Projektets formål
At undersøge om en nyopdaget probiotikastamme (Bifidobacterium breve Bif195) kan nedsætte sygdomsaktiviteten og symptomer for patienter med Crohns sygdom i tyndtarmen.
Studier har vist at patienter med Crohns sygdom har en anderledes tarmbakteriesammensætning, når man sammenligner med raske kontroller. Tarmbakterier kan påvirkes ved hjælp af kosttilskud i form af probiotika. Probiotika indeholder levende organismer i form af gavnlige bakterier, som kan være en sundhedsmæssig fordel for den der spiser dem.
Forsøgskapsler, som enten indeholder Bifidobacterium breve Bif195 eller placebo, gives i 8 uger samtidig med den vanlige medicin for Crohn.
Patienterne undersøges med ultralydsscanning af tarmen før og efter behandlingen samt afføringsprøver og blodprøver.
Patientgruppe
Crohns sygdom med let til moderat aktivitet i tyndtarmen, hvor den medicinske behandling har været stabil gennem de sidste 3 måneder.
Projektperiode
Maj 2021 – april 2024
Forsøgsansvarlig
Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Andreas Munk Petersen
Kontakt
Læge og ph.d.-studerende Ida Grønbæk
Projekttelefon.: 41 31 81 74
E-mail:
ida.marie.bruun.groenbaek@regionh.dk