Gå til hovedindhold

Behandlingstilbud

​​Fæces Transplantation

Fæcestransplantation også kendt som Fækal Mikrobiota Transplantation (FMT) foretages ved tilbagevendende infektion med tarmbakterien Clostridioides difficile.

Clostridioides difficile infektion kan medføre alvorlig tarmbetændelse. Infektionen kan især opstå efter en periode med antibiotikabehandling eller almen svækkelse. Ved første tilfælde af Clostridioides difficile-infektion behandler vi med en særlig type antibiotika, som normalt er effektiv. Nogle patienter oplever dog, at infektionen kommer tilbage. Forskning viser, at overførsel af tarmbakterier fra en rask person givet efter behandling med antibiotika er effektiv til at forebygge, at infektionen kommer igen.

Hos hvem er FMT en mulighed?

FMT kan være relevant ved ethvert tilfælde af tilbagevendende infektion med Clostridioides difficile. Fordele og ulemper ved behandlingen drøftes med den behandlende læge.​ 

Er det farligt?

Der er kun få kendte bivirkninger eller senfølger hos patienter, som ikke i forvejen er kendt med anden tarmsygdom. Hos enkelte patienter er der beskrevet spredning af tarmbakterier til blodet efter FMT. Behandlingen betragtes internationalt som ufarlig, men observation for bivirkninger eller senfølger indgår som en nødvendig del af behandlingen. ​

Hvordan foregår FMT?

FMT er en overførsel af tarmbakterier fra en rask person til en patient.  Afføring fra den raske person (donormateriale) kan fås fra en pårørende, t​​ypisk ægtefællen, eller fra en anonym giver (donor). Donor undersøges for smittefarlige sygdomme og sygdomsfremkaldende tarmbakterier for at mindske risikoen for overførsel af sygdomme. Donor må ikke have modtaget antibiotika 3 måneder inden donation og må ikke lide af kroniske betændelsessygdomme. Indgift af donormaterialet til tarmen kan ske via en kikkertundersøgelse af tyktarmen eller via en sonde i endetarmen eller i form af FMT-kapsler. Valg af metode sker i samråd mellem læge og patient. ​

Henvisning

Infektionsmedicinsk Ambulatorium 144

Telefon: 3862 3016​

Forskningsprojekter

Læs mere om forskningsprojekter her

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden