Bioanalytiker - klinisk uddannelse

Når du uddanner dig til bioanalytiker, skal du i klinisk uddannelsesforløb.​ Her lærer du kvalitetssikring i praksis fx ved at analysere blod og vævsprøver.  ​

​​​​​​​​​​​​​​Foto: Bioanalytikerunderviser viser en studerende en prøvetagningsnål til blodprøvetagning. Den kaldes også en "sommerfugl".

I det kliniske uddannelsesforløb omsætter du teori til praksis 

Uddannelsen til bioanalytiker er en kombination af undervisning på dit uddannelsessted og perioder i klinisk praktik, også kaldet klinisk uddannelsesforløb, på et laboratorium på et hospital i Region Hovedstaden.

Da du er i klinisk uddannelsesforløb i en stor del af uddannelsen, betyder det, at du får meget praktisk træning i selv at udføre opgaver i klinikken og på laboratorier for og med virkelige patienter. Det giver dig særligt gode læringsbetingelser, når du får lov til at bruge din teori i praksis. Du udfører opgaverne under vejledning fra erfarne bioanalytikere. 

I det kliniske uddannelsesforløb lærer du ved fx at:

  • klargøre væv til undersøgelse 
  • give patienten radioaktivt sporstof og lave skanninger  
  • analysere blod- og vævsprøver i hospitalernes laboratorier  
  • lave neurologiske undersøgelser med elektroder for at undersøge fx føleforstyrrelser eller epilepsi. 

Varighed af det kliniske uddannelsesforløb

Du skal i klinisk uddannelsesforløb 5 gange i løbet af din uddannelse. Du skal være i uddannelsesforløb i 30 timer om ugen. Det er forskelligt fra semester til semester, hvor mange uger forløbet varer.

Du kan komme i klinisk uddannelsesforløb i forskellige specialer

I de kliniske uddannelsesforløb stifter du kendskab med nogle af de 8 forskellige specialer, som bioanalytikere kan arbejde indenfor: 

  • Klinisk biokemi 
  • Klinisk mikrobiologi
  • Patologi
  • Klinisk immunologi
  • Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Klinisk neurofysiologi
  • Klinisk genetik
  • Genom medicin.

Du kan komme i klinisk praktik på alle hospitaler i regionen. Det er dit uddannelsessted, der hjælper dig til at søge klinisk praktik.​

​

"En ting, jeg forstår, ser og tænker på en ny måde efter mine klinikophold, er, at selvom det ”bare” er blodprøver i et laboratorium, er det patienter, vi har med at gøre.​"
Nanna Haldrup Petersen​,
​bioanalytikerstuderende, ​3.semester​

​Uddannelsen til bioanalytiker er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3½ år. 
Uddannelsen er en generalistuddannelsen, hvor du efter endt uddannelse kan arbejde indenfor forskellige specialer. 
Optagelse foregår via den koordinerede tilmelding (KOT), og studiet er SU-berettiget.

Læs mere om uddannelsen og specialerne på UddannelsesGuidens hjemmeside​

Jobtilbuddene til bioanalytikere er meget forskellige, så du kan nemt finde ét, der passer til dig. Indholdet i jobbet og arbejdstidspunktet er afhængigt af hvilke speciale og afdeling, du vælger.

Du kan arbejde med eller uden patientkontakt. Fx kan du lave patientundersøgelser, hvor du tager blodprøver eller skanner patienter. Du kan også arbejde i et laboratorium, hvor du analyserer prøver, som andre sundhedsprofessionelle har taget på patienterne.
Nogle bioanalytikere har varierende vagter i løbet af hele døgnet, og nogle arbejder kun i dagtimerne.

Du får oplæring på arbejdspladsen

I din første tid på arbejdspladsen, bliver du oplært i afdelingens speciale og særlige arbejdsgange. Selvom du kan de grundlæggende faglige færdigheder, kan der været særlige ting, du skal vide og kunne for at udføre dit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Oplæringsperioden og indholdet er tilpasset dig og din tidligere erfaring fra fx klinikophold.  

Bioanalyse er et vigtigt led i arbejdet med at diagnosticere patienter

Som bioanalytiker udfylder du en vigtig rolle i patientens forløb, når du tager prøver og udfører analyser og undersøgelser, der ligger til grund for de vigtige prøvesvar, som lægerne bruger til at diagnosticere og behandle patienter. 

Bioanalytikerens særlige kompetencer

De fleste bioanalytikere har en omhyggelig, korrekt og nøjagtig tilgang til deres arbejde. Kvalitetssikring er et vigtigt element i arbejdet og en faglig færdighed, som bioanalytikere vægter højt.
De forskellige specialer er meget innovative, og forskning sikrer, at faget udvikler sig hele tiden - ikke mindst på det teknologiske område. Derfor skal du som bioanalytiker være interesseret i teknologisk udvikling og de apparater du arbejder med.
Det er også vigtigt, at du som bioanalytiker kan tåle at se blod og væv, og at du kan følge en vejledning, da det er en stor del af de daglige opgaver.

Jobmuligheder som bioanalytiker

Der er gode jobmuligheder for uddannede bioanalytikere på hospitalerne i Region Hovedstaden.
 

Tag en diplom-, master- eller kandidatuddannelser

Som bioanalytiker kan du videreuddanne dig ved at tage en diplom-, master- eller kandidatuddannelse. 

Læs mere om dine fremtidsmuligheder på UddannelsesGuidens hjemmeside​ ​

Få kompetenceudvikling som ansat bioanalytiker i Region Hovedstaden 

Når du er bioanalytiker på et hospital i Region Hovedstaden, har du flere muligheder for at dygtiggøre dig inden for dit felt og være med til at skabe din egen karrievej.

Læs mere om dine muligheder for karriere og kompetenceudvikling i Region Hovedstaden ​​

 Spørgsmål om klinisk uddannelsesforløb i Region Hovedstaden

​Region Hovedstaden​
Center for HR og Uddannelse​​

Uddannelseskonsulent 
Christina Østergaard

Redaktør
Amanda Ida Iwersen