Vaccination af den gravide beskytter både moderen og fosteret mod visse infektioner. Ved vaccination af moderen kan den nyfødte opnå passiv beskyttelse mod infektion. Det optimale er, at vaccinerne gives før graviditet, men i nogle situationer er det hensigtsmæssigt at give vacciner under graviditeten. 

Vaccination under graviditet er nødvendig, når risikoen for eventuel smitte er høj, når infektionen udgør en risiko for moderen og/eller fosteret, og når vaccinen sandsynligvis ikke vil forårsage skade på moderen og/eller barnet.

Beslutningen om hvorvidt den gravide skal vaccineres, og hvornår i graviditeten det er mest hensigtsmæssigt, kræver en faglig vurdering af fordele og risici. Nogle vacciner, som levende svækkede vacciner, bør helt undgås i graviditeten, da der er risiko for at smitte barnet.  

1. ​​Inaktiverede vacciner betragtes generelt som værende sikre for både den  gravide og fosteret. ​
2. Levende vacciner frarådes under graviditet, fordi de potentielt kan smitte fosteret. Hvis kvinden bliver vaccineret før graviditet, frarådes graviditet i 4 uger efter vaccination. Der er dog ikke rapporteret skadelige virkninger hos nyfødte af mødre, som har modtaget levende vacciner under graviditeten, og generelt anbefales det ikke at afbryde graviditeten. 
3. I nogle tilfælde kan det være relevant at behandle den gravide med immunglobulin, fx hvis den gravide har været udsat for smitte med hepatitis A eller – B, mæslinger, skoldkopper eller stivkrampe. Der er ingen kendte risici for fosteret ved immunglobulin behandling. 
   

​Det anbefales at screene for mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR) og skoldkopper forud for planlagt graviditet, fordi disse infektioner kan medføre en øget risiko for skade hos både den gravide og foster. ​

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til alle kvinder, som ikke tidligere er blevet MFR vaccineret. 

De fleste kvinder, som er født og opvokset i Danmark, har haft skoldkopper, men dette er ikke nødvendigvis tilfældet for kvinder, som er opvokset i udlandet. Kvinder, som ikke enten har haft skoldkopper eller er blevet vaccineret for dette, anbefales vaccination efter individuel vurdering. ​

Både MFR og skoldkoppevacciner er levende, svækkede vacciner og må ikke gives til gravide. Derfor bør der gå minimum 4 uger fra vaccination til graviditet. 

​Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide i 2.-3. trimester bliver vaccineret mod COVID-19 og i influenzasæsonen mod influenza.  ​

Gravide i 2. trimester tilbydes gratis vaccination mod kighoste i uge 25. Denne vaccination kan dog gives indtil 1 uge før fødslen. Vaccinationen gives i form af en kombinationsvaccine, der også beskytter mod stivkrampe og difteri. Formålet er primært at beskytte den nyfødte i de første levemåneder gennem moderens antistoffer.

​Gul feber vaccine er en levende vaccine og frarådes derfor under graviditet og gravide frarådes at rejse til områder, hvor gul feber er hyppigt forekommende. Hvis rejsen er uundgåelig, kan gul feber vaccine overvejes. 

Hepatitis B vaccine er en inaktiveret vaccine og anbefales til gravide, som ikke tidligere har været smittet med - eller er vaccineret mod hepatitis B og som er udsat for smitte under graviditeten. Kombinationsvaccine mod hepatitis A og - B kan også gives. ​

Hib-vaccine er en inaktiveret vaccine mod alvorlige infektioner med Haemophilius influenzae type B. Vaccinen er en del af det danske børnevaccinationsprogram. Gravide, som ikke er vaccinerede og som tilhører en risikogruppe (fx kvinder som lever med HIV eller som har fået fjernet sin milt), kan blive Hib vaccineret i 3. trimester.​

Japansk hjernehindebetændelse - japansk encefalitis - vaccine er en inaktiveret vaccine, som ikke er vel undersøgt hos gravide. Vaccination i graviditeten skal derfor baseres på en faglig afvejning mellem risiko for sygdom og risiko ved vaccination ved rejse til et område med høj forekomst af japansk hjernehindebetændelse.

Koppe- og mpox-vaccine er en levende, modificeret vaccine, som kan gives til gravide, der har været udsat for sikker smitterisiko på baggrund af en grundig faglig vurdering af potentielle risici og fordele.

Meningokok vacciner mod hjernehindebetændelse er inaktiverede vacciner, som er sikre at anvende hos gravide. 

Pneumokok vacciner er inaktive vacciner, som anbefales til voksne i øget risiko for at få lungebetændelse. Vaccinerne er ikke velafprøvede hos gravide, men kan gives i 2. eller 3. trimester, hvis risikoen for pneumokok sygdom hos den gravide er betydelig. ​

Poliovaccine anbefales til ikke-vaccinerede gravide, som ikke kan udsætte deres rejse til et område med høj forekomst af polio.

Rabiesvaccine er en inaktiveret vaccine, som kan gives forebyggende under graviditeten, hvis risikoen for smitte er betydelig. Rabiesvaccinen kan også gives, med eller uden rabies-immunglobulin, som profylakse efter eksponering for rabies under graviditeten.

TBE (Tick Borne Encefalitis/Centraleuropæisk hjernebetændelse) vaccine er en inaktiveret vaccine og bør kun bruges til gravide, hvis der er et klart behov og kun efter grundig vurdering af potentielle risici og fordele.​

Tyfus vaccine givet som injektion er en inaktiveret vaccine, som kan overvejes til gravide, som ikke kan udsætte deres rejse til et område med høj forekomst af tyfus. Tyfus vaccine som tablet behandling frarådes under graviditet, fordi den indeholder levende, svækkede tyfus-bakterier.   

​Bacillus Calmette-Guérin (BCG) vaccine, som beskytter mod tuberkulose, er en levende, svækket vaccine, som ikke må gives til gravide.

Human papillomavirus (HPV) vaccine er en inaktiveret vaccine, som ikke bør gives til gravide, men udsættes til graviditeten er afsluttet, på grund af manglende data omkring sikkerhed.

Mæslinge, fåresyge, røde hunde (MFR) vaccine er en levende, svækket vaccine som ikke må gives til gravide.

Varicella vaccine mod skoldkopper er en levende, svækket vaccine, som ikke må gives til gravide.​

Vacciner, som af forskellige årsager ikke bør gives til den gravide efter eksponering (f.eks. MFR og skoldkoppe vacciner), kan i stedet gives til den gravides pårørende med det formål at forebygge/reducere den gravides risiko for infektion. ​​

​De fleste vacciner kan gives efter fødslen.

De fleste vacciner kan også gives i ammeperioden, bortset fra gul feber - og koppe vacciner, hvor moderen kan udskille virus efter vaccination med heraf følgende risiko for smitte til den nyfødte.  ​

​Respiratory syncytial virus (RSV) infektioner hos nyfødte giver anledning til høj sygelighed og dødelighed. Der foregår aktuelt (juli 2023) kliniske studier med RSV vaccine til gravide i 3. trimester mhp. at styrke det nyfødte barns immunforsvar og dermed forebygge sygdom.

Cytomegalovirus (CMV) infektion under graviditeten udgør en risiko for sygdom hos det nyfødte barn. CMV vaccine er aktuelt (juli 2023) under klinisk afprøvning.   ​

​Det optimale er, at vaccinationer gives før graviditet. Såfremt den gravide bliver udsat for smitte og/eller planlægger at rejse til et område med en høj forekomst af en sygdom, hvor vaccination anbefales til ikke-gravide, bør egen læge kontaktes med henblik på en faglig vurdering af hvorvidt vaccination kan anbefales. ​