Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Mæslinger (Morbilli)

Mæslinger, som er en af de mest smitsomme børnesygdomme, skyldes infektion med Morbilli-virus, som er et enkelt strenget RNA-virus, der tilhører familien af paramyxoviridae.

​Forfatter
Lene Surland Knudsen

Referent
Nina Weis

​Dato
6. februar 2026​


​​​​​​​​​​​

Mæslinger, som er en af de mest smitsomme børnesygdomme, skyldes infektion med Morbilli-virus, som er et enkelt strenget RNA-virus, der tilhører familien af paramyxoviridae.

Trods omfattende vaccinationsprogrammer cirkulerer morbilli-virus fortsat i Europa samt i store dele af verden, hvilket medfører risiko for smitte af ikke-vaccinerede og immun-inkompetente personer.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede mæslinger for elimineret i Danmark i 2017, men importerede tilfælde og videresmitte i samfundet kan forekomme blandt ikke-vaccinerede og immuninkompetente personer. 

Mæslingevirus er en individuelt anmeldelsespligtige sygdom, der anmeldes via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) til Statens Serum Institut. I 2024 var der 25 tilfælde i Danmark.

Mæslinger smitter ved dråbe- og kontaktsmitte og er særdeles smitsomt.

En smittet person kan transmittere virus til 12 andre personer afhængig af omstændighederne (R=12-18).

​Mæslinger er smitsom i perioden fra 4 dage før til 4 dage efter debut af udslæt.​


Inkubationstiden er 10-14 dage, men kan variere fra 6 til 23 dage. 

Sygdommen kan inddeles i to faser: 
Prodromal fasen som er præget af feber, forkølelses symptomer og konjunktivitis samt kopliske pletter i mundslimhinden, der er patogonomiske for mæslinger.

Anden fase af sygdommen er kendetegnet ved et universelt makulopapuløst udslæt. Udslættet starter oftest i ansigtet og breder sig over hele kroppen, dog sjældent i håndflader og fodsåler. Udslættet aftager over 3-4 dage, hvor det kan fremstå mere mørk pigmenteret og efterfølgende kan der ses afskalning af hud.

Komplikationer opstår hos 10 -15% og omfatter viral pneumoni, diarre og stomatitis samt sekundære bakterielle infektioner, herunder otitis media, sinuitis, og pneumoni (1-6%).

Der findes flere neurologiske komplikationer til mæslinge-infektion herunder viral encephalitis, akut dissemineret encephalomyelitis (ADEM) og subakut skleroserende encephalitis (SSPE). 

ADEM opstår oftest indenfor 14 dage efter primær infektion. Patienterne præsenterer sig med feber, hovedpine, fatigue, kvalme, og opkast samt i svære tilfælde med kramper, coma og død.  

SSPE er en sjælden komplikation til mæslinger (6-11 tilfælde pr. 100.000 cases) og kan ses op til 7-10 år efter primære infektion. Symptomerne udgøres af nedsat kognitiv formåen, ændret personlighed samt adfærd, og ender letalt inden for 1-3 år.

De kliniske manifestationer hos gravide adskiller sig ikke fra ikke-gravide.

​Mæslinger i graviditeten kan være forbundet med en øget risiko for sygelighed og indlæggelse, samt et kompliceret forløb med viral pneumoni og udvikling af sekundære bakterielle infektioner. ​


Morbilli-virus er ikke teratogent og maternel mæslinge-infektion i graviditeten er ikke associeret med et egentligt kongenit syndrom. Der forekommer dog ændring i den maternelle immuntolerance under en graviditet, som kan medføre komplikationer.

Der er således observeret øget antal spontane aborter, præmatur fødsel samt lav fødselsvægt. Risiko for spontan abort/intrauterin fosterdød, præmatur fødsel samt lav fødselsvægt kan ses særlig ved smitte i andet eller tredje trimester. 
 Der er ingen evidens for øget forekomst af kongenitte anomalier som følge af mæslinger i graviditeten.

Kongenit morbilli infektion defineres som udslæt ved fødslen eller indenfor 10 dage postpartum hos et nyfødt barn af en mor, der er smittet med morbilli-virus sent i graviditeten. Postnatal morbilli infektion defineres som tilstedeværelse af udslæt 14-30 dage efter fødsel. 

Børn med kongenitte eller postnatal smitte med mæslinger kan behandles med humant immunglobulin. 

Spædbørn under fem måneder anses kun for at være eksponerede, såfremt mater enten ikke er vaccineret mod - eller ikke har haft mæslinger, fordi de derfor ikke er beskyttet af maternelle antistoffer. Disse børn kan i tilfælde af eksposition for mæslinger behandles profylaktisk med immunglobulin for at svække evt. sygdom.​

Risiko for smitteoverførsel i første trimester er ukendt. Sporadiske tilfælde af mæslinger omfattende placentainfektion tidligt i graviditeten er dog påvist og relateret til fosterdød.

Bedre belyst er risiko for mor-til-foster transmission i slutningen af graviditeten. Denne anslås til at være 20-30%, særligt ved smitte tæt på fødselstidspunktet.​


Mæslinger diagnosticeres ved PCR-test af sekret fra svælg eller nasopharynx, urin eller ved måling af antistoffer i blod.

​Morbilli-virus specifikke IgM antistoffer kan påvises i blod ved forekomst af udslæt, og – IgG antistoffer ses få dage efter og persisterer ofte hele livet.​


Diagnostik af mæslinger hos fosteret er Ikke relevant.​​


Mæslinger hos det nyfødte barn diagnosticeres med PCR-test for morbilli-virus (RNA) på nasopharynx sekret.

​Navlestrengs blod kan analyseres for morbilli-virus specifikt IgM og - IgG antistoffer samt PCR-test for morbilli-virus. ​


Behandling af mæslinger i graviditeten adskiller sig ikke fra behandling hos ikke gravide.

Der findes ikke et effektivt antiviralt middel mod morbilli-virus. Behandlingen er udelukkende symptomatisk.  

​Gravide, der hverken er vaccineret mod- eller som tidligere har haft mæslinger og dermed her udviklet immunitet – behandles med humant immunglobulin. Ved mistanke om sekundære bakterielle infektioner behandles disse med antibiotika efter givne retningslinjer.


Der findes en effektiv og sikker vaccine mod mæslinger; Mæslinge- Fåresyge-Røde Hunde (MFR) vaccine, som er en levende svækket vaccine. MFR-vaccinen indgår i det danske vaccinationsprogram og gives i 2 doser (15 måneder og 4 år).

Vaccine anbefales ikke til gravide, fordi det er ukendt om vaccinen kan medføre fosterskade. Der er dog ikke registreret foster skader hos gravide kvinder, som utilsigtet er vaccineret tidligt i graviditeten.

Vaccinen bør gives senest fire uger før opnået graviditet.

​Post-ekspositions profylakse:

Humant immunglobulin kan anvendes som profylakse til gravide kvinder uden immunitet efter eksponering for morbilli-virus og skal gives indenfor 6 døgn efter eksposition. Ved usikker immunstatus måles morbilli-virus antistoffer, men svar afventes ikke før behandlingsstart.

Ved udbrud af mæslinger kan MFR-vaccinen gives off-label til børn fra 9 måneders alderen. Vaccination tidligere end 12 måneder tæller ikke som en del af børne-vaccinationsprogrammet, der således skal følges som normalt.​


Der er ingen restriktioner mht. amning for kvinder med mæslinger​.​


  • ​Casalegno JS, Huissoud C, Rudigoz R, Massardier J, Gaucherand P et al. Measles in pregnancy in Lyon France, 2011. Int J Gynaecol Obstet. 2014 Sep;126(3):248-51.
  • Dabbagh A et al.: Progress Toward Regional Measles Elimination - Worldwide, 2000-2016. MMWR Morb Mortal Wkly Rep 2017;66: 1148-1153.
  • ECDC. Measles and Rubella Monthly report, August 2025. Link: https://measles-rubella-monthly.ecdc.europa.eu/
  • European Medicines Agency. M-M-RVaxPRO. Measles, Mumps and Rubella vaccine (live). Link https://www.ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/m-m-rvaxpro
    Hübschen JM, Gouandjika-Vasilache I, Dina J.  Measles. Lancet 2022.Vol 399:678-90.
  • Lægehåndbogen. Mæslinger. Link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/infektioner/maeslinger/ Tilgået oktober 2025
  • Pro-Medicin. M-M-Rvaxpro
    Ragusa R, Platania A, Cuccia M, Zappala G, Giorgianni G, D'Agati P, Bellia MA, Marranzano M. Measles and Pregnancy: Immunity and immunizations during an epidemic year. J Pregnancy 2020:6532868
  • SSI: Post-eksposure mæslinge profylakse: www.ssi.dk/vaccinationer/post-eksposure/maslingeprofylakse. Tilgået oktober 2025

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden