Hvad er parvovirus B19-infektion?

​​​Parvovirus B19-infektion skyldes infektion med parvovirus B19.

Sygdommen er hyppigst blandt børn og kaldes også for "lussingesyge" eller "den femte børnesygdom". Efter overstået infektion er man livslangt beskyttet mod smitte (immunitet).

På verdensplan vurderes det, at 30%-60% af alle voksne kvinder har været smittet med parvovirus B19, herunder 35%-53% af alle gravide kvinder.

I Danmark anslås det, at ca. to-tredjedele af voksne kvinder har haft parvovirus B19-infektion og dermed er beskyttet mod smitte i forbindelse med en eventuel graviditet.​

Hvordan smittes man med parvovirus B19?

​​Parvovirus B19 smitter ved dråbe og kontaktsmitte.

Risikoen for smitte er størst tidligt i sygdomsforløbet.

Smitte er mulig hele året, men risikoen for smitte er største i forbindelse med udbrud blandt børn, og forekommer typisk hvert år mellem januar og maj/juni, samt i større epidemier ca. hvert 3. år.

Halvdelen af voksne får sygdommen via smitte i familien, mens 20%-30% smittes gennem erhvervsmæssig kontakt (f.eks. skolelærere samt vuggestue- og børnehave-pædagoger).

​Risikoen for at få parvovirus B19-infektion i graviditeten er således størst ved smitte fra egne børn.​

Hvilke symptomer forekommer ved parvovirus B19-infektion?

​​Tid fra smitte til symptomer er ca. 7-14 dage.

Sygdommen er ofte mild og 20-30% har ingen symptomer.

Hos børn ses ofte forkølelsessymptomer og let feber, efterfulgt af et karakteristisk rødt udslæt på kinderne (deraf navnet "lussingesyge").

​Mange voksne får ikke noget udslæt, men særlig kvinder kan opleve at få ledsmerter i hænder og fødder, som kan vare i ugevis. ​

Specielle forhold ved parvovirus B19-infektion i graviditeten

​​​​Symptomer ved parvovirus B19-infektion hos gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide.​

Parvovirus B19-infektion hos foster og nyfødte barn

​​Ved parvovirus B19-infektion i graviditeten er der stor risiko for smitte til fosteret.

Denne risiko stiger jo længere henne i graviditeten kvinden er.

Parvorvirus B19-infektion hos fosteret ses hyppigst 2-6 uger efter, at den gravide er blevet smittet.

Parvovirus B19-infektion hos fosteret kan medføre svær blodmangel, som kan resultere i hydrops føtalis, en tilstand hvor fostret blandt andet hæver op på grund af for meget væske i kroppen, og fosterdød.

​Risikoen for skader hos fosteret er størst ved smitte inden 20. graviditetsuge, mens der stort set ingen risiko er for udvikling af forsterskader ved smitte efter 20. graviditetsuge.​

Hvor stor er risiko for smitte med parvovirus B19 fra den gravide til foster og nyfødte barn?

​​​Risikoen for smitte fra den gravide til foster er ca. 25% under hele graviditeten.​

Hvordan konstateres parvovirus B19-infektion hos den gravide?

​​​I Danmark screenes gravide ikke rutinemæssigt for, om de tidligere har haft parvovirus B19-infektion og dermed har dannet beskyttende antistoffer.

​Ved mistanke om smitte hos gravide før graviditetsuge 20 tages en blodprøve, som undersøges for parvovirus-B19 antistoffer.​

Hvordan konstateres parvovirus B19-infektion hos fosteret?

​​Ved påvist parvovirus B19-infektion hos den gravide henvises til obstetrisk afdeling med henblik på ultralyd skanning af fosteret.  Ultralyd skanning foretages herefter hver - til hver anden uge indtil 12 uger efter påvist infektion hos den gravide.

​Ved påvisning af betydende hydrops føtalis hos fosteret tages en blodprøve fra fosteret for at vurdere behovet for eventuel behandling.  ​

Hvordan konstateres parvovirus B19-infektion hos det nyfødte barn?

​​​Påvisning af parvovirus B19-infektion hos det nyfødte barn sker på samme måde som hos voksne. ​

Hvordan behandles parvovirus B19-infektion i graviditeten?

​​​Det findes ingen behandling for parvovirus B19-infektion.​

Findes der forebyggelse mod parvovirus B19-infektion?

​​Der findes ingen vaccine mod parvovirus B19-infektion.

Den vigtigste forebyggelse god håndhygiejne og at undgå kontakt med smittede personer. ​

Man kan forebygge infektion ved god håndhygiejne og ved at undgå kontakt med smittede personer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke sygemelding af gravide i forbindelse med parvovirus B19-infektion i arbejdsomgivelserne, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende (f.eks. øget sårbarhed hos den gravide grundet hæmatologiske sygdomme).

Kvinder med parvovirus B19-infektion må gerne amme.​