Antibiotika er et fællesnavn for den medicin, der bruges til at behandle infektioner, som er forårsaget af bakterier.

Der mangler generel information om sikker brug af antibiotika i graviditeten, fordi gravide kvinder tit bliver ekskluderet fra kliniske afprøvningsstudier af ny medicin pga. bekymringer om risiko for forsterskade og/eller langtidsbivirkninger hos den nyfødte.  

Ordination af antibiotika udgør den største del af receptpligtig medicin hos gravide, med urinvejsinfektioner, luftvejsinfektioner og seksuelt overførte infektioner som de hyppigste indikationer.

Brug af antibiotika i graviditeten skal være velbegrundet og tage udgangspunkt i eksisterende viden om sikkerhed i forhold til at mindske risikoen for fosterskade, for tidlig fødsel og/eller langtidsbivirkninger hos den nyfødte. ​​

Ved ordination af antibiotika i graviditeten overvejer lægen følgende faktorer:

• Risiko for fosterskade i forhold til trimester

• Optimal dosis og varighed i forhold til den gravides stigende vægt og trimester

• Resistens over for bestemte antibiotika præparater

• Interaktion med evt. anden medicin (dvs. når lægemidlerne eventuelt forstærker eller mindsker hinandens virkninger og bivirkninger) ​​
  

​Følgende antibiotikagrupper antages generelt at være sikre at anvende i graviditeten:

• Pencilliner
• Cefalexin
• Meopenem og Ertapenem – anvendes ofte ved alvorlige infektioner, hvor pencilliner ikke har tilstrækkelig effekt
• Roxithromycin og Azithromyzin

 Følgende antibiotikagrupper bør ikke anvendes i graviditeten pga. risiko for fosterskade:

• Aminoglykosider
• Cefalosporiner (med undtagelse af cefalexin)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin kan evt. anvendes hvis nødvendigt)   
• Sulfonamider (sulfamethizol kan anvendes i 2. trimester)
• Tetracycliner ​​
  

​Gravide anbefales generelt at tage så lidt medicin som muligt under graviditeten. Det er dog vigtigt at en eventuel infektion behandles.

Nogle antibiotikagrupper må anvendes under hele graviditeten, mens behandling med andre er begrænset, fx i forhold til trimester, eller helt skal undgås i graviditeten.

Ved opstart af antibiotisk behandling vil lægen derfor vurdere behandlingens nødvendighed og risikoen for fosterskader eller utilsigtede bivirkninger hos fostret. ​