Klinisk Træning

Klinisk Træning på Amager og Hvidovre Hospital tilbyder kliniknær kompetenceudvikling for hospitalets ansatte og uddannelsessøgende. 

Klinisk undervisning og træning

Undervisningstilbud tilrettes og udbydes i forhold til lokale såvel som regionale strategiske indsatser og handleplaner.

For at skabe overførsel mellem læringsrum og klinisk praksis involverer Klinisk Træning  afdelings- og afsnitsledelser i planlægning og evaluering af undervisningen. Det skaber optimale forhold for, at undervisningen ændrer den kliniske praksis, fremfor "at gøre som vi plejer".

Endvidere arbejder Klinisk Træning med at "træne træneren", at skabe sammenhæng mellem lokale og regionale undervisningstilbud, at koordinere med tiltag omkring forbedring af patientforløbet, at tage højde for afsnitsspecifikke omstændigheder og opretholde lokale træninger. 

Kerneydelser

  • MSE (Mobil SimulationsEnhed)
  • Skræddersyet undervisning (undervisning tilrettelagt i samarbejde med det enkelte afsnit omkring hvilke kompetencer, der er behov for at træne, fx PVK anlæggelse, tracheal sugning, C-PAP, sondeanlæggelse osv.)
  • Hjertelungeredning
  • Prægraduat (undervisning af sygepleje- og medicinstuderende)
  • Kompetenceudvikling af nyuddannede og nyansatte sygeplejersker.
For at imødekomme hospitalets medarbejderes meget forskelligartede behov for kompetenceudvikling arbejder Klinisk Træning med en bred vifte af læringsmetoder:

Simulationstræning

Simulationstræning som giver mulighed for at træne både tekniske og ikke tekniske færdigheder i samarbejdssituationer. Fx avanceret genoplivningsundervisning af hjertestopteamet. Simulationstræningen foregår både i træningslokaler samt i afdelingernes egne lokaliteter (in-situ simulation).

Færdighedstræning

Færdighedstræning hvor specifikke færdigheder trænes eller vedligeholdes på avancerede fantomer. Fx oplæring og vedligehold i Lumbalpunktur eller PVK anlæggelse.

Teoretisk undervisning

Teoretisk undervisning hvor faglige eksperter udbreder ny viden til organisationen. Fx formidling af forskning og nye vejledninger.


Redaktør