Hvad er mæslinger?

​​Mæslinger skyldes en infektion med morbilli-virus.

Mæslinger er en af de mest smitsomme og alvorlige børnesygdomme, som de fleste dog bliver helt raske efter i løbet af 1-2 uger, uden nogen form for varig skade.

Trods omfattende vaccinationsprogrammer cirkulerer morbilli-virus fortsat i Europa samt i store dele af verden, hvilket medfører risiko for smitte af ikke-vaccinerede og personer med svækket immunforsvar.

I 2017 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mæslinger for elimineret i Danmark. Der ses dog med mellemrum fortsat tilfælde af mæslinger i Danmark, normalt efter smitte i udlandet og med begrænset videresmitte i det danske samfund.

I 2024 var der 25 tilfælde af mæslinger i Danmark.​

Hvordan smittes man med mæslinger?

​Mæslinger smitter ved dråbe- og kontaktsmitte og er særdeles smitsomt.

​Smitte sker i perioden fra 4 dage før - til 4 dage efter udslættet viser sig.​

Hvilke symptomer forekommer ved mæslinger?

​​​​Tid fra smitte til symptomer er mellem 10-14 dage, men kan variere fra 6-23 dage.

Sygdommen inddeles i to faser:

I den første fase, også kaldet den indledende fase, opleves symptomer som feber, almen sygdomsfølelse, samt forkølelsessymptomer som hoste, løbende næse, ondt i halsen og øjenkatar. I denne fase ses også nogle hvide pletter i munden på indersiden af kinden, som kaldes koplikske pletter.

Anden fase er kendetegnet ved et universelt udslæt, som først er lyserødt og småplettet. Udslættet starter oftest i ansigtet og breder sig over hele kroppen, dog sjældent i håndflader og fodsåler.

Udslættet aftager over 3-4 dage, hvor det kan fremstå mere mørkt pigmenteret og efterfølgende kan der ses afskalning af huden.

Efter et sygdomsforløb med mæslinger oplever 10-15% komplikationer som bihulebetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse eller bronkitis. Disse komplikationer skyldes ofte bakterier, som kan behandles effektivt med antibiotika.

Neurologiske komplikationer, som f.eks. hjernehindebetændelse, er sjældne.​

Specielle forhold ved mæslinger i graviditeten

​​Symptomer ved mæslinger hos den gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide kvinder.

Mæslinger i graviditeten kan medføre en øget risiko for et mere alvorligt og kompliceret sygdomsforløb. Der er en øget risiko for lungebetændelse og andre bakterielle infektioner.​

Mæslinger hos foster og nyfødte barn

​​Ved mæslinger i graviditeten er der ikke risiko for smitte til fosteret. Men på grund af et nedsat immunforsvar hos den gravide, kan der være en øget risiko for komplikationer som spontan abort, for tidlig fødsel, samt lav fødselsvægt.

Risikoen for komplikationer er størst ved smitte i graviditetens 2. og 3. trimester. Der er ingen øget risiko for misdannelser hos fosteret.

Mæslinger hos det nyfødte barn konstateres hvis barnet har udslæt ved fødslen eller inden for 10 dage efter fødslen hos en mor, som er smittet med mæslinger i graviditeten.

​Smitte med mæslinger efter fødslen konstateres hvis barnet har udslæt 

14-30 dage efter fødslen.​

Hvor stor er risiko for smitte med mæslinger fra den gravide til foster og nyfødte barn?

​Risikoen for smitte med mæslinger fra den gravide til fosteret i første trimester er ukendt.

​Risikoen for smitte senere i graviditeten anslås at være 20-30%, særligt ved smitte tæt på fødselstidspunktet. ​

Hvordan konstateres mæslinger hos den gravide?

​​I Danmark screenes gravide ikke rutinemæssigt for om de tidligere har haft eller er vaccineret mod mæslinger.

Ved mistanke om smitte hos gravide konstateres mæslinger ved en podning fra svælget, en urinprøve og/eller en blodprøve, som undersøges for morbilli-virus og antistoffer.​

Hvordan konstateres mæslinger hos fosteret?

​​​Påvisning af mæslinger hos fosteret er ikke relevant.    ​​

Hvordan konstateres mæslinger hos det nyfødte barn?

Påvisning af mæslinger hos det nyfødte barn sker ved podning i svælget, som undersøges for morbilli-virus.  ​

​Navlestrengs blod kan også undersøges for morbilli-virus.​

Hvordan behandles mæslinger i graviditeten?

​​​Der findes ingen effektiv behandling af mæslinger. Behandlingen er symptomatisk, således at eventuelle gener mindskes.

Eventuelle komplikationer forårsaget af bakterier behandles med antibiotika.

Gravide, som ikke hverken er vaccineret mod - eller som ikke tidligere har haft mæslinger, behandles med antistoffer (human immunglobulin). ​

Findes der forebyggelse mod mæslinger?

​​​​Der findes en effektiv vaccine mod mæslinger.

Vaccinen er en del af det danske børnevaccinationsprogram, hvor den gives som en del af mæslinge-fåresyge-røde hunde (MFR) vaccinen, som gives ved 15 måneders- og 4-årsalderen. Vaccinen giver livslang beskyttelse (immunitet) mod mæslinger.

Vaccinen anbefales ikke til gravide kvinder, fordi det er ukendt om vaccinen kan medføre fosterskade. Der er dog ikke registreret foster skader hos gravide kvinder, som utilsigtet er vaccineret tidligt i graviditeten.  

Vaccinen bør gives senest 4 uger før opnået graviditet.

Amning

Kvinder med mæslinger må gerne amme.

MFR-vaccination kan gives til ammende kvinder, dog tidligst tre måneder efter evt. behandling med immunglobulin, og til børn under 9 måneder i tilfælde af udbrud af mæslinger og/eller stor risiko for smitte.​

Hvis man har fulgt det danske børnevaccinationsprogram, er man vaccineret mod mæslinger og har dermed livslang beskyttelse mod infektionen.

​Ikke-vaccinerede gravide, som har være udsat for smitte, bør kontakte egen læge med henblik på eventuel behandling med antistoffer for at mindske risikoen for alvorlig sygdom. ​