Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Klamydia

​Klamydia er en seksuelt overført infektion, der forårsages af bakterien Chlamydia Tracomatis.​

​​​Forfatter
Ellen Moseholm

Referent
Nina Weis

Dato
22. januar 2026​



Klamydia er en seksuelt overført infektion, der forårsages af bakterien Chlamydia Tracomatis. Det er den hyppigste seksuelt overførte sygdom i Danmark og antallet af smittede er steget støt siden 2010.

I 2024 blev der anmeldt 29.164 tilfælde af klamydia infektioner i Danmark, og smitte var hyppigst blandt seksuelt aktive yngre personer. I 2024 var der 556 klamydia-tilfælde pr. 100.000 kvinder. Klamydia blev i 2024 påvist i øjenprøver fra 25 børn under 1 år.  ​


Smitte med klamydia sker ved direkte slimhindekontakt, enten via seksuel kontakt eller fra mor til barn i forbindelse med fødslen via fødselskanelen. ​​


Tiden fra smitte til udvikling af symptomer er mellem 5-21 dage. Op mod 80% vil ikke opleve nogen symptomer eller vil få symptomer lang tid efter, at de er blevet smittet.

Ved smitte i halsen er der ofte ingen symptomer eller milde symptomer i form af lette halssmerter. 

​Hos kvinder vil symptomerne ofte være øget udflåd fra skeden, sviende smerter ved vandladning, samt mavesmerter og/eller smerter ved samleje.

​Ved smitte i endetarmen er symptomerne varierende fra milde symptomer i form af let smerte i forbindelse med toiletbesøg til krampelignende smerter fra endetarmen med blodigt og/eller pusfyldt udflåd.​


Symptomer ved klamydia hos den gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide.

​Ubehandlet kan klamydia medføre kroniske smerter, nedsat fertilitet, samt øget risiko for graviditet uden for livmoderen.​


Ubehandlet klamydia-infektion hos gravide kan medføre en lille øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. ​

​Klamydia hos det nyfødte barn kan medføre øjenbetændelse (hos ca. 25-50%), samt i sjældnere tilfælde lungebetændelse (hos ca 10%). Øjenbetændelse hos det nyfødte barn ses mellem 5-14 dage efter fødslen.​


Smitte med klamydia fra mor til barn i graviditeten kan forekomme, men er sjælden. Risikoen for smitte fra mor til barn under fødslen estimeres til at være omkring 50% ved vaginal fødsel og noget mindre ved kejsersnit.​


Klamydia hos gravide konstateres på samme måde som hos ikke-gravide. Test sker via en podning fra svælget, skeden og endetarmen, som undersøges for klamydia med en PCR-test.

​I Danmark screenes der ikke systematisk for klamydia i graviditeten. Test sker ved mistanke om smitte, hvis kvinden har symptomer, andre seksuelt overførte sygdomme og/eller har mange seksuelle partnere, samt før planlagt abort.​


​Det er ikke relevant at diagnosticere klamydia hos fosteret.​


​Klamydia hos det nyfødte barn diagnosticeres via podning i svælget og/eller øjet, som undersøges for klamydia med en PCR-test. ​


Klamydia i graviditeten behandles med antibiotika.​


Der findes ikke en forebyggende vaccine mod klamydia.

Behandling af klamydia nedsætter risikoen for komplikationer under graviditet og overførsel af infektion til barnet.

Den vigtigste forebyggende tiltag er test for klamydia, hvis man er i risiko for smitte. Ved smitte, bør den gravides partner ligeledes blive testet og eventuelt opstarte behandling ved positiv test. Seksuelt samvær frarådes før klamydia-infektionen er behandlet. ​


​Kvinder med klamydia infektion må gerne amme. 


Den gravide bør opsøge læge med henblik på test, hvis der er mistanke om smitte eller ved symptomer. Hvis den gravide eller hendes partner har klamydia, bør seksuelt samvær undgås indtil infektionen er behandlet.

Kvinder med klamydia må gerne amme.​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden