Hvad er hepatitis B?

Hepatitis B (også kaldet leverbetændelse type B) er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis B virus. Infektionen giver betændelse i leveren og der skelnes mellem akut infektion og kronisk infektion.

I Danmark forekommer hepatitis B hyppigst hos personer, som er født i lande med høj forekomst af hepatitis B virus og er smittet af deres mor ved fødslen, før de kom til Danmark, og personer, som injicerer intravenøse stoffer.

​Hepatitis B er en anmeldelsespligtig sygdom og i Danmark anmeldes årligt under 30 personer med akut hepatitis B og ca. 150 personer med kronisk hepatitis B (defineret som forekomst af hepatitis B virus i blodet i mere end 6 måneder). I Danmark anslås det, at ca. 15.000 personer har kronisk hepatitis B. Blandt kvinder i den fødedygtige alder er forekomsten ca. 0.25 %.​

Hvordan smittes man med hepatitis B virus?

Smitte med hepatitis B virus sker primært via blod. 

Smitte sker hyppigst fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel, ved seksuel kontakt, hos personer, som injicerer stoffer intravenøst, eller ved stikuheld.

I lande med høj forekomst af hepatitis B virus, og hvor blodprodukter ikke screenes rutinemæssigt, kan der være risiko for at blive smittet i sundhedsvæsnet fx ved blodtransfusion.

Der er endvidere risiko for smitte gennem nålestik, operation eller tandlægebehandling med urene instrumenter eller anvendelse af forurenede produkter. Hepatitis B virus kan også smitte ved tatovering og piercing, som ikke udføres under sterile forhold.​​

Hvilke symptomer forekommer ved hepatitis B?

Tiden fra smitte til udvikling af symptomer er i gennemsnit 28 dage, men kan variere mellem 15-50 dage. 

Symptomer på akut hepatitis B varierer af alder på smittetidspunktet. Nyfødte og børn under 5 år har normalt ingen eller meget få symptomer. Blandt voksne oplever 30-50% symptomer som gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot), feber, træthed, muskel- og ledsmerter, hudkløe, kvalme, opkastning og dårlig appetit.

Sygdomsvarigheden er fra få uger til flere måneder, men kan fortsætte i op til 6 måneder. De fleste personer, som oplever symptomer, bliver efterfølgende raske og er livslangt beskyttet mod hepatitis B virus (immune).

​Blandt personer, som udvikler symptomer på kronisk Hepatitis B, kan der være en øget risiko for udvikling af senfølger som skrumpelever og mere sjældent levercellekræft.​

Specielle forhold ved smitte med hepatitis B i graviditeten

Symptomer ved hepatitis B hos den gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide.

Hepatitis B hos gravide kan medføre en lille øget risiko for udvikling af graviditetssukkersyge (gestationel diabetes mellitus).  ​​

Hepatitis B hos foster og nyfødte barn

Hepatitis B hos gravide kan medføre en lille øget risiko for tidlig fødsel.

Ved hepatitis B i graviditeten skal det nyfødte barn behandles forebyggende med hepatitis B vaccination og hepatitis B virus specifikke antistoffer (hepatitis B immunglobulin) umiddelbart efter fødslen. Vaccinationen gentages efter 1, 2 og 12 måneder.

Børn, som smittes med hepatitis B virus i graviditeten eller umiddelbart efter fødslen, har ingen specifikke symptomer.​​

Hvor stor er risiko for smitte med hepatitis B virus fra den gravide til foster og nyfødte barn?

Ganske få børn smittes i graviditeten. Risikoen, for at en gravid kvinde med kronisk hepatitis B smitter sit barn ved fødslen, er mellem 10-90% afhængig af, hvor høj virusmængde moderen har i blodet.

I tilfælde af smitte i graviditeten kan infektionen ikke forebygges ved at vaccinere det nyfødte barn mod hepatitis B.

​Smitte i forbindelse med fødslen kan derimod forebygges i 95% af tilfældene, såfremt moderen, i tilfælde af høj hepatitis B virus mængde i blodet, behandles med medicin mod hepatitis B virus fra graviditetsuge 28, og barnet, umiddelbart efter fødslen, behandles med hepatitis B immunglobulin og vaccineres med hepatitis B-vaccine, samt vaccineres igen 1, 2 og 12 måneder efter fødslen. ​

Hvordan konstateres hepatitis B hos den gravide?

I Danmark tilbydes alle gravide en undersøgelse for hepatitis B i forbindelse med første graviditetsundersøgelse hos deres læge. Dette sker via en blodprøve, som undersøges for forekomst af hepatitis B virus (hepatitis B surface antigen).

Hvis den gravide tester positiv for hepatitis B, henvises hun til en infektionsmedicinsk specialafdeling, med henblik på vurdering af, om hun skal behandles med medicin mod hepatitis B, og fødestedet informeres, så barnet kan få hepatitis B immunglobulin og blive vaccineret umiddelbart efter fødslen.

​Den gravides partner og husstand testes for hepatitis B og vaccineres i tilfælde af manglende immunitet.​

Hvordan konstateres hepatitis B hos fosteret?

​Det er ikke relevant at diagnosticere hepatitis B hos fosteret.​​

Hvordan konstateres hepatitis B hos det nyfødte barn?

​Hepatitis B hos det nyfødte barn diagnosticeres via en blodprøve, som undersøges for hepatitis B virus og antistoffer.​​

Hvordan behandles hepatitis B i graviditeten?

Akut hepatitis B behandles symptomatisk. Kronisk hepatitis B behandles i henhold til gældende retningslinjer med antiviral medicin, som hæmmer formeringen af virus, men kun yderst sjældent fører til, at virus fjernes fra blodbanen.

Gravide med en høj mængde virus bør starte behandling med antiviral medicin i graviditetsuge 28 og fortsætte dette indtil fødslen med det formål at hæmme formering af virus og herved reducere smitte fra mor til barn. Ved ophør med behandlingen kan forekomme en reaktion (såkaldt "flare") med træthed og influenzalignende symptomer, der som regel fortager sig spontant.

​Kvinder, som allerede er i behandling med antiviral medicin for kronisk hepatitis B, når de bliver gravide, skal fortsætte behandlingen i samarbejde med en infektionsmedicinsk speciallæge. ​

Findes der forebyggelse mod hepatitis B?

Vaccination er den mest sikre måde at forebygge hepatitis B på. 

Hvis man 2-4 uger efter afsluttet vaccinationsserie har udviklet antistoffer, er man livslangt beskyttet mod smitte.

Kvinder, som er i risiko for at blive smittet med hepatitis B virus, og som ikke er immune, enten fordi de tidligere har været smittet med hepatitis B eller er vaccinerede, anbefales at blive vaccineret mod hepatitis B virus forud for graviditet.

​Vaccinen er godkendt til anvendelse i graviditeten.

​Personer, som planlægger at opholde sig i lande med en høj forekomst af hepatitis B anbefales at blive vaccineret mod hepatitis B virus. For gravide, som har en partner med kronisk hepatitis B, vil det også være relevant at blive vaccineret mod hepatitis B virus inden graviditet. 

Alle gravide tilbydes en undersøgelse for hepatitis B ved første graviditetsbesøg hos egen læge. Ved at takke ja til denne undersøgelse, er det muligt at forebygge smitte til barnet, hvis den gravide tester positiv for hepatitis B virus. 

I tilfælde af hepatitis B hos kvinden, må barnet gerne ammes, hvis det er startet en vaccinationsserie.​