Ændringer i trafik og parkering ved Hvidovre Hospital

Vi bygger, ombygger og udvider. Derfor vil der være ændringer i trafik- og parkeringsforhold omkring Hvidovre Hospital. ​På denne side kan du få overblik over alle ændringerne.

Et stort byggeri kan ikke undgå at påvirke sine omgivelser og desværre medføre gener for både patienter, pårørende og personalet på hospitalet.

Derfor arbejder vores bygge- og servicefolk hele tiden på at minimere disse gener og finde på løsninger, så puslespillet kan gå op. Forhåbentlig kan alle væbne sig med lidt tålmodighed og se frem til det løft, som hospitalet som helhed får, når det nye byggeri står klart i 2020.

Læs mere om de konkrete ændringer i trafik- og parkeringsforhold fra 7. februar 2017:


P-kælder: ind- og udkørsel via rampen ved hovedindgangen

  • Udgangen til P-kælderen lukkes. Al ind- og udkørsel skal ske ad rampen ved hovedindgangen.
  • Venstresving forbudt, når man kommer op ad rampen ved hovedindgangen.
  • Køretøjer, som er højere end 2,1 meter (fx ambulancer og flextrafik), må IKKE køre ned i kælderen, men skal sætte patienter af ved hovedindgangen eller Akutmodtagelsen.
  • Al vareindlevering med varebiler skal ske via hospitalets vareindlevering – IKKE hovedindgang eller p-kælder.
  • Korttidsparkering udvides i parkeringskælderen og er forbeholdt patienter og pårørende.


Tilbage til toppen

Østvej ensrettes

  • Østvej ensrettes fra P6 i nordgående retning. Det betyder, at man ikke kan køre fra Rosenhøj og ned mod Kettegård allé.
  • Mellem P6 og Kettegård Alle, vil der dog være kørsel tilladt i begge retninger.
  • Ensretningen gælder ikke ambulance- og udrykningskøretøjer samt cyklister.

Denne ensretning er besluttet af kommunen og er derfor permanent. Den vil ikke blive ophævet efter byggeriet er færdigt.

Tilbage til toppen

Akutmodtagelsen

  • Der vil være adgang til Akutmodtagelsen under hele byggeperioden.
  • P-pladserne ved Akutmodtagelsen (P3) vil blive fjernet fra d. 1. april 2017 og akutte patienter, som ankommer i privatbil, henvises til 3-timersparkering i p-kælderen eller ved P2 (som bliver oprettet til den tid).

Tilbage til toppen

Flextrafik og patienter med servicerejse

  • Høje køretøjer, herunder ambulance- og udrykningskøretøjer samt Movia Flextrafik, kan ikke længere køre ned i P-kælderen.
  • Patienter, som ankommer med Movia Flextrafik, bliver derfor sat af ved hovedindgangen (undtagen patienter til Dialysen, Akutmodtagelsen eller Mammografi – de sættes forsat af som normalt).
  • Nogle patienter vil blive transporteret fra hovedindgangen til afdelingen mens andre selv kan gå. Det samme gælder fra afdelingen og tilbage til hovedindgangen.
  • Der vil være personale til stede, som kan hjælpe med at finde vej eller skaffe transport.

Tilbage til toppen

P-pladser ved hovedindgangen

Alle parkeringspladserne ved hovedindgangen er forbeholdt ambulance- og udrykningskøretøjer samt flextrafik. Der vil blive oprettet et par ekstra pladser, som bliver forbeholdt handicap og 30-minuttersparkering.

Tilbage til toppen

Øget parkeringskontrol

For at sikre, at der er plads til vores akutte patienter, vil kontrollen af specielt 3-timersparkeringen øges i perioden.

Tilbage til toppen


Redaktør