Onsdage kl. 16.15-17.45
Yoga er en holistisk træningsform, der kombinerer fysiske stillinger,
åndedrætsøvelser og meditation for at fremme fysisk, mental og åndelig
velvære.
En regelmæssig yogapraksis styrker muskler og led, forebygger og lindrer
stresssymptomer og frigør spændinger i kroppen og sindet.
Ved at arbejde med åndedrættet skaber man ro i hjernen og øger
koncentrationen.
Du behøver ikke at være smidig eller særligt fleksibel for at starte på yoga.
Sænk dine standarder og undgå at sammenligne dig selv med andre. Start
med at mærke, hvordan din krop fungerer og reagerer på de forskellige
øvelser, og arbejd derfra.
Du vil sandsynligvis opleve en effekt af yoga, uanset om du er stiv i
kroppen eller ej, fordi effekten af yoga kan opleves på mange måder.
Jeg er certificeret Alliance-godkendt Yogalærer, og jeg underviser dels i
yoga-studier, fitnesscentre, aftenskoler og diverse events.
I 2018 rejste jeg til Nepal, hvor jeg bestod min første Yin-Hatha-Vinyasa
Yogalærer uddannelse. Et par år senere var jeg klar til endnu mere og
gennemførte efterfølgende uddannelsen som Kundalini lærer i
København.
Gennem min undervisning ønsker jeg at dele med andre, det som yoga
har givet mig. Ikke kun det som sker på selve yogamåtten, men i høj grad
det, det giver mig i hverdagen. Jeg forsøger at skabe et rum, hvor man får
chance for at skrue ned for tempoet for alle sine tanker, finde frihed, finde
ro og ikke mindst finde glæde og forvandling.
Maria