​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Human Papillomavirus (HPV)

Human papillomavirus (HPV)-infektion er en hyppig seksuelt overført infektion.​

​Navn
Ellen Moseholm
​Referent
Nina Weis
​Dato
26. maj 2023


Human papillomavirus (HPV)-infektion er en hyppig seksuelt overført infektion. HPV findes i mere end 100 forskellige typer, hvoraf mindst 12 typer er kræftfremkaldende.

Hos kvinder medfører HPV-infektion særligt en øget risiko for udvikling af livmoderhalskræft. I Danmark bliver knap 400 kvinder diagnosticeret med livmoderhalskræft og cirka 100 kvinder dør årligt af sygdommen.

Forekomsten af HPV-infektion hos gravide varierer afhængig af alder, geografi og graviditetsuge fra 5% til 65%.​

Smitte med HPV sker ved seksuel kontakt, hyppigst ved vaginal eller analsex, men kan også ske ved tæt hud-til-hud berøring under sex.

Smitte kan også ske fra den gravide til fosteret, til det nyfødte barn i forbindelse med fødslen og efterfølgende ved fysisk kontakt f.eks. under bleskift. ​

HPV-infektion kan forekomme uden symptomer.

Symptomer kan ses som kønsvorter på slimhinder ved kønsorganerne eller kroniske rifter på kønslæberne.

Med tiden kan HPV føre til celleforandringer i på livmoderhalsen, i skeden, de kvindelige ydre kønsorganer, endetarmen, og i mundhulen/svælget, hvilket på sigt udvikler til sig kræftsygdom. ​

Symptomerne på HPV-infektion hos gravide adskiller sig ikke fra ikke-gravide. ​

Gravide med HPV-infektion kan få kønsvorter eller udvikle celleforandringer på livmoderhalsen. Det anbefales derfor, at gravide følger den normale screening for livmoderhalskræft, også under graviditet.  ​

​

Det er beskrevet, at HPV-infektion i graviditeten i sjældne tilfælde kan medføre en øget risiko for spontan abort, tidlig fødsel og hæmning af vækst hos fosteret, men data fra forskellige studier varierer.

Smitte med HPV fra den gravide til fosteret kan i yderst sjældne tilfælde medføre infektion hos det nyfødte barn, som viser sig ved kondylomer (papillomer) på stemmelæberne. Hos børn kan der også ses kondylomer ved endetarmen​.

​

Risikoen for smitte med HPV fra den gravide til foster og nyfødte barn er meget lav.​​

​

HPV-infektion hos gravide konstateres på samme måde som hos ikke-gravide via en podning eller biopsi fra huden eller slimhinder, oftest fra livmoderhalsen. ​

Kønsvorter konstateres ofte ud fra de karakteristiske vorter eller knopper på kønsdelene. 

​

Påvisning af HPV hos fostret udføres ikke. ​

​

Diagnostik af HPV hos det nyfødte barn afhænger af symptomer og foregår på samme måde, som hos voksne, ved podninger fra huden eller slimhinder. ​

​Der findes ingen specifik antiviral behandling af HPV-infektion.​

Kønsvorter behandles lokalt, enten kirurgisk eller medicinsk. Uanset hvilken behandling man vælger, er der risiko for, at kønsvorter kommer igen.

Behandling af celleforandringer forårsaget af HPV-infektion bør startes hurtigst muligt og vil afhænge af graden af celleforandringer, kvindens alder, og om der tidligere har været celleforandringer. 

Der findes en effektiv og sikker vaccine mod HPV, som dog ikke anbefales i graviditeten. Vaccinen beskytter mod de HPV-typer, der forårsager 90% af tilfælde af livmoderhalskræft samt mod dem som forårsager 90% af kønsvorter.​

Vaccinen har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden 2017. 

Vaccination er den bedste beskyttelse mod HPV.

HPV bliver overført seksuelt. Brug af kondom giver en vis, men ikke fuldstændig, beskyttelse mod at få kønsvorter.

Gravide bør følge den rutinemæssige screening for livmoderhalskræft, også under graviditeten.

Gravide med synlige vorter eller knopper på de ydre kønsdele, i skeden eller ved skedeåbningen, i mellemkødet eller området omkring endetarmen bør søge læge med henblik på udredning og behandling.​

Kvinder med HPV-infektion må gerne amme.


Redaktør
Kommunikation