Velkommen til nyansatte på Amager og Hvidovre Hospital
Den første hverdag i hver måned byder Amager og Hvidovre Hospital alle nye medarbejdere velkommen ved en Fællesintroduktion. Vi mødes i Auditorium 3+4 - Indgang Øst klokken 8.00 - 10.00 (tjek ind og morgenmad fra kl. 7.30).
Ved fællesintroduktionen byder direktionen velkommen, du får vigtige informationer om din jobstart og obligatorisk viden om informationssikkerhed, hjertestopprocedure og beredskabsplan.
Efter Fællesintroduktion
Efter Fællesintroduktion er der MAT kursus for kliniske vagtgående læger og plejepersonale på sengeafdelinger på Amager og Hvidovre Hospital (ikke Neonatal-, Børne og Ungeafdelingen og Fødeområdet).
Efter Fællesintroduktion eller MAT kursus bliver du og dine nye kollegaer hentet i Auditorium 3+4 af en buddy/kontaktperson, som følger jer til jeres nye afdelinger.
Vi glæder os til at se dig!