Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Malaria

​Malaria er en sygdom, som skyldes infektion med parasitten Plasmodium, der overføres til mennesker via Anopheles myg.

​​​​Forfatter
Lene Surland Knudsen
​Referent
Nina Weis
​Dato
22. januar 2026


Malaria er en sygdom, som skyldes infektion med parasitten Plasmodium, der overføres til mennesker via Anopheles myg.  

Plasmodium parasitten findes i fem undertyper:
Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale, Plasmodium malariae og Plasmodium knowlesii.

Plamodium falcifarum er potentielt livstruende og kræver akut undersøgelse og behandling, hvorimod Plasmodium vivax, malariae og ovale samlet set anses som benigne og oftest har et mildere forløb, men de kan til gengælde ligge i dvale og give tilbagefald i flere år, hvis de dvalende parasitstadier ikke behandles målrettet. Plasmodium knowlesii er en zoonose, der findes hos makakaber i Sydøst Asien. 

Globalt skønner verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der i 2023 var 263 millioner smittetilfælde og 597.000 malariadødsfald, hvoraf 95% i Afrika. Antallet er dog markant reduceret over de sidste 15-20 år. Dødeligheden blandt turister behandlet for malaria er under 1%.

I Danmark diagnosticeres gennemsnitligt 50-100 personer om året med malaria. De fleste er smittet i Afrika syd for Sahara. Flertallet har været på besøg hos venner og familie, f.eks. i Afrika.​

Smitte med malaria sker ved myggestik fra en person til en anden fra myggen Anopheles, der stikker om aftenen, natten og morgenen, men ikke i dagtid.

I sjældne tilfælde kan malaria smitte fra mor til barn transplacentalt under graviditeten, eller i meget sjældne tilfælde via blodtransfusion.

Efter infektion gennemgår plasmodierne en modning i menneskets lever. Herefter inficeres erytrocytterne, hvor parasitterne opformeres og fører til sprængning af cellerne i løbet af 2-3 dage, og patienten oplever sygdomssymptomer. Herefter kan nye erytrocytter inficeres.​

Inkubationstiden fra smitte til sygdomsudvikling er typisk 10-14 dage evt. helt op til en måned. Lidt kortere for Plasmodium falciparum end for de øvrige arter.
Falciparum malaria vil næsten altid debutere inden for 3 måneder, og de fleste tilfælde inden for den første måned.​

Det væsentligste kliniske tegn på malaria er feber, som stort set altid er til stede ved betydende sygdom hos ikke-immune. Oftest er der også nedsat almentilstand med varierende grader af kulderystelser og svedeture, som kan afløse hinanden i intervaller på 2-3 dage. Desuden kan ses hovedpine, hoste, kvalme, opkastning, mavesmerter, muskelsmerter og konfusion, samt evt. splenomegali. 

Når mere end 2% af erytrocytterne er inficerede med malariaparasitter er der hos non-immune tale om kompliceret malaria, fordi der er øget risiko for et alvorligt forløb. Kompliceret malaria ses særligt ved infektion med Plasmodium Falciparum, som kan forårsage komplikationer i form af cerebral malaria, kredsløbssvigt, nyresvigt, hypoglykæmi, dissemineret intravaskulær coagulopati (DIC) og død. Samtidig bakteriæmi kan ses, formentlig som følge af lækage fra tarmen.

Folk, der er opvokset i områder med megen malaria, har ofte mildere symptomer, hvor træthed, anæmi og mild feber kan dominere billedet. Det skyldes, at kroppen har dannet antistoffer, der hæmmer parasitterne, dvs. patienterne er delvist immune. Ved gentagne ekspositioner/infektioner styrkes immuniteten, men den aftager igen efter få års fravær af eksposition/infektion. ​

Paraklinisk vil der være typisk være thrombocytopeni og anæmi, evt. med tegn på hæmolyse, samt forhøjet CRP.​​

Gravide er i øget risiko for alvorlige komplikationer til malaria sammenlignet med ikke-gravide. Især fra lungerne, i form af anæmi eller hypoglykæmi. Det skyldes blandt andet, at parasitterne kan gemme sig i livmoderen, fordi erythrocytterne har molekyler på overfladen (VSA-PAM), som hjælper dem til at hænge fast på livmoderen. Disse molekyler forstærkes ved infektion med malaria.

Kvinder i lande, hvor der er meget malaria, har oftest flest symptomer i deres første graviditet. Det skyldes primært, at de efterfølgende vil have dannet antistoffer, som retter sig mod den forstærkede variant af VSA-PAM. Somme tider viser malaria sig derfor hos flergangsfødende kvinder i højendemiske malaria områder alene som tendens til anæmi.

For gravide turister og andre rejsende fra non-endemiske områder er risikoen for komplikationer til gengæld relativt stor, fordi de ikke har antistoffer mod malaria, og heller ikke mod den forstærkede variant af VSA-PAM. Der bør således udvises særlig agtpågivenhed ved symptomer, så diagnostik og behandling ikke forsinkes.​

Risikoen for et dødfødt barn er øget, især hvis det er første gang, kvinden har malaria samtidigt med at hun er gravid. 

Malaria i graviditeten medfører en øget risiko for anæmi hos det nyfødte barn og lav fødselsvægt. I nogle områder i verden skønnes malaria at være ansvarlig for omtrent halvdelen af vækstreduktionen blandt nyfødte. 

Børn født med malaria vil i løbet af 2-8 uger typisk udvise symptomer som udover feber og anæmi også kan være nedsat fødeindtagelse, opkastning, diarre og irritabilitet.​​

Transplacentalt smitte fra den gravide til foster kan forekomme, selvom det ikke er hyppigt. 

​For børn født af non-immune kvinder med malaria er risikoen for medfødt malaria 7-10%, mens den kun synes at være ca. 1% blandt børn født af immune og semi-immune kvinder med malaria.​

Malaria skal mistænkes hos alle med feber efter ophold i område(r) med forekomst af malaria inden for de seneste 6 måneder. Ved potentiel mulighed for smitte med Plasmodium vivax eller Plasmodium ovale bør malaria mistænkes helt op til 3 år efter.

Diagnostikken bør iværksættes akut og kan ikke vente til næste dag. Det gælder særligt ved risiko for Plasmodium falciparum eller Plasmodium knowlesii eksposition.

Diagnosen stilles ved en blodprøve hvor der undersøges for malaria-DNA med loop-medieret isoterm amplifikation (LAMP)-test (tolkes som påvist, ikke påvist eller inkonklusiv for Plasmodium species) og efterfølgende med PCR-test (anførsel af navn på påviste parasit species).

Alternativt anvendes mikroskopi af blodudstryg, to til tre dage i træk. Der mikroskoperes tykdråbe præparater for at stile diagnosen malaria, og tynde udstryg for at stille artsdiagnosen og bestemme parasitæmigraden.​

​Diagnostik af malaria hos fosteret skønnes vanligvis ikke at være relevant.​

​Diagnostik af malaria hos nyfødte adskiller sig ikke fra diagnostik hos voksne.​

Behandling af malaria er en specialistopgave, der bør ske i samarbejde med infektionsmedicinsk speciallæge.

Behandlingen retter sig mod parasitterne, samt understøttende behandling af komplikationer. 

Behandling mod parasitterne afgøres af deres undertype, sygdommens sværhedsgrad og graviditetens trimester.

Sygdommens sværhedsgrad (dvs. kompliceret eller ukompliceret) defineres af kliniske kriterier og parasitæmigraden.

Førstevalgs behandling af parasitterne:

  • Ved ukompliceret falciparum malaria i alle trimestre: tablet artemether + lumefantrin (Riamet).
  • Ved kompliceret falciparum malaria i alle trimestre: Intravenøs artesunate. Intravenøs artesunate kan seponeres når parasitæmigraden to dage i træk har været < 1%, og patienten er i klinisk bedring. Alle patienter skal efterbehandles med en peroral Riamet kur.
  • VMO-formerne behandles med, såfremt de er følsomme for klorokin, med dette.   
  • Hvis VMO-formerne ikke er følsomme for klorokin behandles som under ukompliceret falciparum malaria.
  • P. knowlesii behandles i ukomplicerede tilfælde med klorokin som ovenfor. Ved høj parasitæmigrad eller tegn på komplikationer behandles initialt med IV artesunate, og efterbehandles med artemether og lumefantrin.   ​

Komplikationer behandles understøttende og symptomatisk. Ved hypotension eller septisk shock overvejes desuden bredspektret antibiotika på mistanke om bakteriel superinfektion.

I tilfælde af anæmi gives blodtransfusion efter sædvanlige retningslinjer og er sjældent nødvendigt. Udskiftningstransfusion er ikke indiceret.

Trombocytopeni er almindelig og substitueres kun ved trombocytter <50.000 /µl og aktiv blødning. 

Steroid er kontraindiceret.

Kontrol af parasitæmigrad følges efter samme retningslinjer som hos ikke-gravide.

Gravide må ikke behandles med primaquin, men kan undtagelsesvist sættes i langtidsprofylakse med hydroxychloroquin 400 mg × 1 ugentligt indtil de efter fødslen kan behandles med primaquin. Efter afsluttet graviditet kan der gives primaquin til patienter uden glucose-6-phosfat-dehydrogenase-mangel.​

Forebyggelse af malaria består, for gravide tilsvarende ikke-gravide, i at reducere risikoen for myggestik og i kemoprofylakse.

Gravide frarådes rejse til område(r) med risiko for smitte med malaria. 

Non-immune frarådes tilsvarende at blive gravide under ophold i områder med risiko for smitte med malaria. Hvis rejsen ikke kan udskydes, anbefales skærpet fokus på forebyggelse og tidlig diagnostik. 

Rådgivning bør foregå på specialiseret klinik eller ved infektionsmediciner og på basis af opdaterede anbefalinger vedrørende rejsemålet (f.eks. Statens Serum Institut, Center for Disease Control eller WHO).

Risikoen for myggestik kan reduceres ved at begrænse ophold i risikofyldte områder, specielt i aften-nattetimerne, samt ved at beskytte huden med tøj, effektiv myggespray og imprægnerede myggenet. Aircondition og ophold 5 meter over jordens overflade nedsætter også risikoen for smitte. 

Indikationen for kemoprofylakse skønnes generelt at være sammenligneligt med eller måske endda skærpet for gravide sammenlignet med ikke-gravide, idet risikoen for bivirkninger skal vejes op mod den øgede risiko for komplikationer ved malaria. Flere af de vanligvis anvendte midler til forebyggelse og behandling er kontraindicerede ved graviditet. Man kan godt få malaria, selvom man har taget sin kemoprofylakse korrekt.

Klorokin kan anvendes i de (få) områder, hvor der ikke er resistens. I andre områder anbefales til gravide meflokin (Lariam). Meflokin er afregistreret i Danmark og kan kun ordineres af speciallæger i infektionsmedicin. Der skal søges (individuel eller generel) udleveringtilladelse. Præparatet kan herefter skaffes f.eks. fra Trianglen Apotek i København.

Ved kontraindikation mod meflokin (herunder psykiatriske symptomer i anamnesen) eller risiko for resistens kan kombinationspræparatet atovaquon/proguanil overvejes, hvis fordelene skønnes at opveje risikoen. Atovaquon/proguanil er ikke godkendt til gravide eller ammende, men foreløbige data har ikke kunnet påvise risiko for skade på fosteret. Doxycyclin kan anvendes i første trimester, men er kontraindiceret i 2. og 3. trimester. 

Beredskabspakke til selvbehandling ved mistanke om malaria kan også overvejes. 

I højendemiske malaria områder anbefaler WHO forebyggende intermitterende behandling af malaria til gravide og børn under 1-6 år. 

Indtagelse af malariamidler ved (uopdaget) graviditet indicerer ikke afbrydelse af svangerskabet. ​

Malaria kan ikke overføres til barnet via brystmælk​.

Behandling af malaria

Udskillelsen af de fleste anti-malaria midler i brystmælk er generelt lav, hvorfor et barn med malaria skal behandles selvstændigt.

Primaquin behandling kan anvendes af ammende kvinder hvis også barnet er testet for G6PD-mangel. ​

Kemoprofylakse

Kvinder, som enten har malaria, eller som tager profylakse mod malaria, kan amme deres børn, dog anbefales atovaquone og proguanil ikke under graviditet og amning.

  • ​Almond LM, Abduljalil K, Pansari A, et al. PBPK-led assessment of antimalarial drug concentrations in breastmilk: A strategy for optimal use of prediction methods to guide decision making in an understudied population. CPT Pharmacometrics Syst Pharmacol 2025;14:738–50.
  • Saito M, McGready R, Tinto H, Rouamba T, Mosha D et al. Pregnancy outcomes after first-trimester treatment with artemisinin derivatives versus non-artemisinin antimalarials: a systematic review and individual patient data meta-analysis. Lancet. 2023 Jan 14;401(10371):118-130.

Sidst opdateret:
Redaktør
Bertil Jarløv Busch
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden