De 5 fælles fokusområder

I Region Hovedstaden er der vedtaget 5 fælles fokusområder. Herunder finder du en beskrivelse af fokusområderne.

De 5 fælles fokusområder er pejlemærker for, hvordan vi lever op til patienternes forventninger og til den politiske vision.

De 5 fælles fokusområder, som regionen pejler efter, er:
  • Fremtidens Hospital
  • Digitalisering
  • Patientrettigheder
  • Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
  • Børnenes region

Hvorfor lige de 5?

Lige præcis disse 5 fokusområder er valgt, fordi vores politikere og topledelse er enige om, at det er områder, som vi skal lykkes med for at drive et bedre sundhedsvæsen og som et svar på fremtidens udfordringer.

Interview med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen

Varighed 5:51

Resumé af videoen ’Hvordan skal vi forstå de fem fokusområder?’

​I videoen interviewes regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen regionens fem fokusområder, som er besluttet i Regionsrådet.

Det første er Børnenes region. Dette fokusområde har baggrund i data, der viser, at der bliver flere børn i Region Hovedstaden frem mod 2030, forklarer Sophie Hæstorp Andersen.
Indsatsen er derfor rettet både mod forbedring af fødselsgangene, men også mod håndteringen af sygdom og skader hos børn. Her er det nye børnehospital ved Rigshospitalet et konkret eksempel på fokusområdet i praksis.

Nærhed og sammenhæng er det andet fokusområde. Det handler om, at man vil øge samarbejdet med kommuner og almen praksis. Især de 10-15% af svækkede og ældre borgere i regionen skal have en nemmere gang gennem sundhedsvæsenet, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Indsatsen i forhold til det tredje fokusområde Patientrettigheder – respekt for patientens tid indebærer, at alvorligt syge patienter hurtigt kan få indledt den behandling, de via politiske aftaler såsom kræftpakker har ret til.

Det fjerde fokusområde er Digitalisering. Dette fokus indebærer, at man ved hjælp af bedre digital teknologi og processer får frigivet resurser og gør det nemmere at være både patient og medarbejder. Det gøres f.eks. ved øget indsamling og tilgængelighed af sundhedsdata og forbedring af de digitale systemer, der benyttes i sundhedsvæsenet.

Det sidste og femte fokusområde Fremtidens hospitaler handler om et øget fokus på at nyopføre, udbygge og renovere hospitaler samt at sikre gode arbejdspladser. Der er ikke blot et fokus på investeringer, men også at sikre, at f.eks. arbejdspladsforflyttelser foregår mest gnidningsfrit. Nordfløjen i Rigshospitalet er et eksempel på dette fokusområde.

Hvordan skal de fem fokusområder forstås og bruges af f.eks. ledere i regionen?
De er pejlemærker, forklarer Sophie Hæstorp Andersen, for de politiske ambitioner. Den overordnede strategiske målsætning er at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen. Det kræver et bredt samarbejde, siger hun.

Er fokusområderne en slags rammestyring?
Regionsrådet har netop vedtaget en model for Værdibaseret styring. Den skal åbne op for, at der kan laves lokale løsninger i hele regionen med afsæt i pejlemærkerne, både i sundhedsvæsenet og de andre af regionens opgaver. Det politiske organ følger udviklingen for at se, hvordan pejlemærkerne konkret benyttes samt hvilke resultater, de skaber.

Hvordan ser regionen og sundhedsvæsenet ud om 5 år?
Sofie Hæstorp Andersen ser gerne, at borgerne er mere bevidste om, at regionens tilbud er tilgængelige for dem ikke blot i akutte situationer, men også ved f.eks. kronisk sygdom. Ligeledes har hun en målsætning om, at borgerne af sundhedsvæsenet ses som hele mennesker og ikke kastes rundt i systemet.

Hun ønsker også, at borgerne, der er i kontakt med sundhedsvæsenet, får mere frihed og fleksibilitet i deres patientrolle og behandling, så man kan passe sit arbejde og være noget for sin familie. Det kræver, siger hun, at der tages nye teknologier og behandlingsmetoder i brug. Som eksempel giver hun kemorygsækken, hvor man kan få kemoterapi i eget hjem. Det er den type behandlingsmetoder, hun gerne så flere af, selvom det også betyder, at der skal være mere fokus på tryghed via support til borgeren. 


Hvad indeholder de 5 fokusområder?

Klik på plusset og læs mere:

Fremtidens Hospital

​Regionen investerer i disse år mange mia. kr. i nye hospitalsbygninger, som vil skabe nogle helt nye fysiske rammer for patienter og personale. Dette sker både via kvalitetsfondsbyggerierne og en række andre store byggerier i regionen. Med de nye rammer ruster vi os til fremtidens krav til et moderne sundhedsvæsen.

Vi skal i langt højere grad tage udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov. Med vores nye bygninger gør vi det fx ved at bygge en-sengs-stuer til alle, hvor der er plads til privatliv og pårørende – og hvor den svære samtale med lægen kan tages i enerum.

Vi bygger nye akutmodtagelser, hvor speciallægerne kommer til patienten i stedet for, at patienten sendes rundt til specialafdelingerne på hospitalet. Så flere kan blive behandlet færdig allerede i akutmodtagelsen og komme hurtigere hjem.

Digitalisering

​Digitalisering er mere end Sundhedsplatformen.

Region Hovedstaden skal gå forrest i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Patienterne efterspørger det, og digitalisering kan skabe smidigere arbejdsgange for klinikken og styrke samarbejdet med kommunerne og almen praksis. 

Alle skal kunne komme i kontakt med sundhedsvæsenet på digitale platforme. Det skal være lettere for medarbejdere og patienter at få adgang til vigtige oplysninger. Vi skal med digitale løsninger understøtte patienterne i at blive en aktiv del af deres eget forløb.

Men Sundhedsplatformen er et vigtigt fokusområde og er højt prioriteret politisk og hos ledelsen.

Vi skal lykkes med at videreudvikle platformen og forbedre brugertilfredshed hos klinikerne med afsæt i bl.a. Ekspertrådets anbefalinger.

Regionsrådet har sat ambitionen med fire overordnede mål for arbejdet med Sundhedsplatformen, som giver retningen for forbedringsarbejdet:

Klinikere skal have mere tid til patienten

  • Højere kvalitet, færre fejl i systemet
  • Bedre adgang til data
  • Mere inddragelse af patienten 

Patientrettigheder

​​Hospitalerne arbejder allerede målrettet på at leve op til patienternes rettigheder, og koncerndirektionen, forretningsudvalget og sundhedsudvalget følger arbejdet tæt. Vi er godt på vej, men vi er endnu ikke i mål.

Vi skal have respekt for patienternes tid og behov for at opretholde en normal hverdag, når de bliver ramt af alvorlig sygdom. Derfor skal vi blive bedre til at leve op til deres krav på hurtigt at få at vide, hvad de fejler, og komme hurtigt i behandling. Vi skal blive bedre til at tilbyde kræftramte behandling inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.

Vi vil med dette års budgetaftale slå fast, at patientrettighederne er et berettiget krav, som alle hospitaler og psykiatrien skal have fuld fokus på. Patientrettigheder er for alle vores patienter – børn, unge og voksne.

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

​Udviklingen af sundhedsvæsenet går mod, at mere behandling kan flyttes ud i eller tæt på borgerens hjem. Det er ofte bedst for borgerne og den rigtige prioritering i et sundhedssystem, der både er presset på økonomiske midler og sundhedsfagligt arbejdskraft. 

Vi vil styrke samarbejdet med regionens kommuner og praksissektor yderligere, så de kan løfte deres opgaver tæt på borgerne, og dermed skabe mere nærhed og sammenhæng i indsatsen. Det gælder ikke mindst for børn, ældre svækkede borgere og borgere med kronisk og psykisk sygdom.

Børnenes region

​​I 2030 vil Region Hovedstaden være vokset til 2 millioner indbyggere, og antallet af fødsler ventes at stige med 22 procent. 

Region Hovedstaden kan altså se frem til en god fremtid med mange flere børnefamilier med helt små børn. Alle vores hospitaler skal blive bedre til at møde børn på deres præmisser. Vi vil være en børneparat region, fordi den moderne familie forventer fleksibilitet og tilgængelighed.

Vi skal imødekomme den moderne familie, der har øgede forventninger til fleksibilitet og tilgængelighed, og vi skal sikre os, at vi tager udgangspunkt i den enkelte families situation. Med digitalisering og udvikling af vores tilbud skal vi skabe mere tryghed og behandling tæt på børnefamiliernes hverdagsliv.

Tidlig forebyggelse skal give vores børn en god start på livet – det gælder både psykisk og fysisk sygdom



Redaktør
mette munch christensen