Hvad er urinvejsinfektion?

Urinvejsinfektion (også kaldet blærebetændelse) er en infektion i blæren forårsaget af vækst af bakterier.

Infektion i blæren forekommer hyppigt i graviditeten på grund af de fysiske forandringer, graviditeten medfører.

Bakterier i urinen forekommer hos ca. 2%-15% af gravide, uden samtidige symptomer, og kan uden behandling udvikle sig til infektion i nyrebækkenet hos den gravide, samt komplikationer hos barnet.​​

Hvordan smittes man med en urinvejsinfektion?

​Urinvejsinfektioner skyldes at bakterier, oftest bakterier fra ens eget tarmsystem, bevæger sig op gennem urinrøret til blæren og her giver anledning til infektion.

Fysiske forandringer og ændret hormonmiljø fører til, at gravide har lettere ved at få urinvejsinfektioner end ikke-gravide.

Urinvejsinfektion smitter ikke fra person til person.​​

Hvilke symptomer forekommer ved urinvejsinfektioner?

​​Symptomerne på urinvejsinfektion er hyppige vandladninger (dvs. man tisser ofte) og smerter eller svien ved vandladning.

Ikke alle gravide med en urinvejsinfektion vil opleve symptomer. I så fald er der tale om såkaldt asymptomatisk bakteriuri.

Hvis infektionen har bredt sig til nyrebækkenet, kan opleves symptomer i form af feber, kvalme og/eller opkastning, smerter i nedre del af ryggen (flankesmerter), samt eventuel påvirket tilstand.

​Tiltagende plukkeveer kan være tegn på urinvejsinfektion.​

Specielle forhold ved urinvejsinfektion i graviditeten

​​​Gravide er i større risiko for at få en urinvejsinfektion end ikke-gravide og har samtidig en øget risiko for at infektionen spreder sig fra blæren til nyrebækkenet.

Symptomer ved urinvejsinfektion hos gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide.    ​​

Urinvejsinfektion hos foster og nyfødte barn

​Ubehandlet urinvejsinfektion hos den gravide kan medføre en øget risiko for lav fødselsvægt og for tidlig fødsel.

Urinvejsinfektion forårsaget af gruppe B streptokokker (GBS) kan i sjældne tilfælde overføres til fosteret under graviditeten og forårsage infektion, der kan medføre en øget risiko for tidlig fødsel og fosterdød.

Smitte med GBS fra mor til barn sker dog oftest i forbindelse med fødslen.

Ved GBS-infektion hos det nyfødte barn opstår symptomerne ofte inden for det første døgn efter fødslen, hvor infektionen i sjældne tilfælde kan blive alvorlig og forårsage lungebetændelse, blodforgiftning og/eller meningitis. Symptomer er feber og at barnet bliver irritabelt. Ofte er symptomerne dog svære at tolke.

For tidligt fødte børn (født før graviditetsuge 35) har en øget risiko for at blive smittet med GBS, fordi de har et mere umodent immunsystem.​​

Hvor stor er risiko for smitte med urinvejsinfektion fra den gravide til foster og nyfødte barn?

​​Risikoen for smitte fra den gravide til foster og nyfødte barn afhænger af, hvilken bakterie som har forårsaget urinvejsinfektionen.   

Smitte med GBS fra den gravide til fosteret kan forekomme i sjældne tilfælde.
Risikoen for smitte fra den gravide til det nyfødte barn under fødslen er størst ved ubehandlet GBS-infektion hos den gravide lige op til fødslen og ved vandafgang i mere end 18 timer før fødslen. ​​

Kun 1%-2% af de ved fødslen smittede børn udvikler symptomer på alvorlig GBS-infektion.  Der er øget risiko for alvorlig GBS-infektion hos det nyfødte barn, hvis den gravide har haft en GBS-urinvejsinfektion under graviditeten, tidligere har født et barn med en alvorlig GBS-infektion, hvis fødslen starter før svangerskabsuge 37, hvis der er vandafgang i mere end 18 timer før fødslen, eller hvis kvinden får feber under fødslen.

Hvordan konstateres urinvejsinfektion hos den gravide?

​Alle gravide screenes rutinemæssigt for urinvejsinfektion ved graviditetsundersøgelser hos jordemoder og egen læge, hvor urinen undersøges for bakterier med en stix. Hvis stixen er positiv (for hvide blodlegemer og nitrit, som er tegn på mulig forekomst af bakterier), og/eller hvis den gravide oplever symptomer, sendes en urinprøve til yderligere undersøgelse for at undersøge hvilke bakterier, der er tale om.​

Hvordan konstateres urinvejsinfektion hos fosteret?

​​​Påvisning af urinvejsinfektion hos fosteret er ikke relevant.​

Hvordan konstateres urinvejsinfektion hos det nyfødte barn?

Påvisning af urinvejsinfektion hos det nyfødte barn konstateres via en urinundersøgelse.   ​​

Hvordan behandles urinvejsinfektion i graviditeten?

​Urinvejsinfektion i graviditeten behandles med antibiotika i tabletform.

Hvis infektionen har bredt sig til nyrebækkenet, skal den gravide indlægges med henblik på intravenøs antibiotika behandling.​​

Findes der forebyggelse mod urinvejsinfektion?

​Der findes ingen forebyggende vaccine mod urinvejsinfektion.​

Amning

​Kvinder med urinvejsinfektion må gerne amme. Ved antibiotikabehandling skal man vælge et middel, der er egnet til ammende​

Urinvejsinfektion er meget hyppig i graviditeten.

​Ved symptomer er det vigtigt, at den gravide henvender sig til egen læge med henblik på opstart af behandling.