Første spadestik til udviklingen af tarmkræft diagnosticering ved hjælp af blodprøver. 

Baggrund: Frem til omkring år 2000 havde vores forskningsenhed forsket i en række blodbaserede biomarkører, til brug for dels sygdoms- dels prognostiske indikatorer for bl.a. tarmkræft. Gradvist fokuseredes enhedens forskning på nogle enkelte udvalgte markører, som i prognostiske og retrospektive små projekter, enkeltvis og i kombinationer, havde udvist lovende potentialer som markører for tarmkræft. Inspireret af og i samarbejde med internationale forskerkolleger opstod designet til vores første screeningsprojekt med henblik på at finde tarmkræft-patienterne med en blodprøve udsprunget også af en stigende efterspørgsel af nationale kræftforebyggende tiltag.

Endoskopi I-projektet indsamlede prøver fra tarmkræftpatienter, der kom til forebyggende koloskopi-undersøgelser, som en del af retningslinjerne fra 2004. På daværende tidspunkt var det endnu primært proteinbaserede markører i blodprøver, der var i fokus, da disse var de mest stabile markører og de nemmeste at lokalisere. Samtidig undersøgte de fleste laboratorier for blot en enkelt (eller få) biomarkører i en og samme analyse. De laboratorietekniske værktøjer var langt fra så udviklede som i dag.

Formål: at identificere blodbaserede biologiske markører i tarmkræftpatienter og vurdere deres evne til at udpege dem, der havde eller var i risiko for at få tarmkræft.

Patientgruppe: 4.509 danske personer, der skal gennemgå udredning for tarmkræft ved koloskopi

Materiale: Blodprøver ved inklusion samt baseline og opfølgende kliniske data

Inklusionsperiode: 2004-2005 på 6 hospitaler i Danmark.

Analyser, resultater og publiceringer: (2006-2015) Projektprøverne gennemgik i årene 2006 til 2012 laboratorie-analyser med konstante udvidelser af samarbejdende laboratorier og potentielle biomarkører.

Projektet påviste en række nye biomarkører og biomarkørkombinationer, som enheden siden har udforsket yderligere i de efterfølgende projekter. Herudover pegede projektet på indtil flere biomarkører, der kunne udsige en mulig sygdomsprognose eller risiko for tilbagefald. Dette affødte endnu et nyt projektdesign: et projekt med fokus på blodbaserede biomarkører for prognose og en risiko for tilbagefald (recidiv) – vores Monitoreringsprojekt

Alle projektets resultater og konklusioner blev publiceret i årene 2011 – 2015. ​

Opfølgning og evaluering af mulige prognostiske biomarkører og mulig tidlig diagnose af recidiv.

Baggrund: Symptomer på genopstået sygdom (recidiv) opdages ofte for sent for mulig helbredende behandling og dette medfører en dødelig udgang på kortere eller længere sigt. Tidlig opsporing af fornyet sygdom ville være en stor landvinding i behandlingen af tarmkræft. Fra Endoskopi I projektet så vi, at mange patienter udviklede recidiv, og vi ønskede derfor at undersøge, hvorvidt vores biomarkører kunne identificere denne risiko.

Formål: At udvikle en blodbaseret biomarkør-test til at identificere personer, som trods

behandling udvikler fornyet sygdom (recidiv).

Patientgruppe: 634 personer med en førstegangs tarmkræft.

​Materiale: Blodprøver fra deltagere med rektum cancer (endetarms-kræft) FØR stråle- og kemoterapi og inden operation. Plus blodprøver fra deltagere med colon cancer (tarmkræft) FØR operation

Desuden blev blodprøver indsamlet fra alle patienterne på dag 8 og dag 30 efter operationen. Blodprøver blev herudover taget hver 3. måned i op til 36 måneder efter ifm. de ambulante kontroller. Totalt er inkluderet 15 – 16 blodprøvesæt pr. deltager.

Inklusionsperiode: 2006 - 2008 på 3 hospitaler i Region Hovedstaden og 2 hospitaler i Region Midtjylland. Opfølgninger er afsluttet i 2010.

Analyser, resultater og publiceringer: (2009- 2015) Analyser på genetiske mutationer fra den bortopererede kræftknude kunne genfindes i blodprøverne og afsløre tilbagefald af sygdom allerede måneder—og i nogle tilfælde mere end 1 år—før en gendannet kræftknude kunne identificeres ved scanninger.

Med projektets blodprøver taget over tid har det været muligt at følge og identificere et recidiv i udvikling og dermed fremadrettet kunne forudsige, hvorvidt en pågældende person er i risiko for fornyet sygdom. Herudover analyseres nu også for RNA-baserede biomarkører (miRNA), og de første forsøg på cirkulerende tumor DNA (ctDNA) analyser har finder sted.

Sponsorer: Patientinklusion og de resterende analyser blev udført med støtte fra private fonde, legater og evt. virksomheder.

Hovedparten af udgifterne forbundet med analyser i projektet blev oppebåret gennem kontraktlige samarbejdende laboratorier.

​​Videreudvikling af Endoskopi I-markørernes evne til at finde tarmkræft-patienter i kræftpakkeforløb

Baggrund: I løbet af vores inklusionsfase af Endoskopi I samt de første laboratorieanalyser, var det i mellemtiden blevet teknisk muligt at undersøge adskillige flere protein-baserede markør-kombinationer samtidig i samme analyse. Samtidig medførte projektets inklusionsfase og de tidligste analyse-resultater ny indsigt og udviklinger af såvel håndterings- som laboratorieteknikker, der kunne eliminere mulige usikkerheder omkring projektresultaterne. På dette grundlag fremkom behov for og design af vores Endoskopi II-projekt, som blev igangsat i kølvandet på implementeringen af kræftpakkeforløbene i 2007-2008 med en projekt-kohorte bestående af patienter med symptomer på tarmkræft henvist til koloskopi i kræftpakkeforløb.

Formål: At vurdere om vores blod-baserede, kræft-associerede biomarkører fra vores Endoskopi I-projekt samt
nyopdagede, mulige nye biomarkører kunne forbedre identifikation af symptomatiske kræftpatienter til en hurtigere udredning og diagnose

Patientgruppe: 4.698 personer med symptomer på tarmkræft henvist til diagnostisk koloskopi i kræftpakkeforløb

Materiale: Blodprøver ved inklusion samt baseline og opfølgende kliniske data

Inklusionsperiode: 2010-2012 på i alt 7 hospitaler (3 i Region Hovedstaden, 4 i Region Midtjylland)

Analyser, resultater og publiceringer: 2013-2020 Med dette projekt samles de lovende biomarkører i større paneler. Analyserne viste, at en kombination af forskellige proteiner eller DNA-forandringer fra en blodprøve kunne anvendes til identifikation af personer, der med stor sandsynlighed havde tarmkræft. Forskningsenheden har siden fortsat at udvide de anvendte analyseprogrammer iht. de fortløbende indkomne resultater, nye hypoteser og nye internationale landvindinger, såvel videnskabeligt som i udviklinger af de anvendte håndterings-og laboratorieteknikker.

I alt er over 14 publikationer udgået fra Endoskopi II projektet og forskningsenheden startede en ny stor patientinklusion op for at teste de her ny-udviklede biomarkørpaneler og screeningsværktøjer.

Sponsorer: ​Patientinklusion og de resterende analyser blev udført med støtte fra private fonde, legater og evt. virksomheder. Se sponsorer for ENDOS​KOPI II​

Hovedparten af udgifterne forbundet med analyser i projektet blev oppebåret gennem kontraktlige samarbejdende laboratorier.

Videreudvikling og afprøvning af vores biomarkører i en almen screeningskohorte.
Danmarks største screeningskohorte.

Baggrund:  Sideløbende med lanceringen af den nationale screening for tarmkræft for alle mellem 50 og 75 å5  (2014), igangsættes vores Endoskopi III-projekt med det formål at teste, om blodbaserede biomarkører kunne forbedre en identifikation af asymptomatiske kræftpatienter (en screenings-kohorte).
Vores lovende resultater fra vores Endoskopi II-projekt blandt individer med symptomer på tarmkræft indikerede, at en blodprøve mere præcist, end screeningens afføringstest, kunne udvælge de individer, der var i risiko for at have tarmkræft og derfor havde akut behov for koloskopi.

Formål: At validere om blod-baserede, kræft-associerede biologiske markører kan anvendes til tidlig detektion af tarmkræft i en screeningsrelevant befolkningsgruppe – dvs. individer uden erkendte symptomer på tarmkræft.

Patientgruppe: Vores hidtil største patientkohorte inkluderede over 45.000 individer, som via deltagelse i den almene befolkningsscreening for tarmkræft er screenet positive (8.415) eller negative (32.665) med en afføringsprøve (FIT test).

Materiale: Blodprøver, FIT test svar og koloskopidata (på de FIT positive) ved inklusion samt baseline og opfølgende kliniske data.

Inklusionsperiode: 2014-2021 på i alt 10 hospitaler (4 i Region Hovedstaden, 6 i Region Midtjylland).

Analyser, resultater og publiceringer: (2016-2026) Med fokus på cancer-associerede proteiner fandt vi i dette projekt langt fra så gode resultater, som opnået i Endoskopi II (personer med symptomer). Sikkerheden for at skelne mellem personer med kræft, personer med andre sygdomme i tarmen plus helt raske personer var i Endoskopi II, 83%, men kun 69% i nærværende Endoskopi III-projekt. Vores andre testede (ctDNA) biomarkører viste lignende resultater.

Vi antager, at dette kan skyldes, at en tarmkræft, der giver symptomer, som hos vores Endoskopi II-kohorte, er voksende og dermed påvirker kroppen anderledes end asymptomatisk tarmkræft (som Endoskopi III-kohorten).

Til gengæld fandt vi, at en kombination af personens alder + en afføringstest (FIT) + en blodprøve for kræft-associerede biomarkører medfører en mere sikker selektion blandt screeningens FIT-positive personer til koloskopi af kun de personer, som har en reel risiko for at have (forstadier til) tarmkræft. I vores efterfølgende projekter har vi derfor testet vores markører enten i profiler af flere markører i kombination eller i kombination med afføringstesten og personens alder (jf. nedenfor vores Triage projekt).

Nyt forskningskoncept opstår: Forskellene på resultaterne mellem vores Endoskopi II og III-projekter var så markante, at vi allerede efter de første Endoskopi III-resultater ændrede fokus for vores forskningsstrategi.

Tidligere søgte vi at udvikle en blodbaseret screeningstest, som kunne "ud-konkurrere" afføringstesten. Men, som konsekvens af vores Endoskpi III-resultater, er vores fokus herefter at udvikle en blodbaseret test, der er mindst lige så god som afføringstesten, og kan tilbydes de personer, som ikke ønsker screening med en afføringstest – hvilket er ca. 40%.af den screeningsrelevante befolkningsgruppe.

Indførte man i dag vores identificerede blodprøve-analyser i den almene befolkningsscreening, ville man kunne spare op mod 25-30% af de koloskopier, der i dag gennemføres på landsplan - og stadig finde de samme antal cancere som ved FIT-prøverne alene.

Milepæle pr. 2024: Vores forskning og samarbejder byder løbende på ​ny-identificerede bio-markører for kræft. Vi tester og evaluerer fortsat alle fremkomne markører i vores Endoskopi III-kohorte mhp. en fortsat udvikling af vores biomarkørpa-neler og vores fortsatte ambition om at finde/ udvikle den mest optimale analyseme-tode, der kan forbedre den nuværende screening​.

Sponsorer: Den store patientinklusion blev udført med støtte fra private fonde, legater og evt. virksomheder. Se sponsorer for ENDOSKOPI III/Del 1 & 2​​

Alle udgifter forbundet med analyser i projektet har indtil videre været oppebåret af de respektive samarbejdende laboratorier.

Læs også om ENDOSKOPI III under "Forskning"​

Afprøvning af ny screeningsmodel for tarmkræft med indsamling og analyse af afførings-og blodprøver. Et pilotprojekt.

Baggrund: Vores projektresultater fra Endoskopi III pegede på en mere præcis tarmkræftscreening (identifikation) ved brug af et triagekoncept. Triagekonceptet indebar en positiv FIT-test for usynligt blod i afføring, der beld kombinerer med en blodprøve for biomarkører og personens køn og alder. Brug af triagekonceptet som screeningsmodel ville samtidig kunne reducere det samlede koloskopibehov med 20-25%.

Med udrulningen af den almene screening for tarmkræft oversteg landets samlede koloskopibehov langt den foreliggende kapacitet. Det stadigt stigende problem med kritisk, lange ventetider på udredende koloskopi-undersøgelser kunne hermed afhjælpes til stor fordel for de kræftforebyggende tiltag, sundhedsøkonomien og den enkelte, som undgår ubehagelig, unødig koloskopi.

Triage-projketet skulle afprøve et muligt tids-og logistik forløb i en sådan 2-faset screeningmodel som et naturligt led i det videre arbejde frem mod en forbedret screening.
Vores triage-projekt blev afviklet som et pilot- og datterprojekt i vores Endoskopi III projekt parallelt til den almene befolknings-screening i Region Hovedstaden. Projektet viste en mulig afviklingsmodel – men, vi arbejder fortsat videre på at forbedre den blodprøve, der bør indgå i triagekonceptet.

Formål: En mere præcis identifikation af personer blandt screeningens FIT-positive individer, for hvem en koloskopi er absolut nødvendig samt en præcisering af muligt tids- og logistiskforløb i en screeningssetting, der er baseret på to af hinanden afhængige, fortløbende laboratorieanalyser.

Patientgruppe: Over 12 måneder blev 193 personer inkluderet - personer, som i den almene screening udviste en positiv FIT-test (afføringsprøve).

Materiale: Blodprøver ved inklusion og opfølgende kliniske data

Inklusionsperiode: 2017 på 4 hospitaler i RegionHovedstaden

Analyser, resultater og publiceringer: Projektet viste, at afviklngsmodellen med et 2-faset testforløb var mulig at gennemføre uden forsinkelser forud for en efterfølgende kokoskopi. Projektets inklusionsfase viste dog, at to gange fremmøde til prøvetagning for en screeningsproces formentlig vil kræve en fokuseret  motivering overfor bwefolkningsgruppen.

​Sponsorer: Patientinklusion blev udført med støtte fra private fonde, legater og evt. virksomheder. Se sponsorer for TRIAGE-PROJEKTET ​​

Alle udgifter forbundet med analyser i projektet blev afholdt af projektet samarbejdspartner.

Validering af vores biomarkører i en optimeret patientkohorte fra kræftpakke-forløb.
Danmarks næststørste screeningskohorte.

Baggrund: Tarmkræftscreeningens succes betød, at landets samlede behov for koloskopiundersøgelser oversteg den samlede undersøgelses-kapacitet, og det blev svært at overholde tidsfristerne i kræftpakkeforløbene. Det havde vist sig, at ca. 55% af alle koloskopierne endte uden kræftfund, så brugbarheden af biomarkører til selektion forud for diagnostisk koloskopi i kræftpakke-forløb blev endnu mere eftertragtet.

Formål: At vurdere om en kombination af blod-baserede biomarkører, FIT resultatet samt patientens alder kan bruges i kræftpakkeforløb til mere præcist at selektere de syge patienter til koloskopi.

Patientgruppe: 1.723 personer med symptomer på tarmkræft henvist til koloskopi i kræftpakkeforløb. Principielt er kohorten den samme som i Endoskopi II – men projekt-designet er en forbedret udgave med flere blodprøver i en kombination med FIT-test og alder baseret på yderligere teknologiske udviklnger samt gruppens fortsatte præanalytiske projekter med henblik på at eliminere mulige faktorer, der kan influere på de endelige analyseresultater.

Materiale: Blodprøver, FIT test, koloskopidata, samt baseline og opfølgende kliniske data.

Inklusionsperiode: 2019-2021 på 4 hospitaler i Region Hovedstaden.

Analyser, resultater og publiceringer: 2022-2030): Med udgangen af 2023 havde forskningsenheden lavet kontrakter med 4 samarbejdende laboratorier, som er i gang med analyserne. Enheden arbejder fortsat på at skabe nye samarbejder, så flest mulige potentielle biomarkører kan analyseres på kohorten.Vi forventer, at en triagering med reference til en rød-gul-grøn kategorisering af høj-mellem-lav risiko grupper til hurtig (14 dage)/langsom (1-3 mdr)/ingen koloskopi.også her kan reducere behovet for koloskopi markant til fordel for nedsatte ventetider, sundhedsøkonomien og den enkelte, som undgår ubehagelig, unødig koloskopi.

Milepæle og udviklinger pr. 2024: Vores foreløbige resultater har vist, at screenes kohortens patienter med en afførings-prøve (FIT) alene overses 10% af alle dem med tarmkræft, som i dag identificeres ved den tilbudte kik-kertundersøgelse i kræftpakkeforløb. Yderligere beregninger på vores projektmateriale har dog vist, at kob-les projektets blodprøve-analyser for blodbaserede protein-biomarkører med de foreliggende afføringsana-lyser for usynligt blod, kunne denne testkombination forbedre opsporingen af tarmkræftpatienter, så blot 5% af patienterne med tarmkræft ville forblive uidentificeret.

I december ’24 modtog vi analyseresultater af vores nye analyser for kræft-specifikke inflammatori-ske proteiner i afføringen. I løbet af foråret 2025 vil vi koble disse analyseresultater til vores hidtidige resultater for at afgøre, hvorvidt disse markører kunne forbedre vores model yderligere. 

Endvidere har vi en forventning om, at sammenkobles alle indhentede biologiske data på kohorten med en bred vifte af helbredsoplysninger hentet gennem patientjournalen, kunne modellen yderligere forbedres. Projektets endegyldige mål er derfor pr. ultimo ’24 at udvikle en prioriterings-algoritme 

(en AI-model), der kan bruges som screenings-værktøj allerede fra første lægekonsultation ved symptomer på tarmkræft/kræftsygdom. En model, der kan danne beslutningsgrundlag for det videre forløb sådan, at dem med stor mistanke om forstadier eller kræft kan henvises til akut koloskopi, dem i mindre risiko kan planlægges til senere opfølgning med nye blod-og afføringsprøver, mens dem med anden kræft umiddelbart kan henvises til anden klinisk udredning og behandling. Endelig vil alle helt raske, uden umiddelbar kræftrisiko, undgå al videre udredning og vil dermed spare sig selv og systemet for unødige koloskopier.

hvorvidt disse biomarkører vil kunne forbedre vores nuværende model yderligere. Målet er at udvikle mere effektive screeningsmetoder, der kan prioritere patienter henvist pga. symptomer på tarmkræft sådan, at dem med stor mistanke om for-stadier eller kræft kan henvises til akut koloskopi, dem i mindre risiko kan plan-lægges til senere opfølgning med nye blod-og afføringsprøver, mens dem med anden kræft umiddelbart kan henvises til anden klinisk udredning og behandling. Endelig vil de helt raske uden risiko undgå alt videre udredning og vil dermed spa-re sig selv og systemet for unødige koloskopier.​​​

Sponsorer: Endoskopi IV kohorten er indsamlet og indtil videre analyseret med støtte fra private fonde, legater og evt. virksomheder. Se sponsorer for ENDOSKOPI IV​

Udgifter forbundet med analyser af de indsamlede prøver er dels støttet af private fonde og legater dels udført på de samarbejdende laboratorier uden omkostninger for projektet.

Læs også om ENDOSKOPI lV under "Forskning"​

​Validering af vores biomarkører i kontrolprogrammer for arveligt disponerede individer.
Danmarks tredje største screeningskohorte.

Baggrund: Med indsamlingen af resultater fra Endoskopi III og IV projekterne blev det tydeligt, at en screeningsmodel der kombinerer biomarkører fra blod og afføring kan forbedre screeningsprogrammerne for individer med og uden symptomer på tarmkræft. Den tredjestørste gruppe af individer, der får tarmkræft, er individer, der er arveligt eller familiært disponeret for at udvikle tarmkræft i en ung alder. Disse individer går derfor i livslange kontrolprogrammer med tilbagevendende koloskopier. Også her vil en blod- og/eller afføringstest formentlig kunne forbedre selektionen af de syge, der har behov for en koloskopi på undersøgelsestidspunktet.

Formål: at vurdere om blod-baserede biomarkører og/eller FIT resultatet kan optimere de nuværende kontrolprogrammer for arvelig tarmkræft og mere præcist udpege dem, der har behov for koloskopi.

Patientgruppe: I løbet af en firårig periode fra 2023-2026 indsamler vi prøve- og datasæt fra 1.500-2.000 individer fra familier med arvelig betinget risiko for at udvikle tarmkræft og andre kræfttyper. Inklusionen foregår gennem flere hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland og påbegyndes på Fyn og i Region Midt i løbet af 2025.

Vi planlægger samtidig et udvidet projekt fokus på også de individer, der af personlige årsager har fravalgt at følge de anbefalede kontrolprogrammer. En kikkertundersøgelse af hele tyk- og endetarm, hvert andet år, er en gennemgribende og invasiv kontrol-metode, som fremprovokerer både angst og bekymring hos dem, der er arveligt belastet for at udvikle tarmkræft i tidlig alder. Mange fravælger/udskyder derfor de nuværende kontrolprogrammer. Tilbud om en mere lempelig afføringsprøve-kontrol, kunne i det mindste fremme, at de, der måtte have antydning af sygdom, kan tilbydes en opfølgende koloskopi.​

Materiale: Blodprøver, FIT test, koloskopidata, samt baseline og opfølgende kliniske data. Der indsamles desuden særskilt urinprøver på de individer, der ydermere er i risiko for at udvikle urinvejskræft.

Inklusionsperiode: 2023-2027 på flere hospitaler i Region Hovedstaden, men forhåbentlig også fra andre regioner.

Analyser, resultater og publiceringer: (2026-2036) Efter indsamling af alle prøverne vil disse blive sendt til analyse på forskellige laboratorier. Ved udgangen af 2023 havde forskningsenheden samarbejdsaftaler med 6 forskellige laboratorier, der alle analyserer forskellige biomarkører med forskellige metoder. Vi forventer at resultaterne fra dette projekt vil kunne bruges til en optimering af de nuværende regelmæssige kontrolprogrammer, som kan tilbydes denne patientgruppe, hvilket vil kunne reducere det samlede landsdækkende koloskopi-behov.

Sponsorer: Patientinklusionen finansieres ved hjælp af støtte fra private fonde, legater og evt. virksomheder.

Se sponsorer for ENDOSKOPI V​

Udgifter forbundet med analyser af de indsamlede prøver vil blive finansieret dels via støttet fra private fonde og legater dels udført på de samarbejdende laboratorier uden omkostninger for projektet.

Læs også om ENDOSKOPI V under "Forskning"​

​Validering af nye og gamle biomarkørpaneler til identifikation af tidlige kræftstadier i de indre organer.

Baggrund: Sideløbende med de igangværende Endoskopi-projekter indsamler vi i disse år opfølgende data med henblik på studiedeltagernes eventuelle efterfølgende udvikling af en kræftsygdom – efter, at de afgav en blodprøve.

Dette data og biobank materiale vil endvidere indgå i vores nye forskningsstrategi "Endo Evolution" med det formål at finde individer, der har udviklet andre former for kræft

Formål: Validering og udvikling af nye og gamle biomarkør-paneler til identifikation af tidlige kræftstadier i de indre organer – inklusive tarmkræft.

Patientgruppe: Projektet baseres på vores indsamlede blod- og databank fra vores to tidligere indsamlede kohorter i Endoskopi III og Endoskopi IV samt vores kommende kohorte i Endoskopi V.

Resultater: Respektive grupper af patienter med specifikke kræftdiagnoser vil blive udvalgt, hvorefter disse prøver vil blive analyseret af vores samarbejdspartnere. De pågældende kohorter, er af uvurderlig videnskabelig værdi, da de vil bestå af patienter med kræftsygdom, der først er diagnosticeret flere år senere i meget senere sygdomsstadier, f.eks. lungekræft eller bugspytkirtelkræft. Analyser fra sådanne patientkohorter er nødvendige, for om muligt at afdække/bevise, at et bestemt sæt biomarkører allerede forefindes i de tidlige stadier af disse kræfttyper – og disse kræftsygdomme derfor kunne forebygges ved screening og diagnoser langt tidligere.

Milepæle pr. 2024:

På dette projekt har vi nu indsamlet "follow-up-data" på vores Endoskopi III- og IV-kohorter. I Endoskopi III-kohorten har vi fundet 67 med kræft i bugspytskirtlen, 188 med æggestoks- eller livmoderslimhindekræft, 250 og 507 med hhv. prostata-, urinvejs-eller nyre kræft samt 1558 med kræft i fordøjelsessystemet. I Endoskopi IV-kohorten er fundet 86 patienter med tarmkræft og 30 med andre kræfttyper, herunder bugspytkirtel- og æggestokskræft. Samtlige af disse undergrupper indgår herefter i det fremtidige analyse arbejde på vores samarbejdende laboratorier.​

Sponsorer til ENDO EVOLUTION (pdf)

Læs også om ENDO EVOLUTION under "Forskning"​

​Validering af en ny afføringstest med henblik på en bedre identifikation af tarmkræft i tidlige stadier. 

Baggrund: Den afføringstest, der bruges i befolkningsscreeningen, forsøges hele tiden optimeret gennem forskning, da den ikke er særlig god til at skelne de helt raske fra patienter med forstadier til kræft.

Vores forskningsenhed er inviteret til at deltage i et internationalt, multicen-ter studie, der ønsker at teste en ny form for afføringstest.​​

Patientgruppe: Patientgruppen består af både raske mellem 50-74 år, patienter med forstadier til kræft og patienter med kræft. Patienterne indsamles på hospitaler i Tyskland, Norge og Danmark.

Resultater: Forskningsgruppen inkluderede 31 patienter med tarmkræft til projektet, og de mange indsamlede afføringsprøver er sendt til vores samarbejdspartner Sponsor i Tyskland med henblik på analyse. Så snart der forefindes resultater på studiet vil det blive lagt frem.​

Læs også om ColoFuture under "Forskning"​

​Afprøvning af et kræftforebyggende lægemiddel blandt individer arveligt disponerede for kræft.

​Baggrund: Dagligt indtag af aspirin i lave doser har vist at kunne forebygge udviklingen af tarmkræft i individer, der er arveligt betinget for at udvikle tarmkræft i en tidlig alder (også kaldet Lynch syndrom). Studier har vist, at aspirin-indtaget kan nedsætte risikoen for at udvikle kræft med ca. 50% 10 år efter behandlingen. Men desværre er der mange bivirkninger ved konstant indtag af aspirin. Mesalamin er et aspirin-lignende lægemiddel, der har samme virkning som aspirin, men en meget mildere bivirkningsprofil. Det forventes, at mesalamin også vil kunne reducere risikoen for tarmkræft i Lynch syndrom i samme omfang som aspirin.

NB! Projektet er sponsor-initieret og finansieret af Karolinska Instituttet, Stockhholm.​

Formål: at teste om en toårig behandling med mesalamin kan nedsætte risikoen for at udvikle tarmkræft blandt individer med Lynch syndrom.

Patientgruppe: Patientgruppen består af raske Lynch syndrom individer (en gen-disposition for udvikling af kræftsygdom) over 35 år. Patientgruppen inddeles i to, hvoraf den ene vil modtage det aktive mesalaminpræparat, og den anden vil modtage placebo. Patienterne indsamles på hospitaler i Sverige, Polen, Italien og Danmark. Over en en 20-årig periode, følges alle inkluderede op med henblik på en registrering af evt. senere opståede kræftsygdomme.

Resultater: Pr. ultimo 2024 havde projektet i alt indsamlet 100 individer med Lynch syndrom, der var blevet sat i behandling med enten placebo eller mesalamin. Vores forskningsgruppe fik indsamlet halvdelen af disse individer ved hjælp af rekruttering gennem HNPCC Registret på Hvidovre Hospital. Projektet forsætter med en deltagerinklusion gennem hele 2025 og opfølger af behandlingen for alle inkluderede 2 år frem.  Herefter vil der blive indsamlet data på de kræftdiagnoser, der udvikles i den samlede kohorte gennem de næste 20 år. Projektets data vil blive vurderet løbende, og effekten af Mesalamin vil blive publiceret ved baseline samt ved 5- , 10- og 20 års opfølgning.

Læs også om MesaCAPP under "Forskning"

Biomarkør-analyse til skræddersyet behandling med immunterapi til kræftpatienter med Lynch syndrom

Baggrund: Immunterapi har vist sig særlig effektiv hos de kræftpatienter, hvor kræfttumoren har udviklet mange mutationer. Kræftpatienter med nedarvet risiko for at udvikle kræft (også kendt som Lynch syndrom) er f.eks. kendetegnet ved en sådan kræft type. I dag ved man, at op mod halvdelen af de behandlede patienter ikke respondere på immunterapien, men kun får de alvorlige bivirkninger. De biologiske forklaringer på dette er dog endnu ukendte. Med vores nye forskningsspor ønsker vi at sammensmelte vores mangeårige ekspertise indenfor biomarkører og kendskab til Lynch syndrom i et projekt, der vil klarlægge de mekanismer, der ligger til grund for denne resistens – på tværs af kræftformer.

Formål: at undersøge, hvorvidt man med biomarkører kan forudsige, hvilke kræftpatienter, der vil respondere på immunterapi og hvilke, der har udviklet resistens overfor disse nye og lovende behandlingsmuligheder.

Patientgruppe: Patientgruppen består af kræftpatienter med Lynch syndrom som er blevet diagnosticeret med kræft og behandlet med immunterapi siden 2017. Patienterne vil blive inviteret gennem de onkologiske afdelinger ved Rigshospitalet, Herlev Hospital, Aalborg Hospital og Vejle Sygehus. Tumorvæv fra patienternes operation vil blive indsamlet og analyseret for forandringer i biomarkør-niveauerne. Resultaterne vil blive sammenholdt med patienternes respons på immunterapi og vi vil afklare de biologiske årsager, der kan forklare resistens mod behandlingen.

Læs også om ImmunoCASE under "Forskning"​

Udvikling af referencerammer af vores biomarkører blandt raske individer. En optimering af ctDNA som     biomarkør i opsporing og behandling af kræftsygdom.

Baggrund: Cirkulerende tumor DNA (ctDNA) har været en af de mest lovende kræft-biomarkører, vi har forsket i.

I dag er teknologien til måling af ctDNA så udviklet, at måling af ctDNA kan bruges klinisk til identifikation af kræftpatienter. Desværre forekommer ctDNA også hos en mindre andel af tilsyneladende fuldstændig raske personer. Derfor er det nødvendigt at lave flere analyser på raske individer, så man kan fastsætte baggrundsniveauet af ctDNA for en korrekt fortolkning af ctDNA som biomarkør i opsporing og behandling af kræftsygdom. En forudsætning for en fremtidig implementering af ctDNA som screeningsværktøj.

Formål: At vurdere normal-niveauer af ctDNA i blodprøver fra raske personer over tid og relation til køn, alder og andre sygdomme med henblik på en mere korrekt fortolkning af ctDNA-analyser i klinisk brug.

Patientgruppe: 3 sæt prøver fra samme individ med 2 ugers mellemrum blev inkluderet fra 210 (50/50 mænd og kvinder) blandt individer med en negativ FIT-test i den almene screening for tarmkræft.

Materiale: Blodprøver, en FIT-test, samt baseline og opfølgende kliniske data

Inklusionsperiode: 2021 på Amager-Hvidovre Hospital.

Analyser, resultater og publiceringer: (2022-2025) Prøverne fra de raske (kræft-frie) personer indgår løbende i de fortsatte analyser hos vores forskellige samarbejdslaboratorier, der analyserer ctDNA-relaterede biomarkører. Disse data bruges til at fastlægge en baggrundsreference sådan, at biomarkørerne vil kunne bruges som et screeningsværktøj i en normalpopulation med diverse småskavanker. Kohorten bruges nu også til udvikling af referencerammer for vores øvrige biomarkører.

​Sponsorer: Normalvariationskohorten er indsamlet med støtte fra private fonde, legater og evt. virksomheder. Se sponsorer for ENDOSKOPI VI.​​

Udgifter forbundet med analyser i projektet er indtil videre blevet støttet af eller udført på de samarbejdende laboratorier uden omkostninger for Hvidovre Hospital.