​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Herpes simplex virus (HSV)

Herpes simplex virus (HSV) giver anledning til en infektion med små væskeblærer på slimhinderne, huden eller i sjældne tilfælde i infektion i hjernen. 

​Forfatter
Ellen Moseholm
Referent
Nina Weis​		​Dato
19. maj 2023​

Herpes simplex virus (HSV) giver anledning til en infektion med små væskeblærer på slimhinderne, huden eller i sjældne tilfælde i infektion i hjernen. I denne beskrivelse fokuseres der på HSV-infektion på læberne eller kønsdelene.

Der findes to HSV typer: HSV-1 og HSV-2. HSV-1 er den hyppigste årsag til forkølelsessår (herpes labialis), mens HSV-2 er den hyppigste årsag til herpes på kønsdelene (herpes genitalis).

Infektion med HSV er meget almindelig. Efter første smittetilfælde (kaldet primær infektion) forbliver virus livslangt i nervecellerne. I nogle perioder vil virus være inaktiv og ligge i dvale, mens der i andre perioder kan ske en reaktivering af HSV, hvor der kan forekomme symptomer, som ofte er mildere end ved den primære infektion.

​I Danmark har ca. 80 % af den voksne befolkning antistoffer mod HSV.

​Globalt anslås det, at 7%-40% af gravide kvinder har antistoffer mod HSV-2, mens det i Danmark anslås at være 6% af gravide. Der fødes ca. tre børn med HSV-infektion i Danmark om året. 

Smitte med HSV sker ved person-til-person ved direkte hud eller slimhindekontakt.

Væskeblærerne på hud og slimhinder indeholder store mængder virus, men smitte kan også ske ved seksuel kontakt eller gennem spyt, selvom der ikke er blærer. Risikoen for smitte er størst hos personer med symptomer, men personer uden symptomer/synlige blærer kan også smitte andre.

I sjældne tilfælde kan smitte ske fra den gravide til foster eller i forbindelse med fødslen.

Tiden fra smitte til symptomer ved primær HSV-infektion er 4-7 dage. 

Symptomerne på HSV-infektion kan variere fra ingen symptomer til mere udbredte influenza-lignende symptomer med feber, hovedpine, lokal hævelse af lymfeknuder og muskelsmerter.

​Oftest vil der forekomme et mindre udbrud af væskeblærer, enten på læberne eller kønsorganerne. Blærerne brister efter 1-7 dage med smertende sårdannelse, som kan vare i 1-2 uger. Tilbagevende HSV-infektion (reaktivering) vil have de samme symptomer, men ofte i mildere grad. Forskellige forhold kan udløse et udbrud som f.eks. øvre luftvejsinfektioner, udtørring af læberne, stress eller menstruation.

Symptomerne hos gravide adskiller sig ikke fra ikke-gravide.

Primær HSV-infektion i graviditeten kan i meget sjældne tilfælde føre til leverbetændelse hos den gravide, hvilket kan medføre alvorlige komplikationer hos den gravide.    

​Ved reaktivering af HSV under graviditeten ses generelt et mildere sygdomsforløb end ved primær HSV-infektion. 

HSV-infektion i graviditeten kan i sjældne tilfælde medføre en øget risiko for abort, dødfødsel og misdannelser. Risikoen er størst hos gravide med primær HSV-infektion og ved smitte i 1. eller 2. trimester.   

​Herpes simplex hos det nyfødte barn er ligeledes sjælden, men kan være alvorlig og medfører en øget risiko for blærer på huden, i munden, øjnene, cerebral parese og mental retardering, samt død.

HSV kan overføres til fosteret under graviditeten, under fødslen eller til det nyfødte barn efter fødslen. Risikoen for smitte er størst i forbindelse med fødslen.

Ved primær HSV-infektion på kønsorganerne tæt på fødselstidspunktet er risikoen for smitte fra mor til det nyfødte barn 30%-40%.

Ved reaktiveret HSV-infektion på kønsorganerne tæt på fødselstidspunktet er risikoen for smitte fra mor til det nyfødte barn lille (0%-2%).

Smitte efter fødslen er årsag til 10% af HSV-tilfældene hos nyfødte og kan ske ved tæt kontakt mellem den nyfødte og en person med herpesudbrud, f.eks. på læberne. 

Herpes simplex konstateres ved en podning fra blærer eller sår, samt ved en blodprøve, som undersøges for antistoffer for at se om det er en primær infektion (dvs. første gang kvinden er smittet med HSV) eller en reaktiveret HSV-infektion.

Påvisning af herpes simplex hos fosteret er ikke relevant.​

Påvisning af herpes simplex hos det nyfødte barn sker ved podning fra blærer eller sår, samt en blodprøve, som undersøges for antistoffer.

Herpes simplex i graviditeten behandles med antiviral medicin.

Hos gravide med primær infektion startes behandlingen snarest efter sygdomsudbrud og fortsætter frem til fødslen for at reducere sygdomsvarigheden og sværhedsgraden, samt forebygge smitte fra mor til barn.

Behandling hos gravide med reaktiveret herpes simplex udbrud opstartes i graviditetsuge 36 eller derefter for at forebygge smitte fra mor til barn i forbindelse med fødslen. 

Behandlingen er sikker at anvende i graviditeten. 

Der er findes ingen vaccine mod HSV.

Gravide med kendt primær eller reaktiveret HSV-udbrud behandles forebyggende med antiviral medicin fra graviditetsuge 36 for at forebygge smitte fra mor til barn i forbindelse med fødslen.

​Gravide med primært herpes udbrud efter graviditetsuge 34 anbefales planlagt kejsersnit for at forebygge smitte fra mor til barn i forbindelse med fødslen.

​Ved første graviditetsundersøgelse spørger lægen ind til hvorvidt den gravide eller den gravides partner har eller tidligere har haft herpes udbrud.

Hvis den gravides partner har tilbagevende herpes udbrud og den gravide ikke har været smittet med herpes anbefales det, at parret

  • anvender kondom resten af graviditeten

  • undlader sex i de sidste 6 uger af graviditeten og i forbindelse med herpes udbrud

  • undlader oral sex, særligt i 3. trimester af graviditeten

Hvis den gravide har tilbagevende herpes udbrud, bør egen læge kontaktes med henblik på opstart af forebyggende behandling.

Kvinder med herpes simplex må gerne amme.

Hvis der kommer udbrud af væskeblærer på – eller i nærheden af brystvorten, således at barnets mund kan komme til at røre blærerne, skal kvinden stoppe med at amme og mælken fra brystet på den pågældende side skal pumpes ud for at opretholde mælkeforsyningen og forhindre udvikling af brystbetændelse. Den udpumpede mælk skal kasseres, indtil barnet kan genoptage amningen direkte fra det pågældende bryst. Amning fra det andet bryst - uden blærer - kan fortsætte som hidtil.

​Omhyggelig hygiejne er vigtig for at forebygge smitte til barnet. 

Redaktør
Kommunikation