Klinisk Forskningscenter: Den ældre skrøbelige patient

Mange ældre mennesker kommer på hospitalet efter et længere forløb, hvor deres funktionsniveau er faldet. De kan være besvimet eller er faldet, så de ikke længere er trygge ved at gå ud, ofte spiser og drikker de for lidt, så de bliver dehydrerede, og måske oplever de bivirkninger af deres medicin. Alle disse elementer kan indgå i en ond cirkel, hvor den ældre bliver mere og mere svækket og til sidst ender med at blive akut indlagt i akutmodtagelsen.

Hurtig identifikation

Det er en stor fordel, hvis man på hospitalet hurtigt er i stand til at identificere disse patienter, så man kan stoppe den tiltagende biologiske aldring. Mange ældre skrøbelige patienter kommer til hospitalet via akutmodtagelsen, og forskningen viser, at hvis personalet i akutmodtagelsen tjekker en bestemt biomarkør, suPAR, som er et særligt protein i blodet, kan man afgøre, om patientens helbredstilstand er så dårlig, at man skal sætte ind med særlige tiltag. Det kan bestå i, at en geriatriker eller farmaceut gennemgår den ældres medicin og fjerner evt. uhensigtsmæssige lægemidler, hvis bivirkningerne er for store. Derudover kan det være aktuelt at sikre den ældre god ernæring, at få vedkommende i gang og mobiliseret eller tilbyde genoptræning. Hvis man hurtigt får sat disse tiltag i værk, kan man ofte få patienten tilbage på et tilfredsstillende funktionsniveau og forhindre genindlæggelser. 

Opfølgning i kommunen 

Et forskningsprojekt, hvor hospitalet har samarbejdet med de omkringliggende kommuner, har vist, at de ældre skrøbelige patienter ofte ikke er kendt af deres kommune, fordi de indtil deres indlæggelse har kunnet klare sig uden hjælp. Også derfor er det vigtigt at identificere disse patienter og give kommunen besked, når de udskrives fra hospitalet. Herved kan kommunen tilbyde den nødvendige hjælp hjemme, fx besøg af en sygeplejerske, og undgå tilbagefald og genindlæggelser. 

Kontakt

Ove Andersen, Klinisk Forskningscenter.

Redaktør