Id-kort

​Id-kortet viser patienter, pårørende og kolleger hvem du er og hvilken faggruppe, du tilhører. Herudover fungerer id-kortet som adgangskort og i forbindelse med afhentning og aflevering af uniformer.

Farver på id-kortet

Farven på id-kortet angiver, hvilken faggruppe du tilhører. De mange forskellige stillingsbetegnelser er samlet under 17 hovedfaggrupper, fx læge, sygeplejerske, SOSU, administration osv. Faggrupperne er fordelt på seks forskellige farvekoder.  

Se oversigt over farvekoderne

Sådan får du dit id-kort

Hvidovre Hospital

Du får lavet dit id-kort på Nøglekortkontoret ved Hovedindgangen.

Åbningstider:
Mandag – onsdag kl. 07:30 - 09:00 og kl. 12:00 - 13:30.
Torsdag – fredag: kl. 09:00 - 12:00.

De første to hverdage i måneden har Nøglekortkontoret åbent fra kl. 07:30 - 14:30.

Du får tildelt garderobe og aktiveret dit kort, så du kan bruge det i Uniformsbutikken.

Det er også muligt at få dit kort aktiveret så du kan bruge det i Kantinen.

Amager Hospital

Med mindre andet er aftalt, får du på 2. introdag taget et billede til dit id-kort i Serviceafdelingen, indgang 5, 2. sal mellem kl. 08.00 og 08.30. Kl. 09.15 kan kortet afhentes i Uniformsbutikken i kælderen i Opgang 5.

Personale i Medicinsk Afdeling: Med mindre andet er aftalt, får du taget et billede til dit id-kort allerede på 1. introdag.

Sammen med id-kort udleveres også nøgler til garderoben og tøjboks. Medbring selv hængelås til dit garderobeskab. 

Glostrup Hospital

Du skal selv trække dit id -kort i kortautomaterne . Følg instruktionerne på kortautomaten, tag en kortholder i den rigtige farve og hent derefter dit nye kort i informationen.

Du finder kortautomaten ved uniformsbutikken i kælderen under Vestre behandlingsbygning (VB). Husk at medbringe din personlige pinkode, som du får tilsendt pr. mail.


Redaktør