Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​

Forskningens rationale

​Tarmkræft er en af de hyppigste og mest dødelige kræfttyper i verden. Nationale tarmkræftforebyggende initiativer, bl.a. den almene befolkningsscreening for tarmkræft, har betydet nedsat sygelighed og dødelighed af tarmkræft i hele befolkningen. 

Screening​

Enhedens forskning har siden 1990 omhandlet sygdommen colorectal cancer (tarmkræft).

I dag har vi kraftigt fokus på kræft-relaterede biomarkører med henblik på at opnå screening for biomarkører i blod, afføring eller urin, som kan sikre en tidlig kræft-diagnose i indtil flere kræfttyper og dermed mulighed for helbredende behandling.  ​​

Enhedens fortsatte forskning i kræft-relaterede biomarkører

Vi fortsætter vores forksning med identifikation af nye biomarkører samt valideringer af nye panelkombinationer med indragelse af den nyeste viden og analysetekniske udviklinger baseret på vores hidtidige projekter med resultater og et stort veldokumenteret forskningsmateriale – med mulighed for fortløbende journal-opfølgninger.

Dette med henblik på at:

  • ​Antallet af nye tarmkræftdiagnoser kan reduceres, hvis endnu flere kunne identificeres med sygdommens forstadier, som kan behandles effektivt.        

  • En mere nøjagtig metode til selektion af kun de personer, der har akut behov for en koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen) kunne nedsætte ventetider på undersøgelsen og fremme tidligst mulig diagnose med mulig kurativ behandling.

Forkningsenhedens forskning til dato har vist: 

  1. At blodprøver kan blive afgørende i detektion af "sygdoms"- læsioner i tarmen.

  2. At en kombination af screeningens afføringstest, en blod-baseret cancer-biomarkør test plus personens alder kan give en mere præcis udvælgelse af kun de nødvendige screeningsafledte koloskopier.

  3. At screeningens afføringstest også er velegnet ved selektion til koloskopi pga. symptomer på tarmkræft (kræftpakkeforløb). ​​​

Forebyggelse af tarmkræft 

På baggrund af den almene udbredelse af sygdommen tarmkræft udrullede vi i Danmark "Den almene befolkningsscreening" i 2014.

Den optimale screeningsform er p.t. en afføringstest for usynligt blod (FIT-test), hvor mere end 100 ng/ml afføring (cut-off point) udpeger personer til en evt. nødvendig efterfølgende koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen) for en nærmere udredning.

Befolkningsscreeningen for tarmkræft tilbydes alle borgere i alderen 50-74 år hvert andet år - risikoen for tarmkræft stiger med alderen.

Desværre deltager kun 60% i screeningen, lidt over halvdelen af de personer, som måtte have sygdommen, opdages derfor ikke ved denne screeningsform. 

De fleste vestlige lande har i dag indført befolkningsscreeninger for tarmkræft. ​

Koloskopikapacitet under pres 

I dag har vi ventetider på koloskopi, der langt overstiger den lovbestemte behandlingsgaranti på 9 arbejdsdage (14 dage). Screeningen for tarmkræft, med mange koloskopier til følge, har medført, at det samlede behov for koloskopi langt overstiger landets samlede undersøgelses-kapacitet.

55–80% af alle gennemførte koloskopier (efter screening, ved symptomer og ved kontrol-koloskopi) er uden fund af behandlingskrævende tarmlæsioner.​

Fænomenet er internationalt. Mange europæiske lande med screening for tarmkræft har som konsekvens hævet cut-off værdien (niveauet af usynligt blod i Fit-testen) for tilbud om koloskopi, hvorved mange med kræft eller forstadier ikke identificeres ved en screening.

De eksisterende kræftbehandlingstilbud er herved kraftigt forringet - såvel de forebyggende screeningsforløb samt de behandlingsorienterede kræftpakkeforløb, som patienter med symptomer på tarmkræft henvises til.

Metoder til en mere præcis udvælgelse til koloskopi, end afførings-testen alene, er påkrævet.​​ ​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden