Handicaptilgængelighed

I Region Hovedstaden arbejder vi løbende med at forbedre tilgængeligheden for handicappede -  både i forhold til it-systemer og i forhold til regionens bygninger.

​Lige rettigheder

For at sikre lige rettigheder for handicappede skal du som medarbejder i Region Hovedstaden indtænke handicaptilgængelighed i dit arbejde. Som det ene skal du være opmærksom på tilgængelighed til regionens it-systemer, og for det andet kan det være relevant at have viden om tilgængelighed til regionens bygninger.

Handicaptilgængelighed til regionens IT-systemer

20 % af regionens borgere har forskellige handicap, som gør det svært at bruge vores digitale løsninger. Når du arbejder med regionens hjemmesider, intranet eller når du skal generere en pdf, skal du indtænke handicaptilgængelighed. Således sikrer vi at brugere med handicap kan benytte deres hjælpemidler som fx skærmoplæser eller øjenstyret mus. Sammen skal vi løbende optimere tilgængeligheden og sørge for at vi lever op til tilgængelighedsstandarder.

Du kan få mere information om digital tilgængelighed, når du er startet og har adgang til  intranettet  under  Regi/Kommuikation/Forkommunikatører/Tilgængelighed (digitalt).

Fysisk tilgængelighed til regionens bygninger

Fysisk tilgængelighed handler om, at bygninger er indrettet, så der er adgang for alle uanset handicap.

Har du brug for at kende tilgængeligheden til en bestemt bygning eller har andre spørgsmål omkring en bygnings tilgængelighed, er du velkommen til at sende en e-mail til projektsupport.center-for-ejendomsdrift@regionh.dk.

Regionen er ved at udarbejde en side på intranettet med information om arbejdet med handicaptilgængelighed til regionens bygninger.

Redaktør