Tarmsundhed hos spædbørn og effekten af probiotika på barnets tarmflora (BABIES)

Vi søger gravide til et forskningsprojekt omkring tarmsundhed hos spædbørn.

Man mente engang, at børn fødes med en steril tarm, det vil sige uden at have nogen form for bakterier og andre mikroorganismer (mikrobiota) i mave-tarmsystemet.

I dag er vi blevet klogere, og ved blandt andet, at en vigtig kolonisering af tarmen allerede finder sted under fødslen, når spædbarnet kommer i kontakt med vaginal- og afføringsbakterier fra moderen under en vaginal fødsel. Er man derimod født ved kejsersnit, vil tarmmikrobiotaen være koloniseret af bakterier fra moderens hud og omgivelserne på operationsstuen. Amning har også stor betydning for udviklingen af tarmmikrobiota.

Kostvaner og levevis hos gravide har ligeledes stor betydning for sammensætningen af deres egen tarmmikrobiota, men gravides kost og levevis påvirker også spædbørns tarmmikrobiota. Udover at spædbarnet møder forskellige typer af bakterier under fødslen, vil det også påvirkes af bakterier fra det omgivende miljø fx søskende, husdyr og hygiejne i hjemmet.

Information om projektet

Forskning viser
Når børn er mere end 3 år gamle, har de en tarmmikrobiota-sammensætning, der svarer meget til en voksen persons mikrobiota. Indtil 3-årsalderen vil børnenes tarmmikrobiota af flere årsager være anderledes og hos spædbørn er den endnu ikke fuldt udviklet og mere påvirkelig end senere i livet. Et spædbarn har endnu ikke "mødt" alle de hensigtsmæssige bakterier, som senere skal blive en naturlig del af barnets personlige mikrobiota både inden i og uden på kroppen. Spædbarnets tarmmikrobiota er derfor sårbar og let at påvirke både hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt.

Forskningen indenfor de seneste årtier har vist, at visse probiotika (gavnlige bakterier) kan påvirke tarmens mikrobiota, og være med til at fremme sundhed og fordøjelsen, og samtidigt modvirke vækst af skadelige mikroorganismer.

Mange spædbørn kæmper i deres første år med maveproblemer i form af periodevis smerter, diarre, forstoppelse og kolik, hvor barnet kan græde meget. Selvom disse tilstande ikke i sig selv er farlige, er de forbundet med gener for både barn og forældre. Fælles for disse hændelser er, at de kan være relateret til tarmmikrobiotaen.

Probiotika
Probiotika kan indtages som kosttilskud og indeholder levende mikroorganismer svarende til dem, der kan leve naturligt i vores tarmsystem, som f.eks. bifido- og mælkesyrebakterier. Formålet med at indtage probiotika er typisk at forbedre balancen i tarmens mikrobiota.

Probiotiske bakterier
Der findes forskellige typer af probiotiske bakterier og en af de mest undersøgte er bifidobakterier. Et sundt spædbarns tarmmikrobiota har indenfor de første leveuger en overvægt af disse bifidobakterier. Hvis der i stedet er en overvægt af andre bakterietyper, tyder forskning på, at barnets risiko for at udvikle immunologiske og metaboliske sygdomme (fx allergi, astma, eksem, diabetes og fedme) senere i livet øges. På denne baggrund er det nærliggende at undersøge, om det er muligt at tilføre de gavnlige bifidobakterier via kosttilskud til spædbørns tarmmikrobiota i den første tid efter fødslen.

Projektets formål

Formålet med projektet er, at undersøge effekten af kosttilskud indeholdende en naturligt forekommende mælkesyrebakterie, bifidobakterien, på tarmsundhed, immunsystemets udvikling og velbefindende i barnets første 9 måneder. Barnet følges i yderligere 3 måneder indtil barnet er 1 år gammelt.

Effekten af kosttilskuddet måles ved tilstedeværelse af bakterien i afføringen, samt det samlede antal af bifidobakterier i barnet tarmmikrobiota i løbet af barnets først leveår.

Forløbet

Du bliver inviteret ind til et besøg, mens du stadig er gravid, hvor du får udleveret udstyr og studieprodukt. Her vil vi også indsamle data omkring den familie, spædbarnet bliver født ind i, da mange eksterne faktorer påvirker udviklingen af barnets tarmflora.

Fra barnet fødes og indtil det er 12 måneder gammel skal I opsamle i alt 10 afføringsprøver, som opbevares i fryseren derhjemme indtil I kommer ind til studiebesøg.

Når barnet er 2 uger gammelt opstarter I D-vitamin, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen, samt et studieprodukt, der enten indeholder mælkesyrebakterier eller placebo. En gang om ugen vil vi sende et spørgeskema ud angående barnets afføringsmønstre og generel trivsel.

I bliver inviteret ind til 4 besøg (når barnet er hhv. 3, 6, 9 og 12 måneder gammel), hvor vi laver børneundersøgelser inklusivt diverse målinger. Desuden vil der blive taget en hælprøve.

Målgruppe

Du kan deltage i forsøget, hvis du;

er over 18 år
venter ét barn
kan læse og tale dansk
planlægger at amme dit barn.

Dit kommende barn kan deltage hvis det;

fødes til terminen (graviditetsuge ≥37+0)
har en fødselsvægt over 2500 gram
ikke har været indlagt på neonatalafdelingen i mere end 24 timer efter fødslen
Ikke indtager andet probiotika-tilskud end det udleverede kosttilskud.

Studienavn Videnskabsetisk Komité:

Effekten af probiotika kosttilskud med bifidobakterier på nyfødtes tarmsundhed, immunforsvar og velbefindende.

Videnskabsetisk ID-nummer: H-25028285

Datatilsynets ID-nummer: p-2025-19014

Startdato for studiet:

August 2025.

Bevillingsgivere:

Studiet er et forskningssamarbejde med og støttes af Chr. Hansen A/S – part of Novonesis A/S.

Kontakt

Ph.d. studerende Christina Bremerskov Köser
Ph.d. studerende Michelle Brusch Rødkær
Mail: babies@regionh.dk
Projekttelefon: 41 31 81 74

Forsøgsansvarlige

Seniorforsker, ph.d. Sofie Ingdam Halkjær (co-PI) og professor, overlæge, ph.d., dr. med. Andreas Munk Petersen (PI)

Scan QR-koden og skriv dig op til at blive kontaktet af studiepersonalet.

Sidst opdateret: 3. februar 2026

Redaktør

Lea Alberte Olsen