Hvad er kighoste?

​​​Kighoste er en luftvejsinfektion forårsaget af bakterien Bordetella pertussis.

Kighoste er en hyppig infektion, som ofte forekommer i epidemier ca. hver 2.-5. år. I Danmark får ca. 800-1000 personer kighoste om året.  ​

I Danmark er kighoste anmeldelsespligtig for børn under 2 år.​

Hvordan smittes man med kighoste?

​Kighoste smitter ved dråbesmitte. Risikoen for smitte er størst i den tidlige sygdomsfase, det vil sige, i de første 2-3 uger efter man har fået symptomer. ​​

Hvilke symptomer forekommer ved kighoste?

​​​Tiden fra smitte til udvikling af symptomer er ca. 9-10 dage, men kan variere fra 6-20 dage.

Symptomerne på kighoste afhænger af alderen for den smittede. Risikoen for at udvikle alvorlig sygdom er størst hos små børn under 2 år og særligt hos børn under 6 måneder. Symptomerne inddeles i 3 sygdomsfaser. ​

Den første fase vare typisk 7-14 dage og er præget af hoste, forkølelsessymptomer og feber.

I den anden fase, som ofte varer mellem 2-4 uger, ses symptomer som tiltagende hosteanfald, som kommer i serier og afsluttes af en kraftig indånding med en hylende lyd fra struben. Hosten kommer typisk om natten. Der er ofte ingen feber.

I den tredje og sidste fase er der forsat natlige hosteanfald, men de er aftagende i styrke og hyppighed.  

​Asymptomatisk og mild sygdom forekommer hos voksne og/eller vaccinerede personer. 

Specielle forhold ved kighoste i graviditeten

Symptomer ved kighoste hos gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide.​

Kighoste hos foster og nyfødte barn

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem kighoste hos gravide og en øget risiko for komplikationer hos fosteret. ​

Ved smitte hos nyfødte kan kighoste udvikle sig til en alvorlig og livstruende infektion. Særligt hos børn, der er under 6 måneder. Hos nogle nyfødte og spædbørn er hosten helt fraværende. Symptomerne vil ofte være apnø (pause i vejrtrækningen), cyanose (blåfarvning af huden pga. iltmangel) og lav puls.

Dødsfald hos smittede børn er sjælden efter indførsel af vaccination mod kighoste.

Hvor stor er risiko for smitte med kighoste fra den gravide til foster og nyfødte barn?

​​​Der er ikke påvist smitte fra den gravide til foster. Hos gravide, som smittes i 3. trimester, er der, uden forebyggende tiltag, en stor risiko for smitte til det nyfødte barn.​

Hvordan konstateres kighoste hos den gravide?

​Kighoste konstateres ud fra en podning i svælget, som analyseres med henblik tilstedeværelse af bakterien Bordetella pertussis.​

Hvordan konstateres kighoste hos fosteret?

​​​Påvisning af kighoste hos fostret udføres ikke​.

Hvordan konstateres kighoste hos det nyfødte barn?

​​​Påvisning af kighoste hos det nyfødte barn sker på samme måde som hos voksne. ​​

Hvordan behandles kighoste i graviditeten?

​​Kighoste hos gravide behandles med antibiotika. Gravide i 1. og 2. trimester behandles, hvis de har symptomer. Gravide i 3. trimester behandles uanset om der er symptomer eller ej, for at forebygge eventuel smitte til det nyfødte barn.  

Behandling af kighoste hos spædbørn starter både ved mistanke om sygdom og hvis barnet har været udsat for smitte. Det gælder især for børn under 6 måneder eller børn, der endnu ikke har fået deres anden kighostevaccine.​

Findes der forebyggelse mod kighoste?

​​Der findes en effektiv vaccine mod kighoste, som er sikker at anvende i graviditeten. Vaccination og behandling af gravide og forældre og nærkontakter til spædbørn mindsker ekspositionen og nedsætter dermed risikoen for smitte.

Siden 2019 har Sundhedsstyrelsen anbefalet alle gravide at blive vaccineret mod kighoste i graviditetsuge 25 og i graviditetsuge 36 i forbindelse med planlagt kontakt til sundhedsvæsnet. Efter vaccination overføres antistoffer over moderkagen (placenta) og via brystmælken til spædbarnet og medvirker derfor også til beskyttelse af barnet, som tidligst kan vaccineres ved 6 ugers alderen.

Kighostevaccinen er en del af børnevaccinationsprogrammet, hvor børn i alderen 3, 5 og 12 måneder samt 5 år tilbydes vaccinen. ​​

Amning

Kvinder med kighoste må gerne amme.​​

​Vaccination i 3. trimester kan forebygge smitte til det nyfødte barn.

Ved mistanke om smitte eller ved symptomer bør den gravide uanset graviditetsuge kontakte egen læge eller jordemoder for at få be- eller afkræftet om der er tale om kighoste, samt eventuel opstart af behandling.

Ved smitte hos den gravide bør forebyggende behandling til den gravides partner og andre familiemedlemmer (børn og voksne) overvejes, også selv om de ikke har symptomer.