Hvad er Q-feber?

​​Q-feber skyldes infektion med en bakterie, som overføres fra dyr til mennesker. Infektionen forekommer oftest hos personer, som arbejder med kvæg, får eller geder, for eksempel landmænd eller dyrlæger.

​I Danmark er der vist positive antistoffer forenelig med tidligere infektion hos ca. 50% af gravide kvinder, som arbejdede med kvæg, får eller geder i modsætning til kun omkring 5% af kvinder fra en tilfældig udvalgt gruppe uden kontakt til kvæg, får eller geder.​

Hvordan smittes man med Q-feber?

​Q-feber sker ved inhalation af dråber eller støv, som indeholder bakterier fra smittede dyr. I Danmark er det oftest fra kvæg, men kan også ses fra får og geder.

Smitte fra person til person forekommer ikke.

Smitte fra den gravide til fosteret, samt i forbindelse med fødslen kan forekomme.​

Hvilke symptomer forekommer ved Q-feber?

​​Q-feber medfører sjældent symptomer.

I tilfælde af symptomer vil det ofte være influenza-lignende som feber, kulderystelser, hovedpine, øjensymptomer, symptomer fra luftvejene samt muskelømhed.

​Ca. 1% udvikler en kronisk infektion med vedvarende lokal infektion, oftest i hjertesækken. Det forekommer hyppigst hos gravide, personer med svækket immunforsvar eller personer med kendt hjertekarsygdom.​

Specielle forhold ved Q-feber i graviditeten

Symptomerne hos gravide adskiller sig ikke fra ikke-gravide, hvor mere end 90% vil have få eller ingen symptomer.

​Gravide med Q-feber har en øget risiko for at udvikle kronisk infektion. Ved smitte i 1. trimester er der risiko for smitteoverførsel til fosteret, hvilket kan medføre en øget risiko for abort, væksthæmning hos fosteret, fosterdød og for tidlig fødsel.​

Q-feber hos foster og nyfødte barn

​Q-feber kan i sjældne tilfælde overføres til fosteret under graviditeten, hvilket kan medføre en øget risiko for komplikationer og fosterdød.

​Der er også en lille risiko for medfødte misdannelser hos det nyfødte barn i form af f.eks. fejlplaceret urinrørsåbning og vandbrok.​

Hvor stor er risiko for smitte med Q-feber fra den gravide til foster og nyfødte barn?

​​Risikoen for smitte fra den gravide til foster kendes ikke.

​Risikoen for komplikationer i graviditeten og/eller hos det nyfødte barn er størst ved smitte i 1. trimester af graviditeten.​

Hvordan konstateres Q-feber hos den gravide?

​Q-feber konstateres ved en blodprøve, som undersøges for antistoffer. Ved akut infektion forekommer antistoffer efter ca. 1-2 ugers sygdom.

​Gravide, hvor der er mistanke om Q-feber, samt gravide, der har haft kontakt til besætninger (med kvæg, får eller geder), hvor Q-feber er påvist, bør undersøges for Q-feber og ved relevant eksponering bør der tages opfølgende blodprøver med mindst 2 ugers interval.​

Hvordan konstateres Q-feber hos fosteret?

​​Påvisning af Q-feber hos fosteret er ikke relevant.

​På grund af risiko for væksthæmning hos fosteret henvises gravide med Q-feber til en specialafdeling med henblik på vækstskanning i 3. trimester.​

Hvordan konstateres Q-feber hos det nyfødte barn?

​Påvisning af Q-feber hos det nyfødte barn er ikke relevant.​

Hvordan behandles Q-feber i graviditeten?

​Q-feber i graviditeten behandles med antibiotika. Dette kan nedsætte risikoen for komplikationer i graviditeten, og forhindre udvikling af en kronisk infektion.

​Gravide, som får påvist Q-feber, bør henvises til infektionsmedicinsk afdeling med henblik på behandling og yderligere konferering med obstetrisk afdeling.​

Findes der forebyggelse mod Q-feber?

​Der er findes ingen vaccine mod Q-feber.

​Ved fødsel hos kvinder med Q-feber gælder særlige forebyggende omstændigheder for deltagere og personale ved fødslen.​

Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide ikke opholder sig i kvæg-, fåre- eller gedebesætninger, hvor der forekommer aborter, som kan skyldes Q-feber. Hvis det er tvingende nødvendigt, skal der anvendes åndedrætsværn med P3-filter.

​Kvinder med Q-feber må gerne amme.​