWS-model og de ændrede arbejdsgange, der understøtter en mere målrettet og klinisk funderet anvendelse af observationssystemet bliver sat i fokus.

På kurset arbejder deltagerne  med systematisk vurdering af patientens tilstand med udgangspunkt i vitale værdier, kliniske observationer og deres kliniske blik. Gennem cases og refleksioner træner deltagerne i at koble score, klinisk vurdering og sygeplejefaglige handlinger med fokus på tidlig opsporing af forværring og prioritering af ressourcer.

Formål

Formålet er at styrke deltagernes kliniske blik og vurderingsevne i anvendelsen af den opdaterede C-EWS-model, så de kan identificere begyndende forværring hos patienter, forebygge komplikationer og målrette observationer og interventioner til de patienter, der har størst behov. Kurset understøtter anvendelsen af klinisk dømmekraft som et centralt element i beslutningstagningen.

Læringsmål

Efter kurset kan deltageren:

  • ​​Redegøre for formålet med den opdaterede C-EWS-model og de væsentligste ændringer i arbejdsgangen.
  • Anvende C-EWS-modellen korrekt i klinisk praksis.
  • Anvende eget klinisk blik til at identificere tegn på begyndende forværring trods lav eller uændret C-EWS-score.
  • Begrunde op- og nedjustering af C-EWS-score ud fra patientens samlede kliniske situation og gældende retningslinjer.
  • Reflektere over sammenhængen mellem vitale værdier, kliniske observationer og sygeplejefaglige handlinger.

Målgruppe

  • Sygeplejersker
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Andet sundhedsfagligt personale, der arbejder med observation og vurdering af indlagte patienter.

Forudsætninger

Der er ingen formelle forudsætninger for deltagelse. Kendskab til klinisk observation af patienter og brug af C-EWS i den daglige praksis vil være en fordel.

Varighed, tidspunkt og sted

Kurset har varighed af 1 time og foregår fortrinsvist i UUA. Kurset udbydes på Kompetencedagen 4 x årligt.

Antal deltagere

Fra 2-8 deltagere pr. hold.

Ledelsesgodkendelse

Afklares i forbindelse med planlægningen.

Evaluering

Vi indhenter kursisternes evalueringer via SurveyExact til løbende kvalitetsudvikling af kurset med fokus på målgruppens udbytte, indholdets relevans og sammenhængen mellem læringsmål, undervisningsform og klinisk praksis.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden