Gå til hovedindhold

​​​​​​

Sygedagpenge og sygeløn

Læs om sygedagpenge og sygeløn, som vikar hos os.​ ​

Du får penge for hele din vagt, hvis du er mødt op på en vagt, men må gå hjem på grund af sygdom. 

Timelønnede vikarer

Du får sygeløn for bookede/planlagte vagter, hvis du er dagpengeberettiget.
Man er dagpengeberettiget, hvis man har arbejdet 74 timer inden for de sidste 8 uger, før 1. sygedag.

Din arbejdsgiver kan kun betale dig sygedagpenge, hvis du har en vagt, den dag sygdommen indtræder. Er du ikke på arbejde den dag sygdommen indtræder, kræver det, at du var på arbejde dagen før og skulle have været på arbejde igen den dag, hvor du sygemelder dig.​

Hvis du opfylder betingelserne med 74 timer inden for 8 uger, og dermed berettiget til sygedagpenge, men ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, skal du i stedet søge sygedagpenge fra kommunen.

Timelønnede med fastansættelse i Region Hovedstaden

Timelønnede får sygeløn via sin fastansættelse. Man kan derfor som hovedregel ikke få penge fra Vikarcentret.

Hvis du er deltidsansat, og bliver syg, kan du ansøge kommunen om sygedagpenge i de timer, der svarer til forskellen mellem deres ansættelsesbrøk og fuldtidsstilling. ​

Du kan kontakte din kommune og meddele, at du har rekvireret et sygedagpengeskema hos din arbejdsgiver. Når dette er gjort, er anmeldelsesfristen overholdt, uanset hvornår arbejdsgiveren fremsender sygedagpengeskemaet.

Fastansatte/månedslønnede vikarer

Du får fuld løn og tillæg under sygdom, svarende til din ansættelsesbrøk.

Kontakt

Løn & Personaleenheden i HRU på Gentofte Hospital
Mail: dagpengeteam.center-for-hr@regionh.dk

Kontakt Løn & Personaleenheden i HRU, hvis du mener, at du er berettiget til sygedagpenge fra kommunen. Du skal senest gøre det i det efterfølgende døgn, for at kunne overholde anmeldelsesfristen, som er 14 dage efter 1. sygefraværsdag. 

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden