Baggrund
Vores Forskningsenhed er inviteret til at deltage i et internationalt, randomiseret klinisk lægemiddelstudie, der ønsker at teste om aspirinpræparatet Mesalamin kan forhindre tarmkræft i at udvikle sig.
Formål
Formålet med MesaCAPP er at behandle individer med det arvelige Lynch syndrom forebyggende i 2 år med Mesalamin og vurdere om den gruppe, der får den aktive behandling, udvikler færre kræftsvulster end den gruppe der modtager placebo.
Patientgruppe
Patientgruppen består af raske Lynch syndrom individer over 35 år. Patientgruppen inddeles i to, hvoraf den ene vil modtage det aktive aspirinpræparat, og den anden vil modtage placebo. Patienterne indsamles på hospitaler i Sverige, Polen, Italien og Danmark.
Resultater
Pr. ultimo 2024 havde projektet i alt indsamlet 100 individer med Lynch syndrom, der var blevet sat i behandling med enten placebo eller mesalamin. Vores forskningsgruppe fik indsamlet halvdelen af disse individer ved hjælp af rekruttering gennem HNPCC Registret på Hvidovre Hospital. Projektet forsætter med en deltagerinklusion gennem hele 2025 og opfølger behandlingen for alle inkluderede 2 år frem. Herefter vil der blive indsamlet data på de kræftdiagnoser, der udvikles i den samlede kohorte gennem de næste 20 år. Projektets data vil blive vurderet løbende, og effekten af Mesalamin vil blive publiceret ved baseline samt ved 5- , 10- og 20 års opfølgning.
Sponsorer
Projektet og alle dets udgifter er løftet af Sponsor Karolinska Instituttet i Sverige.
Kontakt
Projektsygeplejerske
Tine Vester Christensen (Hvidovre Hospital)
Tlf.: 51 14 98 05
Mail: tine.vester.christensen.01@regionh.dk