Personaletilbud

​Som ansat i Region Hovedstaden, har du mulighed for at benytte dig af en række personaletilbud.

Feriefondens feriehuse

Region Hovedstaden har en fælles feriefond der råder over en lang række sommerhuse og ferielejligheder, der kan lejes til favorable priser af regionens ansatte. Ferieboligerne findes overvejende i Danmark, men fx også i Berlin og andre spændende metropoler.

Besøg feriefondens hjemmeside

Rabataftaler

Rabatportal

Når du er ansat i Region Hovedstaden har du mulighed for at få adgang til rabatportalen LogBuy med 3000 rabataftaler. Her kan du få rabat på rejser, restauranter, mode, fitness og meget mere. Du får adgang, når du har fået din regionh.dk e-mail.

Rabat på briller

Du kan også få 25 % rabat på briller og solbriller hos Synoptik. Tilbuddet gælder for hele medarbejderens husstand. 

Transport

Erhvervskortet

Du kan få rabat på offentlig transport gennem Erhvervskortet. Det kræver dog en ansættelse på fremadrettet minimum 12 mdr. og trækkes over lønsedlen.

Læs mere i folderen om erhvervskortet

El-biler

Du kan også få rabat på køb eller leje af elbiler. Der er opsat ladestandere på alle regionens hospitaler og Regionsgården i Hillerød som du kan få rabat til.


Motion og kultur

Hvert år er der ca. 6.500 kolleger fra Region Hovedstaden, der løber med i DHL-stafetten i Fælledparken. Du kan løbe med. Det er en både sund og hyggelig måde at være sammen med sine kolleger på. 

Motionstilbud

Du har adgang til forskellige motionstilbud til fordelagtige priser. Du kan fx få firmarabat i mange fitnesscentre, melde dig ind i de forskellige motion- og idrætsforeninger og cykel- og gymnastikhold. Matriklerne i Hvidovre, på Amager og i Glostrup har motionscentre til medarbejdere, som du kan benytte til en fordelagtig pris.

Kunstforening

Er du til kunst og kultur, kan melde dig ind i Hvidovre Hospitals kunstforening. Dette kan du læse om på hospitalets intranet. 



Læs mere på Intranettet

Når du får adgang til intranettet, kan du læse mere om de forskellige personaletilbud og hvordan du kommer i gang med at benytte dem.



Redaktør