​Vaccination af den gravide beskytter både moderen og fosteret mod visse infektioner. Ved vaccination af moderen kan den nyfødte opnå passiv beskyttelse mod infektion. Det optimale er, at vaccinerne gives før graviditet, men i nogle situationer er det hensigtsmæssigt at give vacciner under graviditeten.

Vaccination under graviditet er nødvendig, når risikoen for eksponering er høj, når infektionen udgør en risiko for moderen og/eller fosteret, og når vaccinen sandsynligvis ikke vil forårsage skade.

Raske gravides respons på vacciner er sammenlignelige med raske ikke-gravides. Moderens antistoffer passerer placenta, hvor mængden afhænger af moderens antistofkoncentration og fosterets gestationsalder. Koncentrationen af føtal IgG er meget lavere end moderens koncentration i første halvdel af graviditeten, men stiger til 50% af moderens niveau ved gestationsalder 28-32, svarer til moderens niveau ved gestationsalder 36 og overstiger ofte moderens niveau ved termin.

Fordi moderens IgG-niveauer når deres højdepunkt omkring fire uger efter vaccination, er fosterets gestationsalder ved vaccination af moderen en vigtig faktor, når passiv neonatal immunitet er et mål (f.eks. kighostevaccine). I disse tilfælde er det ideelle tidspunkt for vaccination i det tidlige tredje trimester for at opnå maksimale maternelle antistofniveauer og maksimal overførsel af antistoffer inden fødslen. I modsætning til kighostevaccine gives influenza - og COVID-19 vacciner for at beskytte både moderen og barnet, og bør derfor gives sæsonbestemt til alle gravide uanset fosterets gestationsalder. ​

1. ​​Inaktiverede vacciner betragtes generelt som værende sikre for både gravide og foster.

2. Levende vacciner kan potentielt inficere fosteret, hvorfor disse vacciner frarådes under graviditet. Ved vaccination før graviditet med levende vaccine frarådes konception de følgende 4 uger. Der er dog ikke rapporteret skadelige virkninger hos nyfødte af mødre, som har modtaget levende vacciner under graviditeten, og der synes ikke at være indikation for afbrydelse af graviditeten.

3. Der er ingen kendte risici for fosteret ved passiv immunisering af gravide med immunglobulin-præparater ved eksponering for f.eks. hepatitis A eller – B, mæslinger, skoldkopper eller stivkrampe. ​​
   

​Ved planlagt graviditet bør kvinder screenes for mæslinger, fåresyge, rubella (MFR) og varicella, fordi disse infektioner kan have både maternelle og føtale uønskede konsekvenser ved graviditet.

De fleste kvinder, som er født og opvokset i Danmark, har haft varicella, men dette er ikke nødvendigvis tilfældet for kvinder, som er opvokset i udlandet. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til kvinder, som ikke tidligere er blevet MFR vaccineret. Kvinder, som ikke enten har haft varicella eller er blevet vaccineret for dette, anbefales vaccination efter individuel vurdering. Både MFR og varicella vacciner er levende, svækkede vacciner og må ikke gives til gravide. Derfor bør der gå minimum 4 uger fra vaccination til konception. ​

​Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide i 2.-3. trimester bliver vaccineret mod COVID-19 og i influenzasæsonen mod influenza.  

Gravide i 2. trimester tilbydes gratis vaccination mod kighoste i uge 25. Denne vaccination kan dog gives indtil 1 uge før fødslen. Vaccinationen gives i form af en kombinationsvaccine, der også beskytter mod stivkrampe og difteri. Formålet er primært at beskytte den nyfødte i de første levemåneder gennem moderens antistoffer.

Øvrige vacciner kan anbefales afhængig af den gravides komorbiditeter, risiko for eksponering og tidligere vaccinations status (se tabel).  ​

​Tryk på billede for større version

​Gul feber vaccine er en levende vaccine og frarådes derfor under graviditet og gravide frarådes at rejse til endemiske områder. Hvis rejsen er uundgåelig, kan gulfeber vaccine overvejes. 

Hepatitis B vaccine er en inaktiveret vaccine og anbefales til seronegative gravide med risiko for smitte under graviditeten. Kombinationsvaccine mod hepatitis A og - B kan også gives. 

Hib-vaccine er en inaktiveret vaccine mod alvorlige infektioner med Haemophilius influenzae type B. Vaccinen er en del af det danske børnevaccinationsprogram. Gravide, som ikke er vaccinerede og tilhører en risikogruppe (HIV, splenektomi), kan få Hib vaccine i 3. trimester.

Japansk encefalitis vaccine er en inaktiveret vaccine, som ikke er vel undersøgt hos gravide. Indikation for vaccination i graviditeten skal derfor baseres på grundig afvejning mellem risiko for sygdom og risiko ved vaccination ved rejse til endemisk område.

Koppe- og mpox-vaccine er en levende, modificeret vaccine, som kan gives til gravide der har været udsat for sikker eksponering efter grundig vurdering af potentielle risici og fordele.

Meningokok ACWY og - B vacciner er inaktiverede vacciner, som er sikre at anvende hos gravide. 

Pneumokok vacciner (PCV13, 20 og 23) er inaktive vacciner, som anbefales til voksne i øget risiko for invasiv pneumokoksygdom. Vaccinerne er ikke velafprøvede hos gravide. Hvis indiceret, anbefales de givet i 2. eller 3. trimester.

Polio vaccine anbefales til ikke-vaccinerede gravide, som ikke kan udsætte deres rejse til et polio-endemisk område.

Rabiesvaccine er en inaktiveret vaccine, som kan gives som præ-ekspositions profylakse under graviditeten, hvis risikoen for eksponering er betydelig. Rabiesvaccinen kan også gives, med eller uden rabies-immunglobulin, som profylakse efter eksponering for rabies under graviditeten.

TBE (Tick Borne Encefalitis/Centraleuropæisk hjernebetændelse) vaccine er en inaktiveret vaccine og bør kun bruges til gravide og ammende, hvis der er et klart behov og kun efter grundig vurdering af potentielle risici og fordele.

Tyfus vaccine (Typhim Vi) er en inaktiveret vaccine til intramuskuler anvendelse og  kan overvejes til gravide, som ikke kan udsætte deres rejse til et endemisk område for tyfus. Den perorale vaccine (Vivotif), som indeholder levende, svækkede tyfus-bakterier, frarådes under graviditeten.

​BCG vaccine er en levende, svækket vaccine, som ikke må gives til gravide.

Human papillomavirus vaccine er en inaktiveret vaccine, som ikke bør gives til gravide, men udsættes til graviditeten er afsluttet, på grund af manglende data omkring sikkerhed.

Mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR) vaccine er en levende, svækket vaccine som ikke må gives til gravide.

Varicella vaccine er en levende, svækket vaccine, som ikke må gives til gravide.​

​Vacciner, som af forskellige årsager ikke bør gives til den gravide efter eksponering (f.eks. MFR og varicella vacciner), kan i stedet gives til den gravides pårørende med det formål at forebygge/reducere den gravides risiko for infektion. ​

​De fleste vacciner kan gives postpartum.

Amning udgør ikke en kontraindikation for vaccination fraset for gul feber - og koppe vacciner, fordi moderen kan udskille virus efter vaccination med heraf følgende risiko for smitte til den nyfødte.

​Respiratory syncytial virus (RSV) infektioner hos nyfødte giver anledning til høj morbiditet og mortalitet. Der foregår aktuelt (juli 2023) kliniske studier med RSV vaccine til gravide i 3. trimester mhp. passiv immunisering til den nyfødte.

Cytomegalovirus (CMV) infektion under graviditeten udgør en risiko for morbiditet hos det nyfødte barn. CMV vaccine er aktuelt (juli 2023) under klinisk afprøvning i fase 2 studier.   ​

• ​​ACOG Committee Opinion No. 741: Maternal Immunization. Obstet Gynecol. 2018 Jun;131(6):e214-e217.

• Statens Seruminstitut: Beskyttelse af gravide rejsende. Beskyttelse af gravide rejsende (ssi.dk)

• Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for svangreomsorgen  https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/anbefalinger-for-svangreomsorgen​​